KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/1-21 om præster, der missionerer blandt muslimer mv., til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2020-21
KIU Alm.del
Offentligt

Notat

Talepapir for kirkeministeren til brug for besvarelse af samråds-

spørgsmål G (vedr. sikring af præsters forkyndelsesfrihed, når de

undsiger islam)

–

samråd den 20. januar 2021, kl. 15.45-17.00 i Kir-

keudvalget

Samrådsspørgsmål F

–

besvares af justitsministeren

Vil justitsministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at præ-

ster, der missionerer blandt muslimer og dermed modsiger islam, ikke

udsættes for overfald eller lignende?

Samrådsspørgsmål G

–

besvares af kirkeministeren

Vil kirkeministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre præsters

forkyndelsesfrihed, når de undsiger islam?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Marie Krarup (DF).

Samrådsspørgsmål F besvares af justitsministeren.

Samrådsspørgsmål G besvares af kirkeministeren.

Dato: 18. januar 2021

Akt nr. 141262

Sagsbehandler

Rasmus Paaske Larsen

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/1-21 om præster, der missionerer blandt muslimer mv., til kirkeministeren

Notat

Talepapir (det talte ord gælder)

Side 2

Akt nr. 141262

[Indledning]



Tak for ordet og for lejligheden til at besvare spørgsmå-

let.



Indledningsvis gør jeg opmærksom på, at jeg vil for-

holde mig generelt til den rejste problemstilling, og ikke

til eventuelt aktuelle sager.



Det skyldes, at jeg ikke ønsker, at der skal herske tvivl

om min eller Kirkeministeriets habilitet, hvis en konkret

sag senere skal behandles i Kirkeministeriet.



Dernæst vil jeg gerne sige, at der i dag ikke er noget til

hinder for, at folkekirkens præster som led i deres for-

kyndelse kan give klart udtryk for, at der naturligvis er

forskelle mellem folkekirken og andre religioner, herun-



Nu bruger spørgeren jo begrebet ”præsters forkyndel-

der islam.

det begreb egentlig dækker over.



Og til slut vil jeg kort komme ind på, hvad vi ved om

vold eller trusler om vold mod præster.

[Hvad forstås ved ”forkyndelsesfrihed”?]



Ordet ”forkyndelsesfrihed”

optræder af og til i debatter

om præsters ytringer

–

typisk i forbindelse med debat-

ter om det nærmere indhold af en præsts prædiken.

sesfrihed”, så jeg vil gerne begynde med at uddybe, hvad

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/1-21 om præster, der missionerer blandt muslimer mv., til kirkeministeren

Notat



Ofte bruges ordet til at pointere, at en præst har vidt-

strakt frihed til selv at bestemme over sin forkyndelse,

uden indblanding fra andre.



Og det har præsten da også.



I den forbindelse henvises fra tid til anden til bestem-

melsen i menighedsrådslovens § 37 som lyder sådan



”Præsten

er i udøvelsen af sine pastorale forpligtelser,

her:

ning, uafhængig af menighedsrådet”.



Betydningen af § 37 er bl.a., at et menighedsråd ikke kan

skal

–

eller ikke skal

–

sige i sin forkyndelse, f.eks. i sine

give præsten bindende anvisninger om, hvad præsten

prædikener.



I den forstand kan man godt sige, at menighedsrådslo-

ven er med til at sikre præstens forkyndelsesfrihed.



Men bestemmelsen i menighedsrådslovens § 37 inde-

bærer ikke, at præsten har fuldstændigt frit slag til at

sige hvad som helst i sin forkyndelse.

[Forkyndelsen er bundet af folkekirkens bekendelsesgrundlag]



I den juridiske litteratur bruger man nogle gange beteg-

”forkyndelsesfrihed”.

nelsen ”forkyndelsesbinding”

i tillæg til eller i stedet for

Side 3

Akt nr. 141262

herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervis-

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/1-21 om præster, der missionerer blandt muslimer mv., til kirkeministeren

Notat



Præsten er jo

–

man fristes til at sige

”naturligvis” –

bun-

det af folkekirkens bekendelsesgrundlag i sin forkyn-

delse.



Her vil jeg gerne understrege, at det selvfølgelig ikke in-

debærer en tilsidesættelse af bekendelsesgrundlaget,

hvis en præst betoner forskelle mellem folkekirken og

andre trossamfund, eller hvis præsten missionerer

blandt folk med en anden tro, eller hvis præsten modta-

ger personer i menigheden, som f.eks. er konverteret til

folkekirken fra en anden religion.

[Danske Lov og tjenestemandsloven]



Ud over bindingen til folkekirkens bekendelsesgrund-

lag, gælder der også andre rammer for præstens forkyn-

delse.



Præsten må f.eks. ikke anvende prædikestolen som en

form for politisk talerstol, hvorfra man uimodsagt kan

propagandere sin egen personlige politiske holdning.



Bestemmelserne om, hvad en præst skal og ikke må

gøre i sine prædikener bygger på meget gamle regler,

helt tilbage fra Danske Lov fra 1683. Danske Lovs be-

stemmelser gælder fortsat og sætter rammer for indhol-

det af præstens prædikener.



Det følger bl.a. af Danske Lov, at præsten i sin prædiken

skal udlægge de forordnede tekster, og at præsten skal

Side 4

Akt nr. 141262

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/1-21 om præster, der missionerer blandt muslimer mv., til kirkeministeren

Notat

tilpasse sin prædiken, så tilhørerne bliver i stand til at

forstå den.



Desuden siger Danske Lov bl.a., at præstens prædiken

ikke må håne f.eks. navngivne

personer

eller tale hade-



Præsten er i øvrigt

–

både i sine prædikener og i sin øv-

fuldt om mennesker, der bekender sig til en anden tro.

mindelige dekorum-bestemmelse i tjenestemandslo-

vens § 10.



Dekorum-bestemmelsen indebærer, at præsten samvit-

tighedsfuldt skal ”overholde

de regler, der gælder for

rige adfærd i og uden for tjenesten

–

forpligtet af den al-

Side 5

Akt nr. 141262

hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig

værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.

[Tilsynet med præsterne]



Det er den tilsynsførende biskop som inden for sit stift,

og med bistand fra provsterne, løbende fører tilsyn med,

at præsternes forkyndelse holder sig inden for disse

rammer.



I praksis sker det for eksempel ved, at biskoppen under

et visitatsbesøg overværer præstens prædiken, eller

hvis biskoppen som arbejdsgiverrepræsentant modta-

ger og behandler en klage over en præsts prædiken eller

lignende.

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/1-21 om præster, der missionerer blandt muslimer mv., til kirkeministeren

Notat



Om en præst har bragt sig på kant med f.eks. Danske

Lov eller dekorum-bestemmelsen i tjenestemandslo-

vens § 10, beror i første instans på biskoppens konkrete

vurdering af den pågældende sags samlede oplysninger.



I praksis ser reglerne dog ikke ud til at medføre nævne-

værdige problemer for præsterne i forbindelse med de-

res forkyndelse.



Kirkeministeriet modtager således kun sjældent sager

om, hvorvidt en præst i sin forkyndelse har handlet i

strid med de omtalte regler.

[Præsters sikkerhed mod vold]



Som justitsministeren også var inde på, er det en kerne-

opgave for politiet, at sikre borgernes tryghed og sikker-

hed.



Kirkeministeriet har ikke nogen statistik over vold eller

trusler om vold mod præster.



Men i de få situationer Kirkeministeriet har hørt om,

hvor præster har været udsat for ubehagelige oplevel-

ser, har det oftest haft karakter af chikane eller lig-

nende, der ikke udspringer af præsternes forkyndelse.



Sidste år var der imidlertid en række angreb i udlandet,

som var rettet mod trossamfund. På den baggrund var



Det var ved den lejlighed ikke PET’s opfattelse, at der fo-

Kirkeministeriet og PET i indbyrdes kontakt.

relå en specifik trussel mod folkekirken.

Side 6

Akt nr. 141262

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/1-21 om præster, der missionerer blandt muslimer mv., til kirkeministeren

Notat



Det er heller ikke Kirkeministeriets indtryk, at der i fol-

kekirken er en udbredt oplevelse af at befinde sig i ri-

siko for at blive ramt af sådanne hændelser.



Alligevel kan det jo tænkes, at man lokalt oplever noget,



PET’s Forebyggende Afdeling

har derfor oplyst, at de i

trygheds- og sikkerhedskursus.

som giver anledning til utryghed eller frygt for angreb.

Side 7

Akt nr. 141262

så fald stiller sig til rådighed for et dialogmøde eller et



Kirkeministeriet har orienteret biskopperne om

PET’s

en konkret situation skønner det formålstjenligt.

[Afslutning]

tilbud, så biskopperne kan videreformidle det, hvis de i



Så hvis man skal opsummere, så har folkekirkens præ-

ster udstrakt forkyndelsesfrihed, så længe de holder sig

til folkekirkens bekendelsesgrundlag.



De er kun bundet af de meget brede rammer, som be-

stemmelserne i Danske Lov og dekorum-bestemmelsen

sætter.



Menighedsrådet kan heller ikke bestemme, hvad præ-

sten skal eller ikke skal sige i sin forkyndelse, f.eks. i

sine prædikener.



De meget få klagesager over præsters forkyndelse teg-

ner et billede af, at forkyndelsesfriheden ikke i praksis

giver anledning til problemer og tvivl.

KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/1-21 om præster, der missionerer blandt muslimer mv., til kirkeministeren

Notat



Jeg mener derfor samlet set både, at folkekirkens præ-

ster har en vidtstrakt frihed i deres forkyndelse. Og at vi

har kompetente myndigheder som politiet og PET, der

kan beskytte dem, hvis der er behov for det.

Side 8

Akt nr. 141262