Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. oktober 2021
J nr.
2021 - 3491
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 515 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål 515
Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de biogas-støttemodtagere, der i en år-
række har modtaget milliarder af kroner i statsstøtte, har anvendt biogas fra anlæg,
der overskred det gennemsnitlige metantab fra biogasanlæg på 1 pct.?
Svar
Energistyrelsen har oplyst, at Energistyrelsen antager, at alle anlæg i Danmark
modtager statsstøtte. Under denne antagelse har de biogasanlæg, som blev under-
søgt i rapporten
Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg
derfor også modtaget statsstøtte.
I rapporten blev 69 af de i alt 144 anlæg i Danmark undersøgt. Det betyder, at der
ikke foreligger tilsvarende oplysninger om metantab fra de resterende 75 anlæg,
som ikke deltog i undersøgelsen. Det er derfor kun muligt at redegøre for de 69 an-
læg, der blev undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.
Ud af de 69 undersøgte anlæg var der ni anlæg, som havde et gennemsnitligt me-
tantab på under 1 pct. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med at
fastsætte metantab fra biogasanlæggenes produktion grundet måleusikkerhed og
produktionsforhold. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et tilstrækkeligt da-
tagrundlag til at fastsætte en hård emissionsgrænse (grænse for metanlækage).
Derfor kan der ikke foretages en vurdering af, hvorvidt de enkelte anlæg
har overskredet en konkret grænse på fx 1 pct.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1