Folketingets Kirkeudvalg
Louise Schack Elholm
Kirkeudvalget har ved brev af 26. marts 2021 (KIU alm. del
–
spørgsmål 39)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår restriktionerne lempes for kirken for så
vidt angår gudstjenesters længde, menighedsrådsmøder samt salmesang?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at anbefalingerne om begrænset varighed af indendørs gudstje-
nester og religiøse handlinger og om undladelse af fællessang er ophævet med
virkning fra den 21. april 2021.
Retningslinjerne for en ansvarlig håndtering af corona/COVID-19-tiltag i folke-
kirken og andre trossamfund er blevet opdateret den 21. april 2021. Retnings-
linjerne kan ses her.
Som det fremgår, indeholder retningslinjerne ikke anbefalinger om længden på
gudstjenester, men derimod en række anbefalinger om god og hyppig udluft-
ning i lokaler, herunder om pauser med udluftning ved længerevarende aktivi-
teter med varighed på mere end 2 timer.
Det fremgår endvidere af afsnittet om musik og sang, at der ved gudstjenester
og religiøse handlinger, hvor der synges, bør sikres mindst 2 meters afstand
mellem deltagere. Det fremgår endvidere, at det lokalt kan overvejes, om sang
ved indendørs gudstjenester m.v. kan undlades, så længe der er risiko for smit-
tespredning med corona/COVID-19.
Vedrørende menighedsrådsmøder kan jeg oplyse, at forsamlingsforbuddet ved
indendørs arrangementer m.v. er blevet hævet til 10 personer pr. 21. april
2021, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 690 af 20. april 2021 om forbud mod
forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19. I medfør af samme be-
kendtgørelses § 1, stk. 2, er forsamlingsforbuddet på 50 personer ved udendørs
arrangementer m.v.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit til mit svar af 28. marts 2021 på KIU alm. del -
spm. 28 i forhold til, hvilke personer der ikke indgår ved opgørelsen af de 10
personer.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Akt nr.: 160699
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 23. april 2021
Joy Mogensen
/ Kasper Hyllested