KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 9/10-20 om beregning af CO2-priser (samrådsspm. C og D), til finansministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Tale

8. oktober 2020

[Talepapiret blev anvendt i forbindelse med Finansministerens tale

til samrådet d. 9 oktober 2020. Det skal derfor bemærkes, at det

talte ord gælder.]

Svar på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets

samrådsspørgsmål Æ og Ø stillet efter ønske af Mai

Villadsen (EL)



Samrådsspørgsmål Æ

Vil ministeren redegøre for, hvordan Finansministeriet har rådgivet andre mi-

nisterier i anvendelsen af CO2-priser og herunder for, hvordan og af hvem det

er besluttet, at de anvendte CO2-priser ikke skal afspejle den bindende mål-

sætning i den vedtagne klimalov? Der henvises til artiklen i Information den

19. september 2020: ” Finansministeriet ignorerer Danmarks klimalov: Reg-

ner med 39

procent, ikke 70”.



Samrådsspørgsmål Ø

Vil ministeren ændre de beregningsmæssige forudsætninger i Finansministeriets

regnemodeller, så de afspejler den vedtagne klimalov, samt redegøre for, hvordan

de nuværende forudsætninger har påvirket tidligere forhandlingsforløb på kli-

maområdet?

Svar

Indledning



Tak for invitationen til dette samråd.



Det er jo et emne, der har været debatteret i medierne på det sidste,

og jeg er derfor glad for at få mulighed for at skabe klarhed om

både regneprincipper og om regeringens klimaambitioner.



Lad mig derfor indlede med at understrege, at vi i regeringen tager

70 pct. målsætningen dybt seriøst. Den er mejslet i granit. Og i den

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 9/10-20 om beregning af CO2-priser (samrådsspm. C og D), til finansministeren

Side 2 af 9

forbindelse er det vigtigt også at understrege, at den omdiskuterede

-pris ikke er en hindring for vores arbejde.



Finansministeriets regneprincipper er

ikke

dikterende for de politi-

ske mål, regeringen har sat sig. Regeringen

–

og et stort flertal i

Folketinget

–

ser den grønne omstilling som en helt central priori-

tet.



Det er derfor vi har opstillet og vedtaget klimaloven og 70 pct.-

målsætningen. Vi arbejder målrettet på at nå reduktionsmålet i

2030.

Vil ministeren redegøre for, hvordan Finansministeriet har rådgivet andre

ministerier i anvendelsen af CO2-priser



I forhold til spørgsmålet om, hvordan Finansministeriet rådgiver

andre ministerier i anvendelse af CO2-priser, så kan jeg oplyse om,

at når der skal laves analyser af initiativer til netop indfrielse af 70

pct. målsætningen, så bliver den omdiskuterede CO2-pris, som an-

befales af Finansministeriet, i praksis ikke anvendt.



Finansministeriets rådgivning sker gennem ministeriets

Vejledning til

samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger,

der fastsætter en række reg-

neprincipper og nøgletal, som det anbefales andre ministerier at an-

vende.



Når det gælder fastsatte politiske målsætninger

–

som det netop er

tilfældet med 70 pct.-målet

–

så rådgiver Finansministeriet i denne

vejledning andre ministerier om, at de skal beregne en såkaldt

”CO2-skyggepris”.



-skyggeprisen er et udtryk for, hvor meget et givent tiltag ko-

ster samfundet pr. reduceret ton CO



Skyggeprisen viser altså, hvor effektivt et tiltag er ift. omkostnin-

gerne, og det er et nyttigt redskab til at finde ud af, hvor vi får mest

reduktion for pengene, når vi skal vurdere forskellige initiativer

over for hinanden.

Side 3 af 9



Vi politikere kan så bruge disse beregnede CO2-omkostninger til at

prioritere mellem forskellige tiltag. De tiltag, som har de laveste

CO2-skyggepriser, er dem, der giver os mest reduktion med de la-

veste samfundsøkonomiske omkostninger.



Det er nemlig vigtigt at sikre os, at regningen for indfrielse af 70

pct. målsætningen ikke bliver unødigt dyr. Vi skal anvende de tiltag,

der er billigst først

–

ellers bliver det svært at nå målene, og det bli-

ver samtidigt svært at fungere som foregangsland, hvis vi ikke viser,

hvordan man kan lave omstillingen klogt.



Finansministeriets vejledning og anbefalede regnemetoder på om-

rådet understøtter derfor vores mulighed for at kunne vælge en

klog og omkostningseffektiv vej til at indfri målsætningen.



Når vi vurderer initiativer, der skal bidrage til at nå 70 pct.-målet,

bliver den omdiskuterede CO

-pris, som anbefales af Finansmini-

steriet, altså i praksis ikke anvendt.



Det betyder selvfølgelig ikke, at Finansministeriets anbefalede CO

pris ikke anvendes i andre sammenhænge.



Når der udføres samfundsøkonomiske analyser til brug for beslut-

ningsoplæg, der

ikke

er en del af en klimahandlingsplan og vores

arbejde med at indfri 70 pct.-målet, kan der være behov for at have

en CO

-pris.



Sådanne samfundsøkonomiske analyser

–

såkaldte cost-benefitana-

lyser

–

hjælper med at belyse, om et givent projekt er forbundet

med gevinster eller omkostninger for det danske samfund.



Disse analyser foretages typisk af andre ministerier (pba. vejledning

fra Finansministeriet)

–

og det er altså typisk i den forbindelse, at

-prisen anvendes (det gælder fx for transportområdet og den

kommende infrastrukturplan).



Det kan fx være i forbindelse med, at vi ønsker at vurdere den sam-

fundsøkonomiske rentabilitet af, om større offentlige investerings-

projekter skal gennemføres

–

som fx en infrastrukturplan.

Side 4 af 9



Når der udføres sådanne cost-benefitanalyser, så anbefales det altså

at anvende den pris på CO

, som er fastsat af Finansministeriet.



Jeg vil dog også gerne fremhæve, at regeringen selvfølgelig finder

det yderst vigtigt, at der kan evalueres op mod 70 pct.-målet i alle

sammenhænge

–

også når forhandlingerne ikke sker i regi af klima-

området. Og altså også ved sådanne større investeringsprojekter,

som jeg netop har fremhævet.



Dette har jeg også understreget for embedsværket i Finansministe-

riet.

Hvordan og af hvem det er besluttet, at de anvendte CO2-priser ikke skal afspejle

den bindende målsætning i den vedtagne klimalov?



Men lad mig først adressere spørgsmålet om, hvordan

–

og af

hvem

–

det er besluttet, at de anvendte CO

-priser ikke skal af-

spejle den bindende målsætning i klimaloven.



Finansministeriet fastsætter priser og beregningsmetoder til brug

for samfundsøkonomiske analyser i den såkaldte

Vejledning til sam-

fundsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Disse priser og metoder fast-

lægges af embedsværket på baggrund af faglige kriterier.



Dette gælder altså også for prisen på CO



Der findes ikke et forskningsbaseret opgjort niveau for den værdi,

som en CO

-reduktion har for det danske samfund.



Finansministeriet har oplyst mig om, at de på den baggrund har

fastlagt prisen for CO

som den omkostning, der er for Danmark

ved at leve op til det, vi har forpligtet os til over for EU. Denne

metode har været brugt gennem en længere årrække.



Konkret betyder dette, at prisen på CO

er sat lig den europæiske

kvotepris for kvotesektoren, og for ikke-kvotesektoren sat lig med

den marginale reduktionsomkostning forbundet med at leve op til

Danmarks EU-reduktionsforpligtelse.

Side 5 af 9



Det betyder også, at Finansministeriet kommer til at anbefale en

højere pris på CO2, hvis reduktionsmålet i EU hæves, hvilket rege-

ringen er en stærk fortaler for.



Når Finansministeriet fastsætter prisen på CO2 på baggrund af vo-

res EU-forpligtelse, så skyldes det, at ministeriet af flere årsager fin-

der denne tilgang fagligt mest forsvarlig. Samtidig er der en række

problemstillinger forbundet med at skulle prisfastsætte CO

-prisen

efter klimaloven og 70 pct.-målet.



Her kan bl.a. fremhæves to konkrete problemstillinger:



For det første er der behov for, at vi bevarer muligheden for at

kunne belyse omkostninger knyttet til indfrielse af 70 pct.-målet.



Og for det andet er det vigtigt at bevare målet for den politiske be-

talingsvillighed for at indfri målsætningen. Jeg vil forsøge at uddybe

i det følgende.



70 pct.-målet er mere ambitiøst end de målsætninger, der er sat in-

ternationalt. Jeg er personligt meget stolt over, at vi har sat os et så

ambitiøst mål.



Men det er i den forbindelse også vigtigt, at vi melder klart ud og er

ærlige om, at der

vil være

omkostninger forbundet med at indfri

målet.



Det er vigtigt, at vi politikere bliver præsenteret retvisende for disse

omkostninger i beslutningsoplæg, så vi kan træffe vores valg på et

oplyst grundlag. Særligt, hvis vi ønsker at kunne lave en omkost-

ningseffektiv omstilling og være foregangsland.



Hvis beregningsprisen på CO

ændres, så den afspejler 70 pct. mål-

sætningen, så vil det nemlig beregningsteknisk tage sig sådan ud, at

der ikke længere er samfundsøkonomiske omkostninger forbundet

med at indfri målet.

Side 6 af 9



Dermed vil vi altså miste muligheden for i praksis at kunne belyse

den samfundsøkonomiske prioritering, vi har foretaget ved at sætte

det ambitiøse 70 pct.-mål.



Forskellen mellem Finansministeriets prisfastsættelse af CO

og de

beregnede skyggepriser for CO2 afspejler den politiske betalings-

vilje for indfrielse af 70 pct.-målet. Det gør den, fordi Finansmini-

steriets prisfastsættelse netop afspejler Danmark internationale for-

pligtelse over for EU. Det betyder, at vi for hvert tiltag kan vur-

dere, hvor meget vi er villige til at betale for at opfylde 70 pct.-må-

let.

[Udmelding

–

nye afrapporteringskrav om skyggepriser og følsomhedsberegninger i

den samfundsøkonomiske vejledning]



Det leder mig tilbage til, at regeringen selvfølgelig finder det yderst

vigtigt, at vi kan evaluere en lang række forskellige politiske tiltag

op mod 70 pct. målsætningen. Det gælder også, når tiltagene ikke

sker i direkte regi af klimaområdet (som det fx typisk er tilfældet,

når vi skal lave en ny infrastrukturplan).



For mange projekter kan jo have betydelige klimaeffekter, på trods

af at de ikke indgår som en del af en klimahandlingsplan. De kan

derfor være relevante at evaluere op imod 70 procent målsætningen

–

uagtet, at de ikke i første omgang er tænkt således.



Som jeg forstår kritikken af bl.a. Lars Gårn Hansen og Peter Birch

Sørensen i artiklen i Information [som der henvises til i samråds-

spørgsmålet], så er de netop bekymrede for, at vi i andre sammen-

hænge end klimaforhandlingerne kommer til at forkaste tiltag, der

kunne have været gode investeringer målt i forhold til CO

-redukti-

oner og indfrielse af 70 pct.-målet.



Den bekymring deler jeg, og jeg har som sagt også drøftet dette

med embedsværket i Finansministeriet.

Side 7 af 9



Jeg ønsker, at vi som politikere

–

ved alle beslutningsoplæg

–

bliver

informeret om den effekt, som vores beslutninger vil have for vo-

res klimamål. Derfor er det vigtigt, at vi også tænker den grønne

omstilling og 70 pct.-målet ind, når vi også foretager beslutninger

på andre områder.



På den baggrund har Finansministeriet nu præciseret i den sam-

fundsøkonomiske vejledning, at der

altid

skal udarbejdes og præ-

senteres et skøn for omkostningen pr. reduceret tons CO2 (altså en

skyggepris) i de enkelte projekter og ikke kun, når de vedrører 70

pct. målsætningen.



Finansministeriet har ligeledes også præciseret, at det

–

i de analy-

ser, hvor der indgår en CO2 pris

–

tydeligt skal fremgå, at dette er

tilfældet. Dertil har Finansministeriet skærpet den generelle anbefa-

ling om, at der skal laves følsomhedsanalyser således, at der også

skal laves følsomhedsberegninger med en alternativ CO2-pris.



Med disse tiltag vil det altså være muligt for os politikere altid at

kunne evaluere initiativer op imod 70 pct. målsætningen. Også

selvom de ikke oprindeligt er tænkt som en del af klimahandlings-

planerne.

Vil ministeren ændre de beregningsmæssige forudsætninger i Finansministeriets reg-

nemodeller, så de afspejler den vedtagne klimalov



Så kommer vi til det andet samrådsspørgsmål [Ø] om, hvorvidt jeg

som minister vil ændre de beregningsmæssige forudsætninger i Fi-

nansministeriets regnemodeller, så de afspejler den vedtagne klima-

lov. Og til det er mit svar nej.



Ligesom Finansministeriets regneprincipper ikke dikterer de politi-

ske mål, som regeringen har sat, så bør vi politikere heller ikke dik-

tere Finansministeriets fagligt funderede regneprincipper.



Det er helt afgørende, at embedsværkets faglige vurderinger er uaf-

hængige.

Side 8 af 9



Hvis beregningspriserne ændres, vil vi

–

som jeg tidligere var inde

på

–

miste muligheden for i praksis at kunne belyse omkostninger

og betalingsvillighed knyttet til 70 pct.-målet og klimaloven. Vi po-

litikere vil dermed også miste muligheden for at blive oplyst retvi-

sende om, hvad den grønne omstilling koster.



Det betyder selvfølgelig ikke, at Finansministeriets regneprincipper

ikke skal kunne udfordres. Da jeg tiltrådte som finansminister,

varslede jeg, at Finansministeriets regneprincipper skulle ses efter i

sømmene. Og det bliver de nu, hvor vi har bedt det Økonomiske

Råd lave et uafhængigt eftersyn af de økonomiske ministeriers reg-

neprincipper.



Det vil selvfølgelig også gælde i den aktuelle diskussion om den an-

vendte pris på CO

, hvor jeg hilser et eventuelt eftersyn velkom-

ment.

Vil ministeren redegøre for, hvordan de nuværende forudsætninger har påvirket

tidligere forhandlingsforløb på klimaområdet?



Til sidst har vi spørgsmålet om, hvordan de nuværende forudsæt-

ninger har påvirket tidligere forhandlingsforløb på klimaområdet.



Jeg håber, at jeg allerede med mine svar på det forrige spørgsmål er

lykkedes med at skabe tryghed og klarhed om, at de anbefalende

beregningsmetoder, hvor der beregnes en CO2-skyggepris for de

enkelte initiativer, som dermed danner grundlag for de politiske be-

slutninger

–

om noget

–

må have haft en positiv påvirkning på for-

handlingsforløbene.



Konkret har de anbefalede beregningsmetoder nemlig hjulpet til at

belyse, hvordan den grønne omstilling kan laves på den klogeste

måde. Det sker, når vi politikere bliver oplyst konsistent om, hvor

meget CO2-reduktion, vi får for pengene ved at gennemføre for-

skellige tiltag.



Det står os politikere frit for at vælge initiativer med højere skygge-

priser end den fastsatte CO

-beregningspris.

Side 9 af 9



Og det er netop det, vi gør i vores arbejde med at indfri 70 pct. må-

let.



Og lad mig til sidst gentage: I regeringen arbejder vi målrettet på at

nå vores klimamål i 2030.



Tak for ordet.