Kirkeudvalget 2020-21
KIU Alm.del
Offentligt
2363636_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Louise Schack Elholm
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 26. februar 2021 (KIU alm. del
spørgsmål 28)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der findes vedrørende arbej-
det i menighedsrådene, herunder afholdelse af længere både virtuelle og fysi-
ske møder under coronakrisen?”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Akt nr.: 156953
Svar:
Menighedsrådets beslutninger træffes i møder, jf. lov om menighedsråd § 24,
stk. 1, 1. pkt.
I medfør af § 1 i bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger i forbindelse med
håndtering af covid-19 (forsamlingsbekendtgørelsen) er det forbudt at afholde
og deltage i indendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende,
hvor der er flere end 5 personer til stede på samme sted samtidig. Derudover
er det forbudt at afholde og deltage i udendørs arrangementer, begivenheder,
aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 10 personer til stede på samme
sted samtidig. Det indendørs og udendørs forsamlingsforbud omfatter som ud-
gangspunkt også fysiske møder i menighedsråd.
Af forsamlingsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, følger det, at forsamlingsfor-
buddet ikke gælder for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i loka-
ler, som de råder over, når der afholdes gudstjenester samt dåb, vielser og lig-
nende religiøse handlinger. Denne undtagelse omfatter således ikke møder i
menighedsråd.
Det følger derudover af forsamlingsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 4, at for-
samlingsforbuddet ikke gælder for almindelig ophold og færden på en arbejds-
plads, der er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende ar-
bejde. Ved den konkrete vurdering af, om § 4, stk. 1, nr. 4, finder anvendelse,
må der bl.a. lægges vægt på, om forholdet har karakter af et ansættelsesforhold,
og om der i øvrigt ydes vederlag for det udførte arbejde. Dette betyder for ar-
bejdet i menighedsrådene, at medlemmer af disse efter omstændighederne vil
kunne være omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, hvis betingelserne er opfyldt. Medlem-
mer, der ikke er omfattet af bestemmelsen, vil som udgangspunkt være omfat-
tet af det indendørs forsamlingsforbud på flere end 5 personer eller det uden-
dørs forsamlingsforbud på flere end 10 personer.
Personer, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, indgår ikke ved opgørelsen af de 5
eller 10 personer, der efter forsamlingsforbuddet kan være til stede på samme
sted samtidig.
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 28, marts 2021
KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvilke retningslinjer der findes for afholdelse af møder under coronakrisen, til kirkeministeren
2363636_0002.png
I medfør af § 7, stk. 1, 1. pkt., jf. § 2, nr. 1, i bekendtgørelse om mulighed for
midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budget-
udvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til menighedsråd som led i
håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19), kan menighedsrådet i enighed
beslutte, at et menighedsrådsmøde skal gennemføres ved video- eller telefon-
møde. Endvidere kan et af menighedsrådet nedsat udvalg i medfør af § 7, stk. 1.,
2. pkt., jf. § 2, nr. 1, beslutte, at et udvalgsmøde gennemføres ved video- eller te-
lefonmøde.
Jeg kan i øvrigt henvise til Retningslinjer for en ansvarlig håndtering af co-
rona/COVID-19-tiltag i folkekirken og andre trossamfund.
Akt nr.:
Side 2
Joy Mogensen
/Pernille Esdahl