KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Solcelleforening om anbefalinger til en strategi for udbygning af solenergi, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

9. februar 2021

J nr.

2020-5521

Endeligt svar på KEF alm. del spm. 91

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 10. december stillet mig

følgende spørgsmål 91 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 91

Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra

Dansk Solcelleforening i forbindelse med foretræde den 10. december 2020 om

anbefalinger til en strategi for udbygning af solenergi, jf. KEF alm. del - bilag

114.

Svar

Dansk Solcelleforening rejser en række emner om solceller samt anbefalinger til

en dansk strategi for udbygning af solenergi. Anbefalingerne præsenteres over-

ordnet inden for tre kategorier af anlæg, hhv. små solcelleanlæg, mellemstore

solcelleanlæg samt store produktionsanlæg. Dertil fremfører Dansk Solcellefor-

ening et bud på, hvor stor en kapacitet af solceller, der vil være behov for i 2030.

Jeg vil forholde mig til disse overordnede kategorier nedenfor.

1) Små solcelleanlæg

Dansk Solcelleforening anbefaler, at der indføres en såkaldt døgnbaseret netto-

afregning for solcelleanlægsejere.

Der har tidligere eksisteret forskellige nettoafregningsordninger, men disse er lø-

bende blevet lukket for tilgang af nye solcelleanlæg. Genindførelse af en nettoaf-

regningsordning vil gå imod intentionerne med flexafregning, som er indført for at

skabe et fleksibelt elmarked, der både vil understøtte den grønne omstilling og

være til gavn for forbrugerne.

Øjebliksafregning har overordnet skabt klarhed

over afregningen for et solcelleanlæg, idet alle elregningens elementer opgøres

øjeblikkeligt og afregnes til de gældende priser time for time.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Stoette_vedvarende_energi/fakta_om_flexafregning-webtilg.pdf

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Solcelleforening om anbefalinger til en strategi for udbygning af solenergi, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Solcelleforening vurderer, at reglerne om øjebliksafregning for ejere af sol-

celleanlæg nærmest helt har bremset installationen af solceller på privatboliger.

Hertil kan jeg bemærke, at Energistyrelsen i december 2020 udgav

’Analyse af

tidssvarende udbygning med solceller under hensyn til gældende EU-regulering’.

Heri konkluderedes det, at udbygningen med private solceller og kommunale sol-

celler med dispensation får en uforholdsmæssig stor indirekte støtte (hhv. gen-

nemsnitligt ca. 25 øre/kWh og ca. 62 øre/kWh) i sparet elafgift og moms, hvis

elafgiftsfritagelsen sammenlignes med det gennemsnitlige vindende pristillæg fra

det teknologineutrale udbud i 2019, som var på 1,54 øre/kWh. Når man omregner

over solcelleanlæggenes forventede levetid på 35 år, vil private husholdninger og

kommunerne modtage en indirekte støtte, der er hhv. ca. 12 og ca. 40 gange

højere end den direkte støtte ved det seneste teknologineutrale udbud i 2019.

Derfor ser jeg som minister ikke noget behov for at støtte egetforbrug fra solcel-

leanlæg i private husholdninger yderligere.

Dansk Solcelleforening fremhæver potentialet i bygningsintegrerede solceller

(BIPV) og anbefaler, at der afsættes flere midler til forskning heri.

Hertil kan bemærkes, at for at fremme danske BIPV-løsninger, har flere projekter

været støttet med midler fra EUDP. Det vil forsat være muligt at søge om støtte

til udviklings- og demonstrationsprojekter i de kommende EUDP-puljer.

2) Mellemstore solcelleanlæg

Dansk solcelleforening anbefaler en række tiltag, der i højere grad skal gøre det

muligt at etablere mellemstore solcelleanlæg på erhvervs-, industri-, kommunale-

og offentlige bygninger.

Jeg ser som minister gerne, at der kan komme flere solceller op på tagene de

steder, hvor det kan give mening både privat-, selskabs- og samfundsøkonomisk.

For at muliggøre dette har regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgået kli-

maaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (EI20), hvor det blev besluttet

at ophæve det såkaldte identitetskrav ifbm. egetforbrug.

Med ophævelsen af identitetskravet får både virksomheder og kommuner en ny

mulighed for at egetforbrug fra et solcelleanlæg, der er ejet af en tredjepart.

Det kan fx være på store flade industritage eller en kommunal sportshal, hvor

effektive mellemstore solcelleanlæg kan være rentable uden en høj indirekte

støtte i form af elafgiftsbesparelse ved egetforbrug.

Det arealmæssige potentiale på flade industritage er stort. I en GIS-analyse har

Energistyrelsen vurderet, at der er plads til op mod 5,5 GW solcelleanlæg på flade

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Sol/analyse_af_tidssvarende_udbygning_med_solceller_un-

der_hensyn_til_gaeldende_eu-regulering_-_december_2020.pdf

Side 2/5

tagarealer på industribygninger. Det samlede arealmæssige potentiale på alle ty-

per tagflader er markant større.

3) Store solcelleanlæg (markanlæg)

Dansk Solcelleforening anbefaler en række tiltag, der bl.a. indeholder opførelse

af solcelleanlæg på lavbundsarealer, indførelse af en ensartet beskatning af sol-

celler og vindmøller, samt at indfødningstariffer skal være omkostningsægte og

tage hensyn til samfundsøkonomi og danske elproducenters konkurrenceevne.

Jeg har bedt Energistyrelsen redegøre for, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt

at placere solcelleanlæg på lavbundsarealer. Energistyrelsen har oplyst følgende,

hvortil jeg kan henholde mig:

”Det kan være fornuftigt at etablere

solcelleanlæg på lavbundsjorde, så udlednin-

gen fra lavbundsjorde reduceres samtidig med, at der produceres grøn strøm.

Det vil dog altid afhænge af den konkrete placering af lavbundsjorden, idet der

findes en lang række øvrige faktorer, der dels kan være begrænsende, men også

kan påvirke, hvorvidt en given placering vil være optimal. Herunder følgende fak-

torer:



Lokalplangodkendelse og VVM-godkendelse (hvis påkrævet).



VE-ordninger (salgsoption, VE-bonus, grøn pulje, værditabsordningen),

der har til hensigt at skabe lokal opbakning, men vil være en omkostning

for VE-opstillere).



Afstandskrav til naboer, kystnære zoner, mv.



Nettilslutningsomkostninger (varierer alt efter placering og afstand til det

kollektive elnet).



Solar indstråling på den pågældende placering har stor betydning for den

forventede produktion fra solcelleanlægget og dermed indtægten fra pro-

jektet.



Jordpriser varierer meget på tværs af landet og specifikke områder.

For en projektudvikler vil udvælgelse af den optimale placering af et solcelleanlæg

således være en samlet økonomisk kalkule af de forskellige begrænsninger og

disses indflydelse på projektets omkostninger og indtægter, og dermed i sidste

ende projektets rentabilitet.”

Ift. anbefalingen om en ensartet beskatning mellem jordarealer anvendt til opstil-

ling af solcelleanlæg og vindmøller, må jeg henvise til Skatteministeriet.

Ift. anbefalingen om indfødningstariffer bemærkes, at regeringen og et bredt fler-

tal i Folketinget med EI20 traf beslutning om, at der

”indføres

den nødvendige

lovgivning, der muliggør indførelsen af et geografisk differentieret tilslutningsbi-

drag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissi-

onsniveau samt en ændring af Energinets kompensationsforpligtelse”.

Med tiltagene vil en større del af omkostningerne til elnettet, som bl.a. solcellean-

læg giver anledning til, afholdes af producenterne selv. Tiltagene giver således

Side 3/5

opstillerne økonomisk incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor elnettet

bedst kan håndtere det og kan bidrage til at, skærme forbrugerne mod prisstig-

ninger som følge af stigende omkostninger i lokale net.

Den konkrete udmøntning af metoden fastsættes af branchen og godkendes af

Forsyningstilsynet efter de gældende regler, hvor der bl.a. skal tages hensyn til,

at tiltagene skal være omkostningsægte og ikke-diskriminerende.

Fsva. anbefalingen fra Dansk Solcelleforening om at indrette en ny og mere gen-

nemsigtig model for teknologineutrale udbud kan jeg henlede opmærksomheden

på, at regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF,

Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet i december 2020 blev

enige om en justeret model for de teknologineutrale udbud. Justeringerne skal

bidrage til at sikre, at støtten går til projekter, der ikke kan realiseres uden støtte

og samtidig sikre tilstrækkelig indsigt i de vilkår der gælder for støtten. Støtten

gives som et pristillæg pr. kilowatttime. Hvor der tidligere er givet et fast pristillæg,

bliver der nu for første gang anvendt en såkaldt contract-for-difference (CfD) mo-

del. Det betyder, at producenten tildeles et varierende tillæg, der afhænger af

elprisen. Staten garanterer dermed producenten en stabil afregningspris, men sti-

ger elprisen betales overskuddet tilbage til staten.

De aftalte justeringer til CfD-modellen er betinget af statsstøttegodkendelse i Eu-

ropa-Kommissionen. Denne forventes primo 2021, hvorefter udbuddet kan åb-

nes. Der forventes på den baggrund, at der vil blive afholdt to teknologineutrale

udbud i 2021.

4) Solcelleudbygning frem mod 2030

Dansk Solcelleforening forventer i sin præsentation 11.800 MW solceller i Dan-

mark i 2030. Jeg har bedt Energistyrelsen redegøre for deres forventninger til

solcellekapaciteten i 2030. Energistyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan

henholde mig:

”I Basisfremskrivning 2020 forventes det under væsentlig usikkerhed, at der vil

være nettilsluttet ca. 6.400 MW solcellekapacitet i 2030. Det forventes at fordele

sig mellem ca. 700 MW i private husholdninger, ca. 300 MW i erhverv og industri,

samt ca. 5.400 MW som store markanlæg.

Der forventes således ca. 1.000 MW taganlæg og ca. 5.400 MW markanlæg. Der

er dog stor usikkerhed om både udbygningen i alt og fordelingen på installations-

typer.

I begyndelsen af 2021 var der nettilsluttet ca. 1.300 MW solceller i Danmark. I

Basisfremskrivning 2020 forventes der således ca. en femdobling af solcelleka-

paciteten i 2030 ift. i dag. Dansk Solcelleforenings bud på en solcellekapacitet på

ca. 11.800 MW i 2030 ligger således markant over forventningen fra Basisfrem-

skrivning 2020.

Energistyrelsen følger løbende udviklingen i markedet og tager højde for ændrin-

ger

i markedsudviklingen i de kommende fremskrivninger.”

Side 4/5

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 5/5