Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. december 2020
J nr.
2020 - 5082
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 44 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 44
Der henvises til Europa-Kommissionens evaluering af Danmarks nationale energi-
og klimaplan. Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark påtænker at efterleve
artikel 7 i EU’s energieffektivitetsdirektiv, som forpligter medlemslandene til at
skabe kumulative årlige energibesparelser på 0,8 pct. af det endelige forbrug i peri-
oden 2021-2030? I Europa-Kommissionens evaluering fremgår, at Danmark fortsat
mangler at redegøre for over to tredjedele af de påkrævede energibesparelser i
2030.
Svar
Som nævnt i mit mundtlige svar på spørgsmål 231, så noterer jeg mig Europa-
Kommissionens kritik, der dog ikke er baseret på det fulde billede.
Kommissionen skal på grundlag af forordning om forvaltning af energiunionen og
klimaindsatsen basere sin vurdering på medlemsstaternes nationale energi- og kli-
maplaner. Danmark indsendte sin plan i december 2019, og Kommissionens vurde-
ring er derfor primært baseret på energiaftalen fra 2018.
Med energiaftalen fra 2018 opfylder Danmark ca. en tredjedel af EU-forpligtelsen jf.
artikel 7
i EU’s energieffektivitetsdirektiv. Regeringen har dog siden da indgået en
række aftaler, der hæver dette markant.
Der er med klimaaftalen bl.a. afsat 2,5 mia. kr. til grøn omstilling og energieffektivi-
sering af industri. Samtidig har vi afsat 1,2 mia. til bygningspuljen til tilskud til ener-
girenovering og konverteringer af private hjem. Regeringen har desuden indgået en
grøn boligaftale for almene boliger samt suspendering af anlægsloftet i 2020 og et
ekstraordinært løft i 2021. Det giver kommuner mulighed for at energirenovere og
forbedre indeklima i fx skoler og daginstitutionerne.
Energistyrelsen har beregnet bidraget til EU-forpligtelsen fra de forskellige instru-
menter. Det skal understreges, at det beregningsmæssigt kan være vanskeligt at
adskille effekterne fra energiaftale 2018 med effekterne fra de senere aftaler. Det
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2