Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2300806_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. december 2020
J nr.
2020-5153
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 17. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 71 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 71
Med hvilken hjemmel har ministeren truffet beslutning om at stille sagsbehandlin-
gen af Omø Syd Havvindmøllepark i bero?
Svar
Beslutningen om at stille sagsbehandlingen i bero for Omø Syd Havvindmøllepark
følger af forvaltningsloven, hvoraf det fremgår, at
en afgørelse i en sag skal ske på
fuldt oplyst grundlag. Det vil sige, at en myndighed skal sørge for at indhente alle
de nødvendige oplysninger, der kan have væsentlig betydning for en sags udfald.
Beror disse oplysninger på udfaldet af en anden sag, som eksempelvis verserer
ved en anden forvaltningsmyndighed, kan en sag stilles i bero.
Energistyrelsen har i marts 2020 i forbindelse med godkendelse af forundersøgel-
sesrapporten for projektet gjort European Energy opmærksom på, at der i Miljømi-
nisteriet pågår overvejelser om at udpege nye Natura 2000-områder i eller i nærhe-
den af Omø Syd, og at resultatet heraf kan få betydning for projektet.
European Energy har dog ønsket at forsætte modningen af projektet og har den 16.
oktober 2020 indsendt ansøgning om etableringstilladelse til Omø Syd havvindmøl-
lepark.
Energistyrelsen har herefter vurderet, at de overvejelser, der pågår om nye Natura
2000-områder, kan få betydning for vurderingen af ansøgningen om etableringstil-
ladelse, og har derfor sat sagen i bero, indtil der kommer klarhed i sagen om ud-
pegninger af nye Natura 2000-områder.
Når der foreligger en afklaring fra Miljøministeriet om udpegning af nye Natura
2000-områder i eller i nærheden af Omø, vil Energistyrelsen genoptage sagsbe-
handlingen af sagen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1