Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2458643_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. oktober 2021
J nr.
2021 - 3693
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 545 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 545
Kan ministeren oplyse, om det er teknisk muligt at opnå en større CO₂-e-redukti-
onseffekt i 2025 fra fangst og lagring af CO₂ (CCS), end de i klimaftalen for energi
og industri m.v. forudsatte 0,4 mio. ton CO₂e, og i givet fald oplyse, hvor stor en re-
duktionseffekt, der er teknisk mulig?
Svar
Der er med CCUS-puljen fra Klimaaftalen for Energi og Industri af 22. juni afsat mid-
ler til at udbrede teknologien til fangst, lagring eller anvendelse af CO₂, hvilket for-
ventes at bidrage med reduktioner på 0,4 mio. ton CO₂ årligt fra 2025 og i alt 0,9 mio.
ton CO₂ årligt fra 2030
Med CCUS-puljen forventes det, at der realiseres et eller flere projekter, der kan
skabe reduktioner fra 2025. Da det almindeligvis tager 6-7 år fra idé til færdiggørelse
af et stort CO₂-fangstanlæg på en eksisterende punktkilde, vurderes det, at en evt.
opskalering af CCUS-puljen først kan skabe yderligere reduktioner fra store punkt-
kilder efter 2025 og frem mod 2030.
Foruden projekter, der vil kunne støttes af CCUS-puljen, vurderes det alene muligt i
2025 at etablere CO₂-fangst i forbindelse med biogasopgradering, hvor CO₂ i dag
allerede udskilles, dog uden opsamling. Energistyrelsen har vurderet, at det tekniske
reduktionspotentiale ved opsamling og lagring af CO₂ fra biogasopgradering med
betydelig usikkerhed udgør op til 1,0 mio. ton CO₂ i 2025. Der forventes dog samtidig
både på kort og lang sigt en betydelig efterspørgsel efter at anvende biogen CO₂ fra
biogasanlæg til PtX-produkter. Anvendelse af biogen CO₂ er ligeledes vigtigt for at
indfri Danmarks klimamål og samtidig være med til at skabe en stærk dansk er-
hvervsposition. Regeringens strategier for hhv. CCS og PtX skal således ses i tæt
sammenhæng.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Dan Jørgensen
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1