KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 50: MFU spm. om at kommentere på artiklen: 25-årige Jasmine følte sig manipuleret til sex med sin frikirkepræst. Men præster har loven på deres side. fra dr.dk den 17. maj 2021, til justitsministeren

Kirkeudvalget 2020-21
KIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Kirkeudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. juni 2021

Strafferetskontoret

Dorthea Bisgaard Vase

2021-0032/11-0012

1991574

Besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del), som Folketingets

Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 20. maj 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 50: MFU spm. om at kommentere på artiklen: 25-årige Jasmine følte sig manipuleret til sex med sin frikirkepræst. Men præster har loven på deres side. fra dr.dk den 17. maj 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 50 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:

”Vil ministeren kommentere på artiklen: ”25-årige

Jasmine følte

sig manipuleret til sex med sin frikirkepræst. Men præster har

loven på deres side.” fra dr.dk den 17. maj

2021 og herunder

også, om der bør indføres regler i lighed med reglerne for psy-

kologer og læger om ikke at bruge et tillidsforhold til sex med

deres klienter? I benægtende fald bedes ministeren forklare,

hvilke andre initiativer han vil tage for at beskytte kirkemenig-

heder mod udnyttelse i en sårbar og troende situation jf.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/25-aarige-jasmine-foelte-

sig-manipuleret-til-sex-med-sin-frikirkepraest-men-praester”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Rigs-

advokaten og Kirkeministeriet. Da Rigsadvokatens udtalelse indeholder op-

lysninger om enkeltpersoners helbredsmæssige, religiøse og seksuelle for-

hold, er denne oversendt til Retsudvalget i

fortrolig

form.

Kirkeministeriet har bl.a. oplyst følgende:

”Der er ikke fastsat regler for kontakten mellem religiøse for-

kyndere i anerkendte trossamfund og medlemmer af trossam-

fundet. For religiøse forkyndere i anerkendte trossamfund med

vielsesbemyndigelse gælder et dekorumkrav.

Begrebet ’deko-

rum’ betegner et adfærdskodeks, nemlig det med en offentlig

stilling forbundne krav om en vis til stillingen svarende vandel.

Dette indebærer, at det er en betingelse for at få vielsesbemyn-

digelse, at vielsesforretteren udviser en adfærd, der ikke gør den

pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndig-

hed, jf. lov om trossamfund uden for folkekirkens § 16, stk. 1,

nr. 3.

Kirkeministeren kan tilbagekalde en vielsesbemyndigelse, hvis

den bemyndigede ikke længere opfylder dekorumkravet, jf. lov

om trossamfund uden for folkekirken § 19, stk. 2. Spørgsmålet

om, hvorvidt dekorumkravet er overtrådt, beror på en konkret

vurdering. En overtrædelse af dekorumkravet foreligger, hvis

den religiøse forkynder har udført handlinger eller udvist en ad-

færd, der er ”egnet” til at fratage vedkommende den agtelse og

tillid, som stillingen kræver, f.eks. grovere straffelovsovertræ-

delser og lignende. Det kræves ikke, at der konkret kan påvises

et tab af agtelse og tillid i særlige kredse eller hos bestemte per-

soner.

Side 2/3

Tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelsen til en religiøs forkyn-

der i et anerkendt trossamfund har ikke ansættelsesretlige kon-

sekvenser, medmindre trossamfundet selv træffer beslutning

herom. Tilbagekaldelsen betyder således umiddelbart kun, at

vedkommende ikke længere er bemyndiget til at foretage vielser

med borgerlig gyldighed.”

Af principielle årsager er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig

om konkrete straffesager, der er eller har været behandlet i politiet og ankla-

gemyndigheden.

Der kan dog ikke være to meninger om, at sex altid skal være frivilligt. Der-

for er jeg glad for, at vi med virkning fra den 1. januar i år har fået indført

en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Det følger således nu af straffelovens § 216, stk. 1, at den, der har samleje

med en person, der ikke har samtykket heri, straffes for voldtægt med fæng-

sel indtil 8 år. Det er således ikke længere en betingelse for at straffe for

voldtægt, at offeret har været udsat for vold, trusler eller ulovlig tvang. Af

lovforslagets bemærkninger fremgår det, at et samtykke skal gives frivilligt

og være udtryk for den pågældendes frie vilje bedømt ud fra omstændighe-

derne ved den konkrete situation.

Herudover følger det af straffelovens § 220, at den, som ved groft misbrug

af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller pleje-

mæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende, straffes

med fængsel indtil 1 år.

Straffeloven indeholder således allerede regler, som kriminaliserer groft

misbrug af visse, nærmere definerede afhængighedsforhold til at opnå en

seksuel relation.

Straffelovens § 220 blev senest ændret i 2013, hvor der bl.a. på baggrund af

anbefalinger fra Straffelovrådet, jf. betænkning nr. 1534/2013 om seksual-

forbrydelser, blev indsat en henvisning til behandlings- og plejemæssig af-

hængighed. Straffelovrådet bemærkede dog, at en udvidelse til at omfatte

andre former for afhængighed ville være principielt vidtgående og ville

kunne gøre bestemmelsen for upræcis.

Side 3/3