Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2310927_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. december 2020
J nr.
2020 - 5477
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 26. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 75 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Tommy Ahlers (V).
Spørgsmål 75
Vil ministeren som opfølgning på (2019-20) KEF alm. del
svar på spm. 223 give
en redegørelse for ministerens ageren siden februar 2020 i sagen om handel med
tvivlsomme klimakreditter og for hvilken udvikling, der har været i samme periode?
Svar
Jeg ser med stor alvor på problemerne med tvivlsomme klimakreditter.
I den forbindelse er det vigtigt at sondre mellem hhv. kreditter under FN og kreditter
som sælges på et ureguleret, privat marked, til brug som frivillig klimakompensation
for virksomheder og private. Ift. kreditter under FN er der eksempler på problemer
med troværdigheden i det nuværende system, der blev oprettet under Kyotoproto-
kollen (CDM). Ligeledes har der på det frivillige private marked været udfordringer
med troværdigheden af forskellige standarder, der ikke altid har kunnet garantere
reel klimareduktion for de kreditter, der sælges.
Ift. kreditter under FN arbejder regeringen fortsat for at lukke den nuværende CDM-
mekanisme under Kyotoprotokollen. Der er endnu ikke global enighed om fremti-
den for protokollens markedsmekanisme og heller ikke om, hvorvidt det fortsat bør
være muligt at generere nye klimakreditter under CDM efter 2020, hvor Kyotoproto-
kollens 2. forpligtelsesperiode udløber. Det er Danmarks og EU’s position, at der
ikke skal være mulighed for at generere nye CDM-kreditter efter 2020. Regeringen
fremlagde den 8. oktober 2020 L 43 Forslag til lov om ændring af lov om CO
2
-kvo-
ter, hvor det bl.a. foreslås at ophæve regler, der tillader dansk myndighedsgodken-
delse af klimakreditprojekter iht. Kyotoprotokollen. Folketinget vedtog lovforslaget
den 10. december 2020.
I FN forhandles der om en ny markedsmekanisme under Parisaftalens artikel
6, der skal erstatte CDM. Fremdriften i forhandlingerne har været udfordret af CO-
VID19 og udskydelse af COP26 til november 2021. Danmark og EU har løbende
konsultationer med andre forhandlingsparter og arbejder fortsat for, at de kom-
mende regler under Parisaftalens markedsmekanisme er robuste og sikrer miljø-
mæssig integritet, som præciseret i (2019-20) KEF alm. del
svar på spm. 223.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om en redegørelse for ministerens ageren siden februar 2020 i sagen om handel med tvivlsomme klimakreditter, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2310927_0002.png
Ift. kreditter på det frivillige private marked, hvor virksomheder og private ønsker at
klimakompensere, lancerede regeringen i september 2020 Klimaskovfonden, der
gør det muligt for borgere og virksomheder at give et klimabidrag, der sikrer målbar
CO
2
-reduktion. Der stilles en lang række krav til Klimaskovfondens klimaopgørel-
ser, som skal sikre, at fonden kan levere klimaprojekter af allerhøjeste kvalitet. Der-
med kommer der et solidt og troværdigt dansk alternativ til de mange udenlandske
kompensationsprojekter.
Dertil har jeg foreslået i samarbejde med EU at se på muligheden for et globalt re-
gister for frivillige kreditter, for at søge at skabe en oversigt, der kan hindre, at
samme klimakredit sælges flere gange.
Jeg bad på den bagrund mit embedsværk om at rejse problematikken i EU. Derfor
har vi på afdelingschef-niveau bragt problematikken og muligheden for EU- og FN-
initiativer op for Kommissionen. Desuden er problematikken rejst på chefforhandler-
og ekspertniveau i flere EU arbejdsspor og relevante arbejdsgrupper. Andre EU
medlemslande har udtrykt interesse for emnet. Der er dog for nuværende ikke
igangsat specifikke initiativer i EU-regi, men det drøftes fortsat i ekspertgrupper.
EU-Kommissionen har i svar til danske europaparlamentsmedlemmer i marts 2020
tilkendegivet, at den ikke påtænker at regulere markedet for CO
2
-kompensation,
der anvendes til frivillige formål, og at EU ikke regulerer frivillige standarder for så-
danne kompensationer.
Endelig er vi fra dansk side med i et projekt, der er igangsat under Nordisk Minister-
råd. Det skal se på en mulig nordisk tilgang til privat klimakompensation. Dette kan
efterfølgende spilles ind på EU-niveau.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2