Den danske Præsteforening
Kirkeministeriet har modtaget Den danske Præsteforenings brev af 12. maj
2021 med en række bemærkninger og spørgsmål vedrørende den påtænkte
omdannelse af Pensionskassen af 1950.
Det fremgår bl.a., at Præsteforeningens brev er fremsendt på baggrund af, at
Kirkeministeriet ved brev af 7. maj 2021 orienterede foreningen om, at der den
6. maj 2021 havde været afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde i Pensions-
kassen af 1950 i forbindelse med en påtænkt omdannelse af pensionskassen,
og at Pensionskassen af 1950 ved brev af 6. maj 2021 til sine aktive medlem-
mer havde indkaldt til et virtuelt medlemsmøde med afholdelse den 20. maj
2021.
Som det fremgik af indkaldelsen til medlemsmødet var det bl.a. hensigten, at
medlemmerne på mødet, i henhold til proceduren i § 49 i vedtægten for Pensi-
onskassen af 1950, skulle stemme om en vedtægtsændring, således at pensi-
onskassen kunne omdannes til en statslig pensionsordning under Udbetaling
Danmarks administration.
Det fremgik også af indkaldelsen, at staten som hidtil ville hæfte fuldt ud for
medlemmernes krav på pension, og at Udbetaling Danmark allerede står for
udbetaling af pensionerne.
Endvidere fremgik det af indkaldelsen, at den påtænkte omdannelse ville med-
føre, at pensionskassen fremover ikke ville optage nye medlemmer, og at pensi-
onskassens bestyrelse nedlægges.
Til medlemsmødet den 20. maj 2021 var der stort fremmøde og mange spørgs-
mål, og det viste sig ikke muligt på den afsatte tid at besvare alle spørgsmål.
Formanden besluttede derfor at udskyde afstemningen til et nyt medlemsmøde
den 31. maj 2021, og det blev aftalt, at spørgsmål, som blev fremsendt til Kirke-
ministeriet senest den 25. maj 2021, i størst muligt omfang ville blive besvaret
på Pensionskassens hjemmeside.
Forud for medlemsmødet den 31. maj 2021 opdaterede Kirkeministeriet derfor
pensionskassens hjemmeside: Under menupunktet
Information fra Pensions-
kassen af 1950
blev der offentliggjort en gengivelse af den mundtlige oriente-
ring fra medlemsmødet den 20. maj 2021 om baggrunden for den påtænkte
omdannelse af pensionskassen, og under menupunktet
FAQ om den påtænkte
omdannelse af Pensionskassen af 1950
samlede man en lang række svar på
spørgsmål affødt af den påtænkte omdannelse.
Pensionskassen af 1950 udsendte herefter en indkaldelse til nyt medlemsmøde
med afholdelse den 31. maj 2021. Indkaldelsen indeholdt bl.a. links til de to
ovennævnte menupunkter på pensionskassens hjemmeside.
Frederiksholms Kanal 2121
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Postboks 2123
www.km.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Akt nr.: 170550
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 15. juni 2021