Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2267281_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
26. oktober 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 6. oktober 2020, efter ønske fra Morten
Messerschmidt (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens kommentar til, at Det Danske Filminstitut, som hører under
Kulturministeriet, har kendt til en sag om sexchikane, men har siddet advarslerne
overhørig, og vil ministeren oplyse, om ministeren har tænkt sig at handle i sagen, jf.
artiklen fra Ekstra Bladet den 1. oktober 2020 "Ignorerede krænkersag: - Det er ord
mod ord", hvoraf fremgår at den administrerende direktør Claus Ladegaard og to chefer
på Det Danske Filminstitut modtog klager mod filminstruktøren Feras Fayyad uden at
handle på disse klager?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt Det Danske Filminstitut om at redegøre for
deres rolle i sagen. Det Danske Filminstitut har oplyst følgende:
"Udgangspunktet for spørgsmålet er Ekstra Bladets artikel "Ignorerede
krænkersag: -
Det er ord mod ord"
publiceret d. 1. oktober 2020. I artiklen henvises der til anklager
om sexistisk opførsel fra filminstruktør Feras Fayyad ifm. instruktørens deltagelse i
EBS International Documentary Festival i Sydkorea i 2017, og herunder at
Filminstituttet blev orienteret om disse klager uden at handle herpå. Deltagelsen i
festivalen skete som led i promovering af filmen
”Last Men in Aleppo”
og uden
Filminstituttets involvering.
Filminstituttet fik den 18. september 2017 fra produktionsselskabet Larm Film en
skriftlig orientering om, at selskabet og DR Salg fredagen forinden modtog en
henvendelse vedr. festivalen EBS International Documentary Festivals beslutning om
at hjemsende filminstruktør Feras Fayyad fra festivalen efter anklager om sexchikane
og verbale overgreb.
Dok. nr. 20/04592-3
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Det Danske Filminstituts kendskab til sag om sexchikane, til kulturministeren
Af henvendelsen fra EBS International Documentary Festival fremgår det, at festivalen
ikke agter at gå videre med anklagerne efter ønske fra forurettede, og at sagen dermed
blev anset for afsluttet på tidspunktet for henvendelse. Filminstituttet tog dette ønske
til efterretning.
Filminstituttet skal i forlængelse af ovenstående redegørelse bemærke, at det ikke er
Filminstituttets ansvar, at arbejdsmiljølovgivning overholdes i en produktion, hvor
Filminstituttet har ydet økonomisk støtte. Det ansvar påhviler ledelsen af selskabet bag
den konkrete produktion, herunder at gældende lovgivning bliver overholdt i hvert led
af produktionen, hvilket også omfatter magtmisbrug, sexchikane og øvrig krænkende
adfærd."
Det er min klare forventning, at folkene bag Larm Film har taget ved lære af denne
sørgelige sag, ligesom jeg forventer, at Det Danske Filminstitut sammen med den
øvrige branche har skærpet fokus på, hvordan vi forhindrer krænkelser i filmbranchen.
Joy Mogensen
Side 2