Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. januar 2021
Besvarelse af spørgsmål 94 alm. del stillet af udvalget den 10. december
2020 efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).
Spørgsmål:
Hvordan afgøres beslutninger i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) og
hvilken beslutningskraft har Nordsøfonden? Har Nordsøfonden f.eks. ve-
toret?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet svarbidrag fra Nordsøfon-
den.
”Nordsøfonden
deltager i DUC med de samme rettigheder og forpligtelser
som de øvrige kommercielle partnere og udøver indflydelse svarende til sin
20 pct. andel.
Samarbejdet mellem DUC-partnerne, herunder stemmeregler, er som i alle
øvrige licenser reguleret i en fortrolig samarbejdsaftale (Joint Operating
Agreement).
Med hensyn til Nordsøfondens stemmeafgivelse følger det af de specielle
bemærkninger til § 2 i loven om Nordsøenheden og Nordsøfonden:
Det fremgår af undergrundslovens § 8, at det kan fastsættes som et vilkår i
en licens, at staten eller et af staten ejet selskab indtræder i den af licensen
omfattede virksomhed. Statsdeltageren har de samme rettigheder og for-
pligtelser som de øvrige deltagere i licensen på nær enkelte kommercielle
beslutninger f.eks. om valg af rettighedshaverens leverandører. Det er end-
videre generelt et krav for statsdeltagerens udøvelse af stemmeret, at stats-
deltageren alene må varetage de hensyn, der tilgodeses efter undergrunds-
loven. Stemmeafgivelsen skal endvidere udøves således, at den ikke er til
hinder for, at rettighedshaverens virksomhed drives efter forretningsmæs-
sige principper.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen