Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2301438_0001.png
9. december 2020
J.nr. 2020 - 10584
Til Folketinget
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 73 af 19. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om evt. at sænke eller fjerne elafgiftsgrænsen på 4.000 kWh/år for el til opvarmning, til skatteministeren
2301438_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren overveje at sænke eller fjerne elafgiftsgrænsen på 4.000 kWh/år for el til
opvarmning, herunder varmepumper, da grænsen straffer husstande med lavt elforbrug?
Hvor meget vil det koste i tabt provenu helt at fjerne grænsen?
Svar
Den almindelige elafgift udgør 89,2 øre pr. kWh i 2020, men sænkes gradvist til 78,9 øre
pr. kWh i 2025 (2020-priser), som følge af
Energiaftale 2018.
I elopvarmede helårsboliger, sommerhuse og ferielejligheder til eget brug betales der i
2020 en elvarmeafgift på 21,0 øre pr. kWh af den del af elforbruget, som overstiger 4.000
kWh om året, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1. Med Klimaaftalen for erhverv og industri mv.
2020 lempes elvarmeafgiften til 0,8 øre pr. kWh for husholdninger pr. 1. januar 2021.
Det er en betingelse for at anvende elvarmeafgiften, at helårsboligen mv. er registreret
som elopvarmet i Bygnings- og Boligregistret (BBR), jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1.
Det er derudover en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun
vedrører den pågældende boligenhed eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der ude-
lukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvar-
mede helårsboliger mv., jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2.
Grænsen på 4.000 kWh er fastsat ud fra, at 4.000 kWh anses for at svare til en gennem-
snitlig husholdnings årlige elforbrug til andet end varme. Der kan dog være variation heri
afhængig af husstandens størrelse mv. Desuden er grænsen en administrativ simpel måde
at differentiere mellem el anvendt til henholdsvis varme og andre formål.
En reduktion af grænsen for elforbrug, der er berettiget til den lavere elvarmesats til fx
3.000 kWh, skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et mindreprovenu efter tilba-
geløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr. årligt (2021-niveau)
jf. tabel 1.
En afskaffelse af kWh-
grænsen skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd på ca. 1,5 mia. kr. årligt (2021-niveau)
jf. tabel 1.
Det vil kræve finansiering at
enten lempe eller afskaffe kWh-grænsen.
For en husstand med elvarme vil en nedsættelse af grænsen til fx 3.000 kWh indebære en
lempelse på ca. 1.100 kr. inkl. moms i 2021. En lempelse af kWh-grænsen for elvarme vil
indebære en afgiftsmæssig fordel for husstande med elvarme, idet en del af det alminde-
lige elforbrug, herunder til fx husholdningsapparater mv., vil opnå en lavere afgiftsbeta-
ling end for en tilsvarende husstand uden elvarme. Og ved en fuldstændig afskaffelse af
grænsen vil der være en egentlig forskelsbehandling, som vil være vanskelig at begrunde.
En afskaffelse af kWh-grænsen vurderes desuden at medføre et stort incitament til at af-
give forkerte BBR-oplysninger eller undlade at meddele, hvis en bolig fx er overgået fra
elvarme til anden opvarmning, da man således ville kunne modtage den lave elvarmeafgift
til det almindelige elforbrug.
Side 2 af 3
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om evt. at sænke eller fjerne elafgiftsgrænsen på 4.000 kWh/år for el til opvarmning, til skatteministeren
2301438_0003.png
På den baggrund findes der ikke anledning til at afskaffe kWh-grænsen for elvarmeafgift
til elopvarmede boliger mv.
Tabel 1. Provenuvirkning ved nedsættelse af kWh-grænse for elvarmesats
Mia. kr. (2021-niveau)
Grænse på 3.000 kWh
- Umiddelbart
- Efter tilbageløb og adfærd (inkl. arbejdsudbud)
Grænse på 2.000 kWh
- Umiddelbart
- Efter tilbageløb og adfærd (inkl. arbejdsudbud)
Grænse på 1.000 kWh
- Umiddelbart
- Efter tilbageløb og adfærd (inkl. arbejdsudbud)
Grænse på 0 kWh
- Umiddelbart
- Efter tilbageløb og adfærd (inkl. arbejdsudbud)
-1,1
-1,4
-1,2
-1,4
-1,2
-1,4
-1,2
-1,5
-1,2
-1,5
-0,8
-1,0
-0,9
-1,1
-0,9
-1,1
-1,0
-1,2
-1,0
-1,2
2021
-0,2
-0,3
-0,5
-0,6
2022
-0,3
-0,3
-0,5
-0,6
2023
-0,3
-0,3
-0,5
-0,6
2024
-0,3
-0,3
-0,5
-0,6
2025
-0,3
-0,3
-0,5
-0,6
Anm: I skønnene er inkluderet, at der som følge af lempelse af elvarmeafgiften
jf. Klimaftale for energi og industri
mv. af juni 2020
er en stigende tendens i antallet af elopvarmede boliger.
Kilde: Skatteministeriet
Side 3 af 3