Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2304917_0001.png
Lars Aagaard
Dansk Energi
[email protected]
Ministeren
Dato
14. december 2020
J nr.
2020-3490
Svar på brev om overgangsordning for udligningsordningen i 2022
Kære Lars
Tak for din henvendelse fra 12. november 2020 om overgangsordning for udlig-
ningsordningen i 2022.
Vi er bevidste om, at udligningsordningens afskaffelse og overgangen til et nyt
tarifsystem har stor interesse blandt en bred kreds af interessenter. Ikke mindst
hos de netvirksomheder og VE-opstillere, som skal kunne agere under den usik-
kerhed, som overgangen kan medføre. Vi har derfor alle en interesse i, at der
hurtigst muligt skabes klarhed om fremtiden.
Overgangsordningen forhandles i øjeblikket mellem parterne i energiforligs-
kredsen. Jeg finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at give udmeldinger om ind-
retningen af en kommende overgangsordning, som der endnu ikke er indgået
politisk aftale om. Jeg kan dog fortælle, at formålet med overgangsordningen er
at beskytte forbrugerne mod prisstigninger i overgangsperioden mellem det tidli-
gere udligningssystem og det kommende tarifsystem fra 2023, som regeringen
sammen med en række af Folketingets partier blev enige om med klimaaftalen
for energi og industri af 22. juni. De forhandlinger, der pågår lige nu, går på at
forsøge at finde den bedst mulige løsning til dette.
Der vil naturligvis blive meldt klare rammer om den opfølgende lovgivning, her-
under frister mv., ud til branchen om overgangsordningen, når der er indgået af-
tale om dette, ligesom den tætte dialog mellem branchens aktører og Energisty-
relsen vil fortsætte, så vi kan skabe mest mulig transparens og minimere usik-
kerheden hos både netvirksomheder og VE-opstillere.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen