Kirkeudvalget 2020-21
KIU Alm.del
Offentligt
2371752_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Louise Schack Elholm
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 18. marts 2021 (KIU alm. del
spørgsmål nr. 37)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Spørgsmål
37
Vil ministeren redegøre for, hvorfor et stillingsopslag til en ny præstestilling
ikke kan slås op med det samme, når en præst fratræder?”
Indledningsvis skal jeg henvise til mit svar af dags dato på KIU alm. del
spørgsmål 36, hvori jeg mere generelt har redegjort for de overvejelser og evt.
forhandlinger, som biskoppen bl.a. ifølge ansættelsescirkulærets § 1, skal have
foretaget, forud for sin udarbejdelse af stillingsopslag til en ledigbleven præste-
stilling.
Svar:
Som jeg bl.a. anførte i mit svar på KIU alm. del
spørgsmål 36, så skal ledige
stillinger så vidt muligt først slås op, når der er klarhed over, hvornår en evt.
tjenestebolig er til rådighed, idet tjenesteboligen bør være til rådighed fra an-
sættelsestidspunktet, jf. § 1, stk. 3, i ansættelsescirkulæret.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Akt nr.: 156397
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 13. april 2021
Som jeg i den forbindelse også oplyste i mit svar på spørgsmål 36, så følger det
af ansættelseslovens § 18, 1. pkt., jf. tjenestemandslovens § 14, stk. 1, at der til
præstestillinger som udgangspunkt er tilknyttet tjenesteboligpligt.
Det er generelt antaget, at sognepræstens pligt til at bo i sit sogn er en vigtig
forudsætning i folkekirkens struktur. Dermed sikres det bl.a., at præsten bor
sammen med og i det daglige også færdes iblandt sin menighed, og at menighe-
dens mulighed for at opsøge og få kontakt med præsten ikke er besværlig
hel-
ler ikke uden for almindelig kontortid.
Det er menighedsrådet som både vedligeholder og stiller en tjenestebolig til rå-
dighed for præster, der har pligt til at bebo tjenestebolig.
Det er i den forbindelse Kirkeministeriets generelle erfaring, at der ved præ-
sters fratræden og fraflytning af tjenesteboligen typisk er behov for at foretage
istandsættelse og udbedringer i forskelligt omfang på boligen, og at disse opga-
ver i sagens natur kan strække sig over tid alt efter de konkrete behov.
I nogle tilfælde kan det også i forbindelse med stillingsledighed være naturligt
og måske ligefrem nødvendigt
at menighedsrådet overvejer, hvorvidt den
eksisterende tjenestebolig fortsat er tidssvarende, eller om menighedsrådet
måske bør benytte lejligheden til at søge at anskaffe en mere velegnet bolig.
Kirkeministeriet er ikke involveret i de enkelte menighedsråds konkrete sager
om istandsættelse eller evt. nyanskaffelse af tjenesteboliger, men det er mini-
steriets indtryk, at der godt kan gå nogle måneder fra en afgående præst har
KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvorfor et stillingsopslag om en ny præstestilling ikke kan slås op med det samme, når en præst fratræder, til kirkeministeren
2371752_0002.png
I den forbindelse kan en velfungerende tjenestebolig også vise sig at være et
aktiv
særligt i de dele af landet, hvor det måske ellers er vanskeligt at til-
trække kvalificerede ansøgere til ledige præstestillinger
når potentielle stil-
lingsansøgere sammen med deres familie skal overveje, hvorvidt de ønsker at
flytte til sognet fra andre dele af landet.
Det er i den forbindelse vigtigt at fastholde, at spørgsmålet om hvorvidt der
skal
eller ikke skal
være tjenestebolig tilknyttet den enkelte præstestilling
vedrører sognets og menighedens tarv.
fraflyttet stillingens tjenestebolig, og indtil tjenesteboligen kan stilles til rådig-
hed for en ny stillingsindehaver.
Akt nr.:
Side 2
Joy Mogensen
/ Rasmus Paaske Larsen