Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2454788_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. oktober 2021
J nr.
2021 - 3395
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 511 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål 511
Vil ministeren redegøre for, hvorfor den grønne transport ikke omstilles hurtigere fra
fossilt brændstof til biodiesel og biogas, når den langsigtede el-transport lader
vente på sig?
Svar
Elektrificering forventes at være den drivende teknologi for omstilling og udvikling af
vejtransportområdet på vej mod klimaneutralitet. En succesfuld omstilling mod bl.a.
elbiler er afgørende for en effektiv elektrificering af transportsektoren.
Med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020
er der gen-
nemført omlægning af bilafgifter og lav elafgift til opladning, der øger det økonomi-
ske incitament til at vælge grønne biler. Der er således taget en række vigtige skridt
for understøtte elektrificeringen af vejtransporten.
Aftalen skal bidrage med 775.000 grønne biler i 2030. Med aftalen er der samtidig
fastsat en ambition om 1 mio. grønne biler på vejene i 2030, hvor aftalepartierne i
2025 gør status og drøfter initiativer, der kan indfri ambitionen samt konkrete tiltag,
der kan tilvejebringe den nødvendige finansiering. Regeringen presser derudover
på for, at nye benzin- og dieselbiler skal udfases i EU. Europa-Kommissionen frem-
lagde i juli 2020 med ”Fit for 55”
et forslag til CO
2
-krav til lette køretøjer, der reelt
udfaser nye benzin- og dieselbiler fra 2035. Regeringen vil arbejde for, at det bliver
muligt allerede fra 2030.
Udfordringen ved elektrificeringen er dog, at omstillinger tager tid, eftersom biler
har en forholdsvis lang levetid på ca. 15 år i gennemsnit. Der vil derfor fortsat være
mange konventionelle køretøjer i en lang årrække, hvor anvendelsen af VE-brænd-
stoffer kan gøre en markant forskel for at nedbringe CO
2
-udledningen fra transpor-
ten. Og bæredygtige VE-brændstoffer vil derudover være et vigtigt værktøj i omstil-
ling af særligt den tunge transport.
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
fra 2020 fremmer anvendelsen af VE-
brændstoffer, herunder biodiesel og biogas i vejtransporten, ved at det nuværende
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 511: MFU spm. om, ministeren vil redegøre for, hvorfor den grønne transport ikke omstilles hurtigere fra fossilt brændstof til biodiesel og biogas, når den langsigtede el-transport lader vente på sig, til klima- , energi- og forsyningsministeren
2454788_0002.png
iblandingskrav fra og med 2022 erstattes med et CO
2
-fortrængningskrav for benzin,
diesel og gas, der pålægges brændstofleverandørerne. Kravet giver brændstofleve-
randørerne et incitament til teknologineutralt at anvende bæredygtige brændstoffer
med en høj vugge-til-grav reduktionseffekt,
jf. vedlagte svar på KEF alm. del
spm.
510.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2