Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2452121_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. september 2021
J nr.
2021 - 2958
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 503 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 503
Ministeren bedes kommentere den præsentation, som European Energy anvendte i
forbindelse med foretræde for udvalget den 1. september 2021 om fuglebeskyttelse
og havvindmøllepark i Smålandsfarvandet ved Omø, jf. KEF alm. del - bilag 419.
Svar
Med hensyn til European Energys forslag om en revideret afgrænsning af fuglebe-
skyttelsesområdet i Smålandsfarvandet er dette miljøministerens ressort. Miljømini-
steriet oplyser hertil, at de for nuværende er i gang med at behandle de indkomne
høringssvar på høring over udpegning af nye marine fuglebeskyttelsesområder,
hvori European Energys forslag indgår, jf. svar på KEF alm. del 478.
Med hensyn til dialog med Kommissionen kan jeg oplyse, at regeringen har indledt
en dialog med Kommissionen om det presserende behov for fremadrettet at sikre
bedre mulighed for sameksistens mellem naturbeskyttelsestiltag og klimatiltag.
Hvorvidt Omø Syd kan blive en del af den dialog, kan jeg ikke tage stilling til, før
der foreligger en afgørelse i Energistyrelsen, jf. også mit svar på spørgsmålet i for-
bindelse med samråd TU.
Jeg bemærker, at European Energy i materialet synes at give udtryk for, at de vur-
derer, at der er meget stor sandsynlighed for, at Omø Syd ikke kan opnå etable-
ringstilladelse inden for de gældende regler. European Energys ansøgning om
etableringstilladelse er pt. under behandling i Energistyrelsen, som skal træffe af-
gørelse i sagen, og som tidligere oplyst til Folketinget kan jeg ikke forudsige udfal-
det af Energistyrelsens behandling af en konkret sag.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1