KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil kommentere forslagene i brevet: Udskyd processen med at nedlægge Pensionskassen af 1950, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2020-21
KIU Alm.del
Offentligt

Til

Laura Lundager Jensen, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder

Kirsten M. Andersen, Grundtvigsk Forum

Hans-Ole Bækgaard, Indre Mission

Henrik Bundgaard Nielsen, Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg

Kære alle fire

Tak for jeres fælles brev af 7. juli 2021 om den påtænkte omdannelse af Pensi-

onskassen af 1950, som I har fremsendt til en række forskellige modtagere,

bl.a. til kirkeministeren, finansministeren, skatteministeren og beskæftigelses-

ministeren, og som jeg hermed besvarer på vegne af regeringen.

Det er overordnet regeringens opfattelse, at tiden er løbet fra en ordning, hvor

ansatte i en afgrænset række private, kirkelige institutioner kan optjene ret til

tjenestemandslignende pension, særligt da tjenestemandsansættelse i dag slet

ikke har den samme udbredelse, som da Pensionskassen af 1950 blev oprettet

for mere end 70 år siden.

Den stadigt mindre anvendelse af tjenestemandsansættelse gør sig generelt

gældende på det offentlige danske arbejdsmarked, og herunder også i folkekir-

ken, hvor de fleste kirkefunktionærer og omkring en femtedel af alle præsterne

i dag er ansat på overenskomstvilkår.

Den oprindelige hensigt med Pensionskassen af 1950 var, som I nævner, at un-

derstøtte, at en præst kunne bevare sin optjening af tjenestemandspension ved

stillingsskifte mellem sin offentlige tjenestemandsansættelse i folkekirken og

ansættelse i visse af de private, kirkelige institutioner.

I dag er det imidlertid svært at argumentere for, at der stadig skulle bestå et så-

dant behov.

Kirkeministeriet har således opgjort, at kun ca. 20 pct. af de nuværende med-

lemmer af Pensionskassen af 1950 har søgt optagelse i pensionskassen direkte

fra en tjenestemandsstilling i folkekirken.

Kirkeministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post [email protected]

Akt nr.: 176329

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 8. september 2021

Det virker derfor utidssvarende, når medlemmerne af Pensionskassen af 1950

–

der som nævnt alle er ansat i private, kirkelige institutioner

–

er pensions-

mæssigt bedre stillede end andre privatansatte og end den femtedel af folkekir-

kens offentligt ansatte præster, som er ansat på overenskomstvilkår.

Hertil kommer, at det kun er ansættelse i visse private, kirkelige institutioner,

som giver mulighed for at søge om optagelse i pensionskassen. Det kan være

svært at se, at en sådan ordning i dag er i overensstemmelse med almindelige

grundsætninger om ligebehandling. Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom

på, at den medsendte oversigt over foreninger, som I mener vil blive påvirket af

den påtænkte omdannelse af pensionskassen (og som stort set svarer til

FKOF’s medlemsorganisationer), omfatter en række institutioner, som rent fak-

tisk ikke kan få ansatte optaget som medlemmer i henhold til § 2, stk. 2 i ved-

tægten for Pensionskassen af 1950. Til jeres orientering vedlægger jeg en over-

sigt fra februar i år over de private kirkelige institutioner, som har ansatte i

Pensionskassen af 1950.

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil kommentere forslagene i brevet: Udskyd processen med at nedlægge Pensionskassen af 1950, til kirkeministeren

Det er regeringens hensigt, at den påtænkte omdannelse af Pensionskassen af

1950 fra en statsgaranteret pensionskasse til en statslig pensionsordning, skal

træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2022. Omdannelsen medfører ikke

ændringer for de nuværende medlemmer af Pensionskassen af 1950, som på

uændrede vilkår vil optjene ret til tjenestemandslignende pension, så længe de-

res nuværende ansættelsesforhold varer.

I opfordrer i jeres henvendelse til at udsætte omdannelsen af pensionskassen

med mindst et år med henblik på indkaldelse til forhandlinger mellem Kirkemi-

nisteriet og de omfattede private kirkelige organisationer. Det er dog regerin-

gens opfattelse, at alle berørte parter har været inddraget i processen på behø-

rig vis. Pensionskassens medlemmer og institutioner er således orienteret om

den påtænkte omdannelse næsten 8 måneder inden den tænkes at få virkning.

Det giver institutionerne mulighed for at finde en anden pensionsordning for

fremtidige nyansættelser, selv for de forventeligt ganske få institutioner, som

står over for at skulle genbesætte stillinger kort efter den 1. januar 2022.

For nyansatte i de omfattede private kirkelige institutioner vil den påtænkte

omdannelse indebære, at deres løn- og ansættelsesvilkår fremover bliver mere

sammenlignelige med de løn- og ansættelsesforhold, som gælder for ansatte

–

herunder øvrige akademikere

–

på resten af det private arbejdsmarked.

Akt nr.: 176329

Side 2

For de omfattede private kirkelige institutioner vil den påtænkte omdannelse

indebære, at nyansatte medarbejdere skal tilbydes en bidragsfinansieret pensi-

onsordning på linje med, hvad der gælder for andre private arbejdsgivere. Det

kunne f.eks. være i PFA Pension, hvor folkekirkens overenskomstansatte præ-

ster i dag er pensionsdækket.

Økonomisk indebærer omdannelsen tilsvarende, at de berørte arbejdsgiveres

udgifter til pensionsbidrag i højere grad kommer til at svare til, hvad der gæl-

der for andre private arbejdsgivere, idet arbejdsgiverbidraget til Pensionskas-

sen af 1950 i dag kun er på 1,5 procent. Ændringen vil dog først få betydning i

takt med, at stillingerne skal genbesættes.

Der vil i de fleste tilfælde være tale om ganske få ansatte for den enkelte ar-

bejdsgiver: Knap 70 pct. af de 66 private kirkelige institutioner med medlem-

mer i Pensionskassen af 1950 har én ansat i pensionskassen, og yderligere lidt

over 20 pct. har to ansatte. Kun DKS og DSUK har over 10 ansatte i pensions-

kassen. Disse to organisationers finansieringsvilkår adskiller sig fra de øvrige

omfattede kirkelige institutioner ved, at de modtager et tilskud på finansloven,

som bl.a. medgår til finansiering af præste- og provstestillinger. Det er bag-

grunden for, at regeringen i forbindelse med forslag til finansloven for 2022 fo-

reslår at øge finanslovstilskuddet til disse to private kirkelige institutioner, så

der tages højde for deres fremtidige udgifter til pensionsbidrag for nyansatte

præster, svarende til pensionsbidraget til overenskomstansatte præster i folke-

kirken.

Regeringen lægger også i den videre proces vægt på at holde kontakten til rele-

vante parter. Kirkeministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som

varetager hhv. formands- og næstformandsposten i pensionskassens besty-

relse, har således indkaldt til endnu et ekstraordinært bestyrelsesmøde i pensi-

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil kommentere forslagene i brevet: Udskyd processen med at nedlægge Pensionskassen af 1950, til kirkeministeren

onskassen efter sommerferien. Kirkeministeriet og Medarbejder- og Kompe-

tencestyrelsen har endvidere afholdt et dialogmøde med Akademikerne og Den

danske Præsteforening, og parterne har aftalt endnu et dialogmøde til afhol-

delse efter sommerferien.

Lad mig til slut understrege, at forslaget om en omdannelse af Pensionskassen

af 1950 bestemt ikke er rettet mod private kirkelige institutioner. Tværtimod

anerkender regeringen i høj grad betydningen af det arbejde, de private kirke-

lige institutioner udfører, og ser frem til fortsat samarbejde herom.

Forslaget om at omdanne pensionskassen udspringer som nævnt alene af et

ønske om at normalisere pensionsordningerne for ansatte i private kirkelige

organisationer, på samme måde som skiftende regeringer gennem de senere år

har omdannet langt de fleste tilsvarende statsgaranterede pensionskasser på

andre områder. I dag er der således

–

foruden Pensionskassen af 1950

–

kun én

anden tilsvarende pensionskasse tilbage.

Med venlig hilsen

Akt nr.: 176329

Side 3

Ane Halsboe-Jørgensen

Kopi til orientering:

Folketingets Kirkeudvalg.

Finansministeren.

Skatteministeren.

Beskæftigelsesministeren.

Biskopperne.