Kirkeudvalget 2020-21
KIU Alm.del
Offentligt
2396643_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 21. april 2021 (KIU alm. del
spørgsmål 43) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke tilladelser det kræver at etablere en ny gravplads
samt oplyse om processen for tilladelserne? Det gælder både tilladelser på
statsligt og kommunalt niveau.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Akt nr.: 162336
Svar:
Der sondres grundlæggende mellem folkekirkens kirkegårde, kommunale be-
gravelsespladser m.v. og andre trossamfunds begravelsespladser.
Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde har blandt andet til formål
at sørge for, at der er tilstrækkeligt plads til begravelser på folkekirkens kirke-
gårde, og at disse fungerer som værdige og vel vedligeholdte begravelsesplad-
ser, jf. lovens § 1, nr. 2.
Af lovens § 9, stk. 1, fremgår, at menighedsrådet sørger for, at kirkegården ved-
ligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.
Der påhviler således folkekirken - og ikke andre - en pligt til at sørge for, at der
er tilstrækkelig med begravelsesplads.
Folkekirkens anlæggelse af kirkegårde skal godkendes af stiftsøvrigheden, jf. §
14, stk. 1, i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Derudover har kirkeministeren mulighed for at godkende anlæg af kommunale
begravelsespladser, jf. § 16, stk. 1, i lov om begravelse og ligbrænding. Af be-
stemmelsen fremgår, at der på sådanne begravelsespladser af kommunen skal
opføres mindst ét begravelseskapel, medmindre der alene skal ske urnened-
sættelse på begravelsespladsen. Folkekirkens præster og præster i trossam-
fund uden for folkekirken kan foretage begravelse på pladsen.
I henhold til § 16, stk. 2, i lov om begravelse og ligbrænding kan kirkeministe-
ren under ganske særlige omstændigheder tillade anlæggelse af andre begra-
velsespladser end de i stk. 1 nævnte. Tilladelse kan bl.a. betinges af, at der stil-
les sikkerhed for begravelsespladsens vedligeholdelse, jf. § 16, stk. 3, i lov om
begravelse og ligbrænding.
Regler om bestyrelse, tilsyn og benyttelse m.v. for de nævnte begravelsesplad-
ser fastsættes i en af kirkeministeren godkendt vedtægt eller i særlige tilfælde
på anden måde efter kirkeministerens nærmere bestemmelse, jf. § 16, stk. 4, i
lov om begravelse og ligbrænding.
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 19. maj 2021
KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvilke tilladelser det kræver at etablere en ny gravplads, til kirkeministeren
2396643_0002.png
I henhold til § 6 i lov om trossamfund uden for folkekirken kan et trossamfund
efter ansøgning til kirkeministeren få tilladelse til at anlægge og drive egne be-
gravelsespladser
En ansøgning skal ledsages af en vedtægt om bestyrelse, tilsyn og benyttelse
m.v. af begravelsespladsen, herunder oplysning om de særlige forhold, der gør
sig gældende i henseende til gravstedernes udformning og beståen. Vedtægten
skal godkendes af kirkeministeren.
Kirkeministerens tilladelse til anlæg af begravelsesplads kan blandt andet be-
tinges af, at der stilles sikkerhed for begravelsespladsens vedligeholdelse. Sik-
kerhedens art og størrelse fastsættes af kirkeministeren.
Trossamfundet må selv sørge for køb af et egnet areal, og det påhviler trossam-
fundet at sikre, at en begravelsesplads kan etableres inden for rammerne af
gældende kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner.
Bestemmelsen om anlæg af begravelsespladser for trossamfund uden for folke-
kirken fandtes tidligere i § 16 i lov om begravelse og ligbrænding. Med vedta-
gelsen af lov om trossamfund uden for folkekirken blev bestemmelsen overført
til trossamfundsloven.
Det er en forudsætning for tilladelse til anlæggelse af en kirkegård eller en be-
gravelsesplads, at Styrelsen for Patientsikkerhed har erklæret det pågældende
areal egnet til kirkegård eller begravelsesplads.
Akt nr.:
Side 2
Joy Mogensen
/ Emma Tjørnelund Thomsen