Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2316084_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. december 2020
J nr.
2020-5336
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 82 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Egil Hulgaard (KF).
Spørgsmål 82
Vil ministeren redegøre for de forventede statsfinansielle omkostninger ved en ud-
bygning på henholdsvis 3 GW offshore vindkraft og 3 GW landbaseret solcellepro-
duktion? Ministeren bedes opgøre omkostningen ved offshore vindkraft med og
uden omkostning til etablering af en kunstig energiø samt senest tilgængelige pris-
data. Da solcelleproduktion i dag anlægges uden statsstøtte, bør ministeren forud-
sætte tilskudsfri produktion herfor.
Svar
Indledningsvist skal det siges, at det er svært at sammenligne de statsfinansielle
omkostninger ved en udbygning på henholdsvis 3 GW offshore vindkraft (med og
uden omkostninger til etablering af en kunstig energiø) og 3 GW landbaseret sol-
celleanlæg. De statsfinansielle omkostninger til etablering af nye VE-anlæg afhæn-
ger i høj grad af dimensioneringen, konstrueringen og placeringen af de pågæl-
dende anlæg, anvendt støttemodel, ejerskabs- og finansieringskonstruktioner, for-
ventet udvikling i elpris og -forbrug, elsystemets kapacitet, aktørernes forventning til
profit mv.
For så vidt angår elproduktion fra solceller er der allerede blevet opført landbase-
rede solcelleanlæg uden statsstøtte, og det er som følge heraf forventningen, at
solcelleanlæg generelt set snart kan opføres uden støtte. Hvis der tages udgangs-
punkt i denne forventning, vil elproduktionen i udgangspunktet kunne udbygges
med 3 GW landbaseret solcelleproduktion uden statsfinansielle omkostninger. På
nuværende tidspunkt er denne forventning om støttefrihed dog ikke generelt gæl-
dende for samtlige projekterede solcelleanlæg, ligesom det er muligt at søge om
støtte til solcelleanlæg via de teknologineutrale udbud, hvorfor en opførelse af de
nævnte anlæg godt ville kunne medføre statsfinansielle omkostninger.
For så vidt angår havvind blev det med energiaftalen 2018 besluttet, at der skal op-
stilles tre nye havvindmølleparker frem mod 2030. Udbudsprocessen for de to før-
ste havvindmølleparker (Thor og Hesselø) er igangsat. Jf. aftaleteksten i energiaf-
talen er det forventningen, at selve de tre havvindmølleparker kan opføres uden
statsstøtte. Dog er der i aftalen afsat i alt ca. 3,7 mia. kr. over en 20-årig periode til
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om de forventede statsfinansielle omkostninger ved en udbygning på hhv. 3 GW offshore vindkraft og 3 GW landbaseret solcelleproduktion, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2316084_0002.png
finansiering af omkostningerne til ilandføring af den første havvindmøllepark (Thor).
Reelt er der dog tale om et udfaldsrum, idet omkostningerne til ilandføring indgår i
udbuddet af Thor. Det fremgår af lovforslaget, som ligger til grund for udbuddet af
Thor, at statens samlede nettoudgift over den 20-årige støtteperiode vil kunne
svinge mellem en indtægt på maksimalt 2,8 mia. kr. og en udgift på maksimalt 6,5
mia. kr. De faktiske statsfinansielle nettoomkostninger eller -gevinster vil i sidste
ende afhænge af udbuddets udfald og den faktiske udvikling i elprisen. Hvis udbud-
det af Thor anvendes som pejlemærke, vil elproduktionen principielt kunne udbyg-
ges med 3 GW offshore vindkraft uden statsfinansielle omkostninger, om end der
knytter sig usikkerheder til en sådan antagelse.
For så vidt angår havvind opført i tilknytning til en kunstig energiø er det med klima-
aftale for energi og industri besluttet, at der i første omgang skal opføres to ener-
giøer med i alt 5 GW offshore vindkraft, heraf 3 GW i Nordsøen og 2 GW i Øster-
søen. Forberedelserne til realisering af energiøerne er i fuld gang, men der er ude-
står fortsat en række centrale politiske beslutninger, som kan have betydning for de
statsfinansielle omkostninger ved projektet, herunder beslutninger om konstrukti-
onstype, ejerskabsmodel, udlandsforbindelser mv. I klimaaftalen er det forudsat, at
energiøerne er rentable. Med forudsætningerne bag klimaaftalen forventes et over-
skud i projekterne, som vil kunne opveje de statsfinansielle omkostninger. I klimaaf-
talen er det således forventningen, at elproduktionen i udgangspunktet vil kunne
udbygges med 3 GW havvind via en energiø uden statsfinansielle netto-omkostnin-
ger.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2