Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2455056_0001.png
4. oktober 2021
J.nr. 2021 - 6924
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 518 af 7. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm., om metantabet fra biogasanlæg er omfattet af metanafgiften, til skatteministeren
2455056_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om metantabet fra biogasanlæg er omfattet af metanafgiften,
herunder hvordan der føres kontrol med biogasanlægs betaling af metanafgift?
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Skattestyrelsen, der har oplyst føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Det
fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse af lov nr. 1343 af 2. september 2020 om kul-
dioxidafgift af visse energiprodukter (Kuldioxidafgiftsloven), at der svares afgift af biogas,
der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret ef-
fekt på over 1.000 kW. Afgiftssatsen udgør 6,9 øre pr. Nm
3
i 2021
I praksis er det virksomheder med større motordrevne kraftvarmeanlæg, dvs. anlæg, der
fremstiller både el og varme, og som drives af biogas, der betaler metanafgift. Sådanne an-
læg findes bl.a. i forbindelse med biogasanlæg, fjernvarmeværker og enkelte produktions-
virksomheder fx mejerier.
Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1462 af 15. december 2010 om dokumentation for
energiindholdet i den forbrugte mængde biogas og om godtgørelse af afgiften på andre
klimagasser end CO
2
med senere ændringer, at virksomheder, som forbruger biogas som
angivet ovenfor, skal dokumentere energiindholdet i biogassen enten på basis af en må-
ling af den forbrugte mængde af biogas og brændværdien i biogassen eller via en omreg-
ning af den producerede elektricitet fra stempelmotoren til det indfyrede energiindhold i
biogassen.
For så vidt angår kontrol med betaling af metanafgift sondres der mellem virksomheder,
der indkøber og forbruger biogas, virksomheder, der fremstiller og forbruger egen biogas
(”biogasanlæg”),
og virksomheder, der foretager opgradering af biogas til naturgas.
For virksomheder, der indkøber og forbruger biogas, skal biogasproducenten/leverandø-
ren i fakturaer oplyse den leverede mængde biogas ift. energiindholdet heri. Det er heref-
ter forbrugeren, der skal afregne den korrekte metanafgift mv. heraf. Skattestyrelsen kon-
trollerer, at der er betalt den korrekte metanafgift mv. af den indkøbte mængde biogas.
For virksomheder, der fremstiller og forbruger egen biogas - biogasanlæg, kontrollerer
Skattestyrelsen hvilken mængde biogas, der er indfyret i stempelmotoranlæg over en vis
størrelse. Det kan ske på flere måder, fx ved en energimåling af den indfyrede mængde
biogas. Der skal dog ikke afregnes afgift, hvis biogassen er anvendt til fremstilling af ny
biogas. Kontrollen består således også i at afdække, om forbruget hertil er opgjort kor-
rekt.
De virksomheder, der foretager opgradering af biogas til naturgas, så denne kan tilføres
naturgasnettet, vil i visse tilfælde anvende eget fremstillet biogas til produktion af ny bio-
gas. Kontrollen af disse virksomheder vil ske på samme måde som for virksomheder, der
Side 2 af 3
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm., om metantabet fra biogasanlæg er omfattet af metanafgiften, til skatteministeren
2455056_0003.png
fremstiller og forbruger egen biogas. Det er muligt at måle den færdigproducerede rå bio-
gas også ved en efterfølgende opgradering, hvormed Skattestyrelsen kan foretage kontrol
heraf ift. korrekt afregning af metanafgift.”
Det bemærkes, at ved produktion af biogas passerer gassen igennem rør mv., inden den
anvendes som brændstof. Hvis der i denne proces opstår utætheder, er der risiko for læ-
kage af metan. Metantabet fra produktionen er ikke afgiftsbelagt.
Tab af metan, der sker ved anvendelse af biogas i en motor, er derimod afgiftsbelagt, idet
biogassen pålægges afgift ved indfyring i motoren.
Side 3 af 3