Kirkeudvalget 2020-21
KIU Alm.del
Offentligt
2317273_0001.png
Folketinget
Kirkeudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. januar 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2020-0032/11-0009.
1765816.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som Folketingets
Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 15.december 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Marie Krarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvad ministeren kan og vil gøre for, at den islamkritiske sognepræst i Korsløkke Sogn i Odense ikke udsættes for forbrydelser på grund af sin islamkritik, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:
”Hvad kan og vil justitsministeren gøre for, at den islamkritiske
sognepræst i Korsløkke Sogn i Odense, Massoud Fouroozan-
deh, ikke udsættes for forbrydelser på grund af sin islamkritik?”
Svar:
Ytringsfriheden er en forudsætning for, at vi kan bygge vores samfund på
gode danske værdier som frihed, folkestyre og fællesskab.
Vi hverken kan eller skal acceptere nogen form for trusler mod personer,
som deltager i den offentlige debat, herunder personer som deltager i den
offentlige debat i kraft af deres hverv. Vi skal tværtimod tage afstand fra
truslerne, der har til formål at knægte vores ret til at ytre os, og så skal myn-
dighederne, herunder politiet, naturligvis bidrage til at sikre, at sådanne trus-
ler bekæmpes med alle relevante midler.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
politiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen anmodet Fyns Politi
om en udtalelse vedrørende den konkrete sag.
Fyns Politi har oplyst, at politikredsen ved søgning i politiets
sagsstyringssystem ikke har udfundet nyere eller relevante sager
vedrørende den omtalte sognepræst. Såfremt der måtte indgå en
anmeldelse enten fra den pågældende eller vedrørende den på-
gældende, vil Fyns Politi vurdere og behandle anmeldelsen i
overensstemmelse med almindelig praksis, og hvis anmeldelsen
måtte give anledning hertil, vil de nødvendige foranstaltninger
blive iværksat.
Rigspolitiet kan generelt oplyse, at politiet ved modtagelse af en
anmeldelse om et strafbart forhold vurderer, om der er grundlag
for at indlede en efterforskning, hvilket er tilfældet, hvis der er
rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af
det offentlige, er begået, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.
Endelig kan Rigspolitiet generelt oplyst, at politikredsene har
ansvaret for at iværksætte relevante beskyttelsesforanstaltninger
over for truede personer, såfremt der konkret vurderes behov
herfor. Beskyttelsesforanstaltninger kan f.eks. være udlevering
af overfaldsalarm, etablering af øget patruljering omkring den
truede persons opholdssteder, vejledning i forhold til sikring af
Side 2/3
KIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvad ministeren kan og vil gøre for, at den islamkritiske sognepræst i Korsløkke Sogn i Odense ikke udsættes for forbrydelser på grund af sin islamkritik, til justitsministeren
hjemmet, orientering om muligheden for meddelelse af tilhold
eller opholdsforbud eller meddelelse af særlig adressebeskyt-
telse mv.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen desuden indhentet en udtalelse
fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”Det følger af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), at
PET har som en af sine opgaver at beskytte personer, organisa-
tioner og myndigheder. PET kan imidlertid ikke inden for ram-
merne af et folketingsspørgsmål redegøre nærmere for efterret-
ningstjenestens arbejde relateret til beskyttelse af enkeltperso-
ner mv.”
Side 3/3