KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvor store CO2e-reduktioner der samlet set forventes ift. 1990, når alle tiltag, der er præsenteret i tabel 1 (s. 13) og tabel 2 (s. 15) i regeringens klimaprogram 2020, medregnes, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

16. november 2020

J nr.

2020-4710

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. oktober 2020 stillet mig føl-

gende spørgsmål nr. 27 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Ruben Kidde (RV).

Spørgsmål 27

I regeringens Klimaprogram 2020, jf. 2019-20, KEF alm. del

–

bilag 467, indeholder

tabel 2 (side 15) en oversigt over tekniske reduktionspotentialer for en række klima-

tiltag. Vil ministeren oversende en tabel, hvoraf det fremgår for hvert år fra 2021 til

2030, hvor store reduktionspotentialer hvert af de 10 klimatiltag skønnes at kunne

udløse? Altså en tabel med 10 x 10 tal for reduktionspotentialerne.

Svar

Jeg har stillet spørgsmålet videre til Energistyrelsen og Miljø-, og Fødevareministe-

riet. Energistyrelsen har oplyst mig følgende:

”Det

vurderes overordnet set ikke muligt at angive teknologiernes tekniske redukti-

onspotentialer for hvert år fra 2021 frem mod 2030 grundet de meget store usikker-

heder forbundet hermed. Der er en række forskelligartede problemstillinger forbun-

det med udbredelsen af teknologierne, hvilket generelt vurderes vanskeligt at over-

komme i stort omfang på kort sigt.

Udfordringerne er beskrevet for grupperinger af teknologierne i underafsnit herun-

der, som også indeholder vurderinger af hvornår i tidsperioden reduktionspotentia-

lerne forventes at kunne realiseres. I disse vurderinger er der ikke taget højde for

omkostningerne ved at indfri dem, som kan være betydelige. Der er ligeledes ikke

taget højde for tiden, det vil tage at udforme de nødvendige rammevilkår (herunder

analyser m.v.) til at sikre en omkostningseffektiv realisering af de nævnte tekniske

reduktionspotentialer.

Der henvises i øvrigt til metodenotatet bag regeringens Klimaprogram 2020, som

uddyber forudsætningerne bag beregningerne af de tekniske reduktionspotentialer

og opstiller de relevante forbehold.

I det følgende tages udgangspunkt i samme til-

gang, og vurderingerne er behæftet med samme usikkerhed, og der skal tages

samme forbehold, som vurderingerne for 2030 i regeringens Klimaprogram 2020.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

https://kefm.beru.dk/Media/8/1/Metodenotat%20om%20tekniske%20reduktionspotentia-

ler_19okt2020.pdf

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvor store CO2e-reduktioner der samlet set forventes ift. 1990, når alle tiltag, der er præsenteret i tabel 1 (s. 13) og tabel 2 (s. 15) i regeringens klimaprogram 2020, medregnes, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Fangst og lagring eller anvendelse af CO

(CCS) samt Power-to-X (PtX)

Det vurderes, at kun en mindre andel af det tekniske reduktionspotentiale for CCS

kan være realiseret omkring 2025. Dette skyldes primært, at en omfattende udbre-

delse af PtX og CCS vil nødvendiggøre en række tilhørende infrastrukturinvesterin-

ger og ændringer i slutbrugerledet. Disse kan bl.a. være følgende:

Infrastruktur til transport af brint, CO

mm.

Demonstration af storskala elektrolysekapacitet i samspil med elsystemet,

lagring af brint m.v.

Udbredelse og konvertering af køretøjer, udbredelse af skibsmotorer til sej-

lads på ammoniak, metanol o.a.

Etablering af operationelle CO

-lagre i Danmark eller i nabolande og tilhø-

rende infrastruktur hertil (havne m.v.).

Dertil kræver en storskala udbygning af PtX en udbygning af elproduktionen fra

vedvarende energi og eventuel udbygning af elnettet, hvilket dog i høj grad vil af-

hænge af den præcise placering samt drift af anlæggene. Endvidere vil efter-

spørgslen efter PtX-produkter være et springende punkt ift. hastigheden hvorved

teknologien udvikles yderligere og markedsmodnes.

Biobrændstoffer

Brugen og produktionen af biobrændstoffer er overvejende baseret på kendte tek-

nologier. Det vil være teknisk muligt med relativt store reduktioner via biobrænd-

stoffer allerede fra starten af dette årti ved anvendelse af importerede biobrænd-

stoffer. For at indløse den høje del af potentialet for biobrændstoffer angivet i klima-

programmets tabel 2, vil der være en indfasningsperiode, da det vil tage tid at indgå

konktrakter om levering mv.

Biogas

Forventninger til anvendelse af biogas, omkostningerne til støtteudgifter og klimaef-

fekt er under konsolidering. Dermed kan der ikke angives reduktionspotentialer for

hvert år frem mod 2030. Med energiaftalen fra 2018 blev der indført et stop for nye

støttemodtagere på de eksisterende ordninger for biogas. Inden d. 1 juli 2020

skulle alle eksisterende og kommende biogasprojekter indsende ansøgning om at

modtage et tilsagn, hvori vilkårene for at modtage støtte fastlægges. Energistyrel-

sen er i gang med at behandle sagerne.

Elektrificering og energieffektivitet inden for industrisektoren

Det vurderes, at potentialet kan realiseres med overvejende kendt teknologi, og at

potentialet rent teknisk kan realiseres lineært fra 2021 til 2030. En væsentlig del af

konverteringer fra fossile brændsler til el i industrien er imidlertid ikke rentable med

nuværende rammevilkår. Det gælder særligt ved konvertering til elkedler, men også

i nogen udstrækning til eldrevne varmepumper.

Side

2/4

Samarbejdsaftaler med erhverv

Tempoet i CO

-reduktioner via samarbejdsaftaler afhænger af de konkrete aftaler

og partnere. Derfor kan reduktionerne ikke fremskrives generelt.”

Miljø-, og Fødevareministeriet har oplyst mig følgende:

”Genanvendelse

og reduktion af plastikaffald

Realiseringen af det tekniske reduktionspotentiale inden for genanvendelse og re-

duktion af plastikaffald kræver yderligere teknologiudvikling over de næste 10 år

samt implementering af de nye løsninger. Grundet de store usikkerheder forbundet

hermed er det derfor ikke muligt at skønne over det tekniske reduktionspotentiale

for alle år frem til 2030.

Eksempler på udviklingsprojekter i skov- og landbrugssektoren

Fodertilsætningsstoffer: Aarhus Universitet udfører pt. forsøg med et stof, der offici-

elt benævnes ’X’, som har et teknisk metan-reduktionspotentiale

på op til 40 pct. i

kvæg. Der er endnu ikke indgivet ansøgning om godkendelse af stoffet som foder-

tilsætningsstof. Aarhus Universitet estimerer, at der vil gå minimum 3 år, før stoffet

kan markedsføres. Grundet usikkerhed omkring den igangværende forskning og

godkendelsesprocessen som fodertilsætningsstof, er det muligt, at stoffet først vil

kunne markedsføres om 5-10

år. Stoffet ”Bovaer”, som har en potentiel

metan-re-

duktionseffekt på op til 30 pct., forventes som det første metan-reducerende foder-

tilsætningsstof at komme på markedet i 2021 efter endt EU-godkendelsesproces.

Det er endnu ikke afklaret, om de forskellige metan-reducerende tiltag og tilsæt-

ningsstoffer har additive effekter.

Tilsætningsstoffer til gylle: Forskningen i nye tilsætningsstoffer til gyllen, som kan

reducere metan-udledningerne fra stald og lager, er stadig på udviklingsstadiet. Ud-

viklingen understøttes med midler fra klimaforskningsprogrammet

i projektet ’No-

Gas’, hvorfra de første resultater vil kunne forelægges ultimo 2022. Reduktionsef-

fekten af de nye tilsætningsstoffer skal dokumenteres i stor skala, for både svine-

og kvæggylle, og analyseres for potentielle sideeffekter og samspil med øvrige vir-

kemidler og teknologier i landbruget. Ved positive resultater og med yderligere mid-

ler, bør dokumentationen kunne være på plads senest i 2025. Herudover spiller pri-

sen og omkostningseffektiviteten en stor rolle for den endelige udbredelse i erhver-

vet, hvorfor det ikke er muligt at fremskrive en konkret indfasningsprofil for effekten

på nuværende tidspunkt.

Binding af kulstof i jorder og biokul: Produktion af biokul ved at bioraffinere f.eks.

gylle og halm binder CO

og undgår, at det udledes til atmosfæren. Når biokul spre-

des på markerne har det både en gødningseffekt, der kan erstatte kunstgødning,

samtidig med at det lagrer CO

’en i mange år. Potentialet indfries i takt med at bio-

raffineringskapaciteten opstår, og teknologien til produktion af biokul kommer på

plads, hvilket bestemmes af bl.a. investeringer. Der er brug for fortsat forskning og

udvikling, hvorfor der er usikkerhed i forhold til, hvornår det samlede potentiale kan

Side

3/4

realiseres. Klimarådet har vurderet, at en tredjedel af biokuls tekniske reduktions-

potentiale på 6 mio. ton vil kunne realiseres før 2030, såfremt teknologien viser sig

at fungere og virke i stor skala.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

4/4