Folketingets Kirkeudvalg
Sten Knuth (V)
”Vil
ministeren kommentere artiklen
”I
mit hoved findes hun stadig i levende
live, for jeg har ikke fået det
afsluttet”
fra Jyllandsposten d. 05.04.21, hvor det
påpeges, at det som følge af GDPR-reglerne ikke er muligt at anvende kirkebø-
gerne til at finde pårørende, og vil ministeren uddybe, hvad hun vil gøre for at
undgå tilsvarende sager i
fremtiden?”
Svar:
Kirkeudvalget har ved brev af 8. april 2021 (KIU alm. del
–
spørgsmål 40) bedt
om min besvarelse af følgende spørgsmål:
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Akt nr.: 158846
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. maj 2021
I den omtalte avisartikel citeres en bedemand for, at hun i det konkrete tilfælde
ringede til en kordegn for at få oplysninger om en afdød, men at kordegnen
ikke måtte give de ønskede oplysninger på grund af nye regler om GDPR.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at GDPR-reglerne ikke forhindrer, at kirkebø-
gerne kan anvendes til at eftersøge pårørende til afdøde. Det forudsætter dog,
at bedemanden har en fuldmagt fra anmelderen, dvs. fra den, der formelt står
som anmoder om begravelse eller ligbrænding. Det er således ikke tilstrække-
ligt, at en bedemand forhører sig telefonisk uden en fuldmagt.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Den digitale Kirkebog, som i 2001 afløste de hånd-
førte ministerialbøger, indeholder oplysninger om bl.a. slægtskabet mellem
forældre og børn, dog i udgangspunktet kun for personer, som er født i 1960 og
senere. Den digitale Kirkebog opdateres alene med tilgængelige oplysninger
om personer, som er født før 1960, i tilfælde af navneændringer og lignende,
hvilket ikke var tilfældet for den afdøde, og hvilket altså heller ikke kan udeluk-
kes for andre personer født før 1960.
Hvis oplysningerne i Den digitale Kirkebog om en person født før 1960 ikke er
opdaterede, kan der i stedet søges i de håndførte ministerialbøger. Ministerial-
bøgerne kan i nogle tilfælde identificere afdødes forældre, men ikke nødven-
digvis søskende. Forældre vil herefter kunne fremsøges i CPR-registeret, men
heller ikke CPR-registeret indeholder nødvendigvis oplysninger om forældre
og børn, henholdsvis søskende.
Kommunen, som i det konkrete tilfælde var anmelder, har de samme søgemu-
ligheder i CPR-registeret som kirkekontoret. Hvis kommunen har foretaget en
søgning, ville de i det konkrete tilfælde heller ikke have fundet nogen nule-
vende pårørende til afdøde.