KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til materiale fra Brintbranchens foretræde den 5/11-20 om potentialerne for en udbredelse af brint og PtX i Danmark, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21

KEF Alm.del - Bilag 43

Offentligt

Analyse af potentialerne for storskala brint og PtX i Danmark

VE 2.0

Brint- og PtX-strategi

Analyse af potentialerne for storskala brint og PtX i Danmark

VE 2.0

Brint- og PtX-strategi

Brintbranchen / Hydrogen Denmark

Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C.

Tlf: +45 39 20 20 03

Indhold

VE 2.0 i nøgleelementer

Om Brintbranchen: Brint- og PtX-værdikæden i Danmark

Forord

Indledning

Dansk VE skaber styrkepositioner

Grønt lederskab og investeringer

Brintindsatsen intensiveres globalt

Gigantisk vækstmarked

Europæiske milliardinvesteringer

Brintudviklingen i Europa

Opskalering af europæisk elektrolysekapacitet

Tyskland

Frankrig

Spanien og Portugal

Hastig udvikling

Danmark skal på niveau med EU

Brint og PtX i Danmark

Status

Udviklingsprojekter

Industri

Fremtidig indenlandsk forbrug

Indenlandsk forbrug til international transport

VE-forudsætninger

Eksportpotentialer

Tysk markeds-pull skaber danske muligheder

Nyt Nordsø-eventyr

Større værdi i brint og PtX end i olieindustrien

Brintbranchen, oktober 2020

Indhold

Anbefalinger til Danmarks brint- og PtX-strategi

Brintproduktion

Nationalt mål om 1 GW elektrolyse i 2025 og 6 GW i 2030

Invester mindst 5 milliarder i brint og PtX nu

iii

Hele brint- og PtX værdikæden skal styrkes

CCU-midler skal i spil

Finansiér med ”Next Generation EU”

Bedre rammevilkår for produktion af brint

vii

Udnyttelse af overskudsvarme

Forbrug

Grøn transport – hjemmemarked er afgørende

Implementering af EU’s andet Direktiv om Vedvarende Energi

iii

CO2-fortrængningskrav som erstatning for iblanding af biobrændstof

Grøn brint skal erstatte fossil brint i raffinaderierne

National definition af 0-emissionskøretøjer

og krav om 0-emission i offentlig transport

Iblandingskrav til luftfarten

vii

Dansk CO2-maut og tilskud til grønne køretøjer

viii

Tankinfrastruktur til brint

National og international skibsfart og shipping

Infrastruktur

Gasnettet til national distribution af brint

Gasnettet til international transmission af brint

Målrettet industristrategi

Behov for forsknings- og udviklingsindsats

Danmark i front i EU

Standarder, AFID-revision og statsstøtte

RED-II og ETS

Referencer

VE 2.0

Brint- og PtX-strategi

Nøgleelementer

Ved at dedikere mindst 5 milliarder kr. af Danmarks andel af EU's

recovery-midler strategisk i brint og PtX kan vi skabe grøn værdi

53.000 nye jobs i Danmark i 2030

40 milliarder kr. i samlede offentlige

og private investeringer

50-84 milliarder kr.

i eksport af

grøn energi

Eksporten fra Nordsøen

toppede i 2006 med

31 milliarder kr.

Marked for dansk energiteknologi på

1.350-3.525 milliarder kr. i EU frem til 2050

Europæiske investeringer i elektrolyse på mellem

180-315 milliarder kr. inden 2030

Udnyttelse af op mod 66 GW ekstra

VE-produktionskapacitet i Danmark

Brint- og PtX-

værdikæden i Danmark

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og Power-to-X i Danmark. Vi er en erhvervsorganisation,

og repræsenterer hele værdikæden fra forskning til erhvervsliv, og fra produktion af vedvarende energi

og energiteknologi som brændselsceller og elektrolyse, til brugen af brint, metanol, ammoniak og andre

elektrofuels i bl.a. transportsektoren.

VE 2.0

er alene udtryk for Brintbranchens holdning, og de enkelte medlemmer kan således ikke tages til

indtægt herfor.

Forord

Brint er kun noget, vi har i Danmark. For H. C. Ørsted opfandt ikke alene elektromagnetismen, han

navngav også det periodiske systems første grundstof, der på dansk siden har været kendt som brint, og

ikke som Hydrogen, som den kemiske betegnelse H2 ellers lægger mere op til. Og på det sidste er H. C.

Ørsteds betegnelse blevet suppleret med ”Power-to-X” (PtX) eller den danske udgave ”Strøm-til-noget”,

som en dækkende betegnelse for at omdanne strøm til brint og evt. herefter videre til metanol,

ammoniak eller andre brændsler eller kemikalier.

Men uanset navnet, så er brintteknologierne blevet centrale i både den grønne omstilling og den

økonomiske genrejsning efter Corona-krisen.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har i forbindelse med ”Klimaaftalen for Energi og Industri”

besluttet, at Danmark skal have en national PtX og Carbon Capture Utilisation og Storage (CCUS) strategi,

som en dansk udgave af de brintstrategier, der pt. udarbejdes overalt i Europa. Det haster. Derfor giver vi,

som repræsentanter for den industri, der skal levere de praktiske og teknologiske løsninger, med

”VE

2.0”,

vores bud på, hvad strategien skal indeholde, så Danmark kommer i det internationale førerfelt

omkring brint og PtX.

Vi håber, at rapporten vil inspirere til visionære og fremadrettede beslutninger på området. For både

klimaets og dansk erhvervslivs skyld. Og vi glæder os til dialogen med alle, der måtte have interesse

herfor.

Tejs Laustsen Jensen

Direktør Brintbranchen.

Dansk VE skaber

styrkepositioner

Indledning

Den grønne omstilling er vor tids vigtigste opgave. Og en svær én af slagsen. Danmark har med

regeringen og Folketingets beslutning om 70%’s reduktioner i 2030, påtaget sig et europæisk og globalt

lederskab i klimakampen. Det er der grund til at være både glad og stolt over.

Det er en stor opgave vi som nation har taget på os. Og skal den lykkes, så skal vi også lykkes med brint og

Power-to-X (PtX). Det er tydeligt illustreret af bl.a. Klimapartnerskaberne, der over en bred kam – bl.a.

landtransport, energi og forsyning, søfart og luftfart peger på brint og PtX, som afgørende for at vi kan nå

i mål. Partnerskaberne viser også, at vi alene til det indenlandske forbrug og ift. realiseringen af de 70%

har brug for output fra 2-3 GW installeret elektrolysekapacitet. Dertil kommer yderligere forbrug til

udenrigstransport m.v. Det er høje mål, som kun kan realiseres med en målrettet national tilgang, og

derfor har Danmark brug for en ambitiøs brint og PtX-strategi.

Og Danmark har gode forudsætninger for at placere os i den absolutte verdenselite, når det gælder brint

og PtX. Først og fremmest har vi i Danmark adgang til en meget stor VE-ressource, og vores VE-

potentiale overstiger langt, hvad vi selv kan forbruge. Den ressource kan effektivt udnyttes til PtX. Og

med et fjernvarmesystem og en veludbygget og moderne gasnet har vi også den infrastruktur, der skal til

for at facilitere udbygningen. Vi har adgang til de CO2-kilder, der skal til, for at vi kan producere ikke bare

brint, men også brintbaserede flydende brændsler. Det er en enorm mulighed. Men også en forpligtigelse

til at producere så mange grønne brændsler som muligt, og dermed bidrage til at ikke bare Danmark,

men hele Europa, når vores klimamål – også i de svære sektorer som f.eks. den tunge transport.

Grønt lederskab og

investeringer

Danmark er samtidig hjemsted for nogle af verdens største transport- og logistik-virksomheder.

Koncerner, der bogstaveligt får verden til at hænge sammen, men som i dag gør det på baggrund af fossil

energi. Ved at gå forrest og gennem PtX bistå dem med deres omstilling, på en måde som sikrer deres,

langsigtede konkurrencekraft, er både af hensyn til det globale klimaaftryk og ift. til dansk økonomi uhyre

vigtigt. Også selvom der er i høj grad er tale om globale aktiviteter, der ikke isoleret set bidrager til at

opfylde 70% målet.

Med dette udgangspunkt kan Danmark udvikle sig til at blive leverandør af grøn energi i form af grøn

brint og grønne PtX-brændstoffer til hele Europa. Med stor effekt for såvel klima som for dansk økonomi.

Men resten af Europa rykker på sig i disse år og investerer massivt i både brint og PtX. Det er godt -for det

bidrager til at etablere det marked Danmark skal være med til at udfylde. Men det betyder også, at det er

nu vi skal rykke herhjemme. Både af hensyn til de nationale og internationale ambitioner.

Det betyder, at det er nu, vi skal investere og Brintbranchen forslår derfor med denne strategi, at afsætte

mindst 5 milliarder kroner til brint og PtX, og at vi opdaterer vores energisystem, så f.eks. eltariffer og

reguleringen af gasinfrastrukturen, ikke er indrettet så der skabes uhensigtsmæssige barrierer for

udviklingen. Kombineret med ny regulering, ikke mindst af transportsektoren, der skaber et reelt

indenlandsk marked for både brint og de flydende PtX-brændstoffer og dermed også bidrager til at

nedsætte klimabelastningen, vil det være et meget stærkt grundlag for Danmark for at påtage sig et både

europæisk og globalt lederskab.

Brintindsatsen

intensiveres globalt

Overalt i verden har

man fået øjnene op for

mulighederne i brint og PtX.

EU er forrest i feltet, men

konkurrencen er stærk.

Gigantisk

ækstmarked

Brint er nøglen til den grønne omstilling. Den erkendelse har regeringer, erhvervsliv og

klimaorganisationer i stadigt større omfang gjort sig over de seneste år. For uden brint og brintbaserede

elektrofuels, bliver den grønne omstilling tæt på umulig og Parisaftalen bliver endnu sværere at

opfylde

(1).

Brint er redskabet, der skal sikre, at tung transport, fly, stålværker, gødningsproduktion og

industri m.v. kan omstilles til klimaneutral drift. Konverteringen af el til brint via elektrolyse er redskabet,

der skal muliggøre udnyttelsen af langt større mængder vedvarende energi, såvel som konvertering,

lagring og produktion af både gas og flydende brændstoffer uden klimabelastning.

Klimapotentialet er stort, og brint forventes at udgøre op til 24% af EU’s samlede energimix i 2050

(2).

dag er andelen under 2%, og der vil ske betydelige investeringer i markedet i de kommende år.

Netop grundet denne nøglerolle er markedet for både brint, brintbaserede elektrofuels som metanol, og

de bagvedliggende teknologier, et strategisk satsningsområde for både Europa og en række andre

lande.

EU skønner, at der ved et stærkt sats på brint m.v. vil blive skabt en million direkte relaterede jobs i EU

allerede i 2050

(3),

og at de akkumulerede investeringer i brint og brintbaserede brændsler i Europa vil

være mellem 1.350 og 3.525 milliarder kroner frem til 2050. Og når det gælder teknologien bag brint- og

PtX- produktionen vil markedet her også vokse eksplosivt. Alene for elektrolyseanlæg forventes der

inden 2030 investeringer i EU for mellem 180-315 milliarder kroner.

(4).

Meget store beløb, der imidlertid understøttes af Bloomberg New Energy Outlook, der estimerer

verdensmarkedet for grøn brint til at være på 4.725 milliarder kroner årligt i 2050

(5).

Danmark har – med en etableret værdikæde for vedvarende energi og ligeledes store muligheder for at

øge produktionen af grøn strøm langt ud over vores eget forbrug, store muligheder for at drage fordel af

den udvikling. Andre lande kæmper med at leve op til ambitionerne om en tilstrækkelig høj VE-

produktion. Det behøver Danmark ikke. Her er vi i verdensklasse i forvejen og har både erhvervsliv,

teknologi og naturressourcer til rådighed. Og derfor kan Danmark potentielt komme rigtigt langt, rigtigt

hurtigt med VE-brint og PtX, - hvis vi vel at mærke vælger at gøre det.

Europæiske

milliard-

investeringer

Over hele Europa intensiveres

indsatsen på brint og PtX.

Flere lande har dedikerede,

nationale brintstrategier, og der

investeres milliarder i

industrialiseringen af brint og PtX.

Brintud iklingen

i Europa

Selvom Danmarks udgangspunkt er blandt de bedste i verden, så er billedet langt fra statisk.

Alene indenfor de sidste 1-2 år har en lang række lande, bl.a. som konsekvens af Parisaftalen, sat brint

øverst på dagsordenen, og udviklingen går endog meget hurtigt. Som EU-Kommissionens første

næstformand, Frans Timmermans

(6),formulerede

det på en pressekonference den 19. september 2020,

så var:

... brint blot i september 2019 et nicheområde, og nu er det et

bærende element i både energi- og erhvervspolitik i EU såvel

som i langt de fleste medlemslande.

Den udvikling skal Danmark være forrest i. Derfor skal vi ovenpå de allerede vedtagne initiativer fra

regeringen og Folketinget tage nye skridt, så vi står idet europæiske førerfelt og for alvor kan bidrage til –

og drage nytte af – udviklingen rundt om i Europa.

Figur : O ersigt o er de europæiske akti iteter

Oversigt nationale brintstrategier i EU og EEA

EU-Kommissionens brintstrategi i nøgleelementer

Danmark

750 millioner kroner

i PtX-projekt

Norge

Sverige

Poland

Strategi forventet

i 2020

Etablering af Clean

Hydrogen Alliance

Strategi med fokus på Strategi annonceret

udvikling af brint-

infrastruktur

Nederlandene

70 million euro

2025: 500 MW

2030: 3-4 GW

Estimeret investering op til

470 milliard euro i 2050

2024: 6 GW

2030: 40 GW i EU og

40 GW udefra

Etablering af op til 1 million

jobs i brintøkonomien i 2050

Frankrig

7 milliard euro

2030: 6,5 GW

Portugal

9 milliard euro

2030: 2 GW

Spanien

8.9 milliard euro

2030: 4 GW

Tyskland

9 milliard euro

2030: 5 GW

2040: 10 GW

Østrig

Strategi forventet

slut 2020

Opskalering

af europæisk

elektrolysekapacitet

En række af de førende lande i Europa har ikke bare afsat milliardbeløb til at implementere

brintstrategier i de næste 5-10 år. De har ligeledes fastsat nationale mål for den installerede

elektrolysekapacitet.

Dertil kommer EU-Kommissionens målsætning for hele EU om 6 GW elektrolyse i 2024 og 40 GW i EU og

yderligere 40GW i nabolande i 2030

(7).

Danmark har ikke fastsat en målsætning, men i forbindelse med klimaaftalen i juni 2020 og indgåelse af

aftale med Nederlandene om køb af ”VE-statistiske overførsler”, har den danske regering udtrykt en

ambition om 0,1 GW kapacitet

(8).

Figur : Målsætninger for elektrolysekapacitet

2024:

6 GW

2030:

40 + 40 GW

Samlet elektrolysekapacitet i og udenfor EU

(3).

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Spanien

Tyskland

Elektrolysekapacitet, 2030

(9) (10) (11) (12) (13)

6,5 GW

3-4 GW

2 GW

4 GW

5 GW

Tyskland

Tyskland annoncerede i juni en

omfattende brintstrategi med

tilhørende investeringsramme på 9

milliarder euro svarende til 67.5.

milliarder kroner.

Strategien indeholder massive

investeringer i indenlandsk

brintproduktion, og tillige en

markant satsning på en

massiv omstilling af både industri

og transportsektorerne, og

konvertering af en betydelig del af

det tyske energiforbrug fra fossile

energikilder til brint og

brintbaserede brændstoffer

(13).

Frankrig

Frankrig har i sin brintstrategi –

offentliggjort i september 2020 og

en integreret og central del af

præsident Macrons

genopretningsplan for den

franske økonomi post-COVID-19 –

afsat 7 milliarder euro, eller hvad

der svarer til 53 milliarder danske

kroner til investeringerne i

produktion og forbrug af brint.

Heraf skal de 2 milliarder euro,

eller godt 15 milliarder kroner,

investeres allerede inden 2022

(9).

Samtidig har Frankrig og Tyskland

annonceret planer om at

påbegynde støtte til fælles

”gigabrintfabrikker” med en fælles

fransk-tysk investering på 3

milliarder euro

(14),

hvilket

understreger, at der for en række

europæiske lande i høj grad er tale

om såvel klima- som

industripolitik, hvilket ligeledes er

en integreret del af EU's

strategi

(15).

Spanien

Portugal

Den spanske regering har

ligeledes annonceret, at man

ønsker en samlet

investeringsramme for brint på

8,9 milliarder euro på

implementeringen af sin

brintstrategi, der bl.a. også

indeholder planen om

omlægning af adskillige jernbaner,

handelingsudstyr i landets

travleste havne og lufthavne og et

nationalt netværk af tankstationer

(16).

Portugal har juli i 2020 afsluttet

en konsultationsrunde med

henblik på en samlet (offentlig og

privat) investeringsramme på 9

milliarder euro

(17).

Hastig

udvikling

Det er ikke kun i EU, at brintplanerne bliver

konkrete, og genererer såvel offentlige som private

milliardinvesteringer. Den britiske regering barsler

med en brintplan koblet til landets store potentiale

for havvind i Nordsøen, og har lanceret de første

initiativer i transportsektoren

(18).

I Norge varsler såvel regering som opposition

milliardbeløb til brint

(19),

og overvejer bl.a.

oprettelsen af et statsligt brintselskab efter samme

model, som landet i sin tid anvendte på

olieområdet med Statoil (Equinor)

(20).

Dertil kommer, at konkurrencen fra Asien, særligt

Japan, Korea og senest også Kina, ligeledes er

betydelig, men det synes mere og mere klart,

at særligt Europa kommer til at være

udgangspunkt for en massiv brintudvikling

i de kommende år. Den udvikling skal Danmark

være centralt placeret i.

Danmark skal på

ni eau med EU

Danmark kan naturligvis ikke matche den absolutte størrelse af de investeringer, der foretages af langt

større lande, men også set relativt ud fra befolkningstal, og endnu højere grad hvis man vurderer i forhold

til det nationale VE-potentiale, så er der i Danmark behov for nye offentlige investeringer.

Først fremmest for at opfylde de nationale mål – men også for at følge med den europæiske udvikling.

Figur : Offentlige in esteringer i brint og Po er-to-X per indbygger

EU-lande med en brintstrategi

Tyskland

Frankrig

Spanien

Andelen af offentlige investeringer i Spanien er pt. uafklaret. Grafen viser den samlede investering..

Danmark

500

1.000

1.500

Danske kroner per indbygger

Skala og investeringer

er altafgørende for

den danske brint- og PtX-industri.

Brint og PtX

i Danmark

Status

Aktuelle projekter med PtX-produktion

En række mindre, industrielle projekter er pt. under planlægning eller udvikling i Danmark. Med tilskud

fra Energistyrelsens midler til fremme af energilagring, er et anlæg med elektrolysekapacitet på 20MW

under opførsel af Everfuel i Fredericia, og med støtte fra samme pulje er 12 MW elektrolyse under

planlægning i Skive. Derudover er elektrolyseanlæg, begge i størrelse omkring 1 MW, allerede i drift i Ejby

og Hobro, samt et netop i 2020 indviet elektrolyseanlæg på 0,5 MW i Aalborg.

Den brint, der i dag produceres i Danmark på baggrund af elektrolyse, anvendes primært til industrigas,

samt til de seks offentlige tilgængelige brinttankstationer såvel som til de tre brintbusser, der er i

drift i Aalborg.

Langt den største mængde brint, der fremstilles i Danmark i dag, produceres til eget brug på de to danske

raffinaderier, og anvendes af producenterne selv. Der er her pt. tale om brint fra fossile kilder og ikke fra

elektrolyseproduktion.

Der produceres, med undtagelse af et forsøgsanlæg på Aalborg Universitet, ikke brintbaseret metanol

eller andre elektrofuels i Danmark i dag, men de 12 MW i projektet i Skive skal primært anvendes til

metanolproduktion.

Netop dette anlæg er således et godt eksempel på, hvordan produktion af grønne brændsler skal tænkes

sammen med efterspørgslen, i dette tilfælde bl.a. fra et demonstrationsprojekt til brug af metanol i

transportsektoren.

Udviklings-

projekter

Et større konsortium med Ørsted i spidsen har fået støtte fra EUDP til demonstration af et 2MW anlæg i

Avedøre

(21),

og Siemens Gamesa har annonceret planer om et 0,5 MW demonstrationsanlæg i Føl

ved Brande

(22).

Der er på tværs af anlæg og projekter tale om perspektivrige og interessante projekter. Men projekterne

og deres størrelse er også illustrative for, at produktionen endnu er lille, og at der er behov for et massivt

opskaleret anlæg.

Branchen er klar til de næste skridt, og til for alvor at rykke i storskala. Ørsted har, sammen med en

række partnere, herunder NEL, Everfuel, SAS, Maersk m.fl., annonceret planer om at udvide det planlagte

demonstrationsanlæg i Avedøre til op til 1,3 GW med henblik på produktion af både brint og diverse

brændstoffer

(23).

Ligeledes har Shell og Everfuel annonceret ambitioner om at udbygge anlægget i

Fredericia til op til 1 GW

(24).

Industri

Danmark har traditionelt været en stærk nation med

fokus på brint- og brændselsceller. Den satsning har

ført til skabelsen af en række nye

industrivirksomheder, der leverer teknologi, ligesom

flere internationale virksomheder på området har

etableret sig i Danmark. Danmark har således

adskillige førende brændselscelleproducenter for

såvel brint- som metanolbrændselsceller, og tillige

flere underleverandører af komponenter til

brændselsceller i ind- og udland. Derudover er der

produktion af elektrolyseanlæg, ligesom godt

¼ af verdens brinttankstationer bliver fremstillet i

Danmark.

Dertil kommer de energivirksomheder, der udvikler,

og etablerer PtX-projekter, og dermed forbinder den

eksisterende danske vindindustri med brint og

elektrofuels som de næste led i værdikæden. Her har

Danmark tillige store aktører, og potentialet er i høj

grad til stede for systemeksport, sådan som det er set,

når det gælder udviklingen af havvind internationalt af

danske virksomheder.

Og det er potentielt meget store industrielle

muligheder for de danske virksomheder: Markedet for

elektrolyseanlæg skønnes alene i EU at være på

mellem 180 og 315 milliarder kroner frem til 2030. Det

giver igen et stort rygstød til den allerede etablerede

værdikæde indenfor VE-produktion fra vind og sol,

hvor der skal investeres mellem 1.650 og 2.250

milliarder kroner i anlæg til produktion af den

vedvarende energi, der skal forsyne

elektrolyseanlægene med grøn strøm

(25).

Fremtidigt

indenlandsk forbrug

Danmarks eget forbrug af brint og brintbasserede brændstoffer skal stige betragteligt i de kommende år.

Det er en forudsætning for, at vi kan realisere 70%-målsætningen, og er et endnu mere centralt redskab

på vejen frem mod det fossilfri Danmark i 2050.

Klimapartnerskabet for energi og forsyning antager behov for mellem 10-12 TWh til PtX-produkter i

2030, hvis 70% målsætningen skal opfyldes, og at en sådan produktion kræver mellem 2-3 GW

installeret elektrolysekapacitet.(26).

Her er der i langt overvejende grad tale om brint eller PtX-brændsler, der skal anvendes i

transportsektoren. Siden klimapartnerskabets rapport blev færdiggjort primo 2020, er udviklingen når

det gælder brint til transport gået meget hurtigt, og ikke mindst EU’s strategi på området må forventes at

styrke efterspørgslen hurtigere og bredere end forventet. Det samme er tilfældet i forhold til interessen

for brintbaserede brændstoffer som metanol, ligesom der er kommercielle aktiviteter i gang, når det

gælder udviklingen af kemikalieproduktion m.v.

Men efterspørgslen efter hverken brint, metanol eller andre PtX-brændstoffer kommer af sig selv.

Præcis som det er tilfældet med langt de fleste andre reduktionerne frem mod 2030. Det kræver politisk

handling for at fremme grøn transport, ligesom forbrug til ammoniak i evt. gødningsproduktion

m.v. også gør det.

Indenlandsk

forbrug til

international transport

To af de mest udfordrende sektorer at decarbonisere er udenrigsluftfarten og den internationale

skibstransport. Udover at være sektorer, hvor direkte elektrificering ikke er mulig, falder disse områder

også uden for 70%-målsætningen, da der er tale om international transport.

Ud fra en klimabetragtning er dette dog sekundært, og Danmark som nation bidrager fuldt til

emissionerne via vores forbrug af transport såvel som ved international varehandel. Dertil kommer, at

Danmark som både luft-og søfartsnation bør tage globalt lederskab i forhold til teknologi og praktiske

løsninger for at decarbonisere også den internationale transport.

Det giver også operationelt mening, dels da det i praksis ift. logistik og infrastruktur vil være kunstigt at

skelne mellem tankning til indenlandsk og udenlandsk transport og dels da det samlede brændselsbehov

vil være med til at sikre den skala som giver mening for en effektiv drift af et PtX-anlæg.

I vurderingen af det nationale behov for elektrolysekapacitet i 2030 bør og må det derfor indregnes, at

der vil være et betydeligt behov for produktion af PtX-baserede flybrændstoffer til udenrigsluftfart, og

skibsfarten vil efterspørge både ren brint såvel som metanol og ammoniak til både udenlandske

færgeforbindelser såvel som fragttrafik.

VE-

forudsætninger

Brint, PtX, og alle former for elektrofuels har den åbenbare ting til fælles, at produktionen af dem kun

giver mening, hvis de produceres på baggrund af VE-el. Danmark har, ikke mindst i forhold til vores

størrelse, et stort og unikt potentiale for at udbygge vores VE-produktion.

Det gælder særligt i forhold til havvind, hvor potentialet teoretisk anslås til at være på over 100 GW

installeret kapacitet. Det er af en lang række årsager ikke muligt at udnytte dette potentiale fuldt ud, men

der er betydelige potentialer, og et realistisk estimat ligger på mellem 40 og 60 GW. Det er en meget stor

mængde energi, som ikke tilnærmelsesvist vil kunne integreres i det eksisterende, eller for den sags

skyld i et udbygget, elnet. Klimapartnerskabet for energi og forsyning skønner således, at en øget

elektrificering, indenlandsk PtX, forbrug mv. vil kræve udbygning med 15 GW frem mod 2050

(27).

Dertil kommer yderligere VE-produktion fra landvind og sol. Her har Energinet pt. kendskab til projekter

med 16 GW sol og 5 GW kystnær- og landvind. Selvom tallene er behæftet med en vis usikkerhed, vil de

selvom hvis de ikke realiseres fuldt ud, medføre betydelige problemer for elnettet

(28).

Samlet set er det således tydeligt, at Danmark har brug for VE-kapacitet for at kunne udbygge

produktionen af brint og brintbaserede produkter som bl.a. metanol. Omvendt vil kun etableringen af PtX

aktiviteter med elektrolyseanlæg m.v. give Danmark mulighed for at udnytte potentialet for produktion af

vedvarende energi.

Der er således tale om en unik mulighed, hvor Danmark vil kunne producere langt mere energi gennem

en etableret strategi om at udnytte den producerede energi til brint og andre PtX-brændstoffer. Det bør

være danske forpligtigelse i forhold til klimaet at udnytte den etablerede mængde, men ligeledes en unik

økonomisk mulighed, for at blive producent og eksportør af grønne brændsler til hele Europa.

Det er afgørende at udbygningen af VE-produktion og udbygningen af elektrolyse ses i sammenhæng så

vind og sol løbende kan konverteres til PtX-brændsler, men naturligvis også således, at der ikke opstår

mangel på VE-kapacitet.

Eksportpotentiale

Danmark har igennem en lang årrække eksporteret energi. Det gælder både el, der dygtigt er udvekslet

med vore nabolande, og i en længere årrække fra 1990’erne og frem, var Danmark ligeledes

nettoeksportør af råolie.

Selv med en yderligere udbygning, er potentialet for eksport af VE-strøm begrænset.

Dels fordi vores nabolande vil udbygge deres VE-kapacitet, men især fordi potentialet for produceret VE i

Danmark langt overstiger, hvad der reelt kan eksporteres i kobberkabler.

Men ved konvertering til brint og/eller andre PtX-produkter og opbygning af infrastruktur til dette, kan

Danmark reelt eksportere al den grønne energi, vi kan producere til det hastigt voksende europæiske

brintmarked.

Tysk markeds-pull

skaber danske

muligheder

Alene Tyskland forventer i 2030 en efterspørgsel på 110 Twh grøn brint, men antager kun selv at

producere 14 Twh

(29).

Selv med en voksende indenlandsk produktionskapacitet frem mod 2050,

forventer Tyskland også efter 2050 at være importør af grøn brint.

Senest har den tyske regering underskrevet en aftale med Australien om i fællesskab at undersøge

etableringen af en forsyningskæde af grøn brint fra Australien til Tyskland med henblik for at

imødekomme landets behov for grøn brint

(30),

hvilket understreger såvel behov som de oplagte danske

eksportmuligheder.

Markedstrækket fra Tyskland er så markant, at det vil være dominerende ift. den europæiske udvikling

på brintområdet, og også vil dominere det samlede europæiske marked for grøn brint. En langsigtet og

bæredygtig dansk strategi for brint og PtX må derfor tage udviklingen i Tyskland i betragtning i såvel

kommercielle som politiske ambitioner, ligesom det forventede samlede europæiske marked for grøn

brint på 600 TWh årligt

(31)

må tages i betragtning.

Danmark har således muligheden for at blive storleverandør af forædlede højværdi energiprodukter til

det tyske marked. Det er dels en mulighed for Danmark for at bidrage til reduktionen af klimagasser

langt udover vores nationale forbrug, men også en meget stor økonomisk mulighed, både når det gælder

eksport såvel som indenlandsk beskæftigelse.

Nyt

Nordsø-eventyr

En stor britisk kortlægning af potentialet i havvind og brint i Nordsøen fra august 2020

(32)

påviser, at

Storbritannien med dets potentiale indenfor havvind årligt vil kunne eksportere for lige så store værdi

brint, som i de bedste år for den britiske olieudvinding i Nordsøen.

Danmark står i en tilsvarende situation, og med potentielt rigtigt gode betingelser for eksport til resten af

Europa. Således vil Danmark i 2050 kunne eksportere 100 TWh brint baseret på havvind, forudsat at der

sker en samlet udbygning af dansk havvind på 50 GW samlet i Nord- og Østersøen. En sådan eksport vil

have en værdi på over 50 milliarder danske kroner årligt

(33),

og dermed et massivt dansk eksportboost,

der langt overstiger de 31,750 milliarder kr. der i 2006, hvor indtægterne fra Nordsøolien toppede, var

nettoværdien af eksporten af olie og gas fra Nordsøen

(34).

Hertil kommer, at der som nævnt allerede med de nuværende kendte projekter under overvejelse, er

potentiale for 16 GW sol og hertil 5 GW land- eller kystnær vindproduktion

(35).

Det er næppe sandsynligt, at de alle realiseres, men teoretisk set vil det, hvis denne mængde produktion

bliver virkelighed, give mulighed for eksport af godt 160 TWh brint om året, potentielt svarende til en

eksportværdi på 84 milliarder kroner årligt. En yderligere forædling til metanol eller kerosin, vil

formentlig i en række tilfælde kunne øge værdien af de eksporterede energiprodukter yderligere.

Større værdi

i brint og PtX

end i olieindustrien

Danmark vil således kunne mere end erstatte indtægterne fra de største produktionsår af olie og gas i

den danske sokkel i Nordsøen, og potentielt øge såvel beskæftigelse som indtjening i forhold til

olieindustrien.

Det skyldes både udviklingen på brintområdet, såvel som de betydelige udbygningsmuligheder som

brintproduktionen vil muliggøre i ekstra havvindskapacitet i danske farvande.

Danmarks er siden 2014 ikke længere nettoeksportør af olie, og faldet – og sidenhen afviklingen - af den

danske produktion i Nordsøen vil medføre både et handelsunderskud og på sigt koste 1000-vis af både

direkte og indirekte arbejdspladser. Med en brint- og PtX-strategi, der ikke alene fokuserer på

omlægningen af den indenlandske efterspørgsel men også på eksport, vil der både være basis for en

massiv vækst og jobskabelse i de direkte relaterede industrier, og også for en massiv vækstmotor for den

stærke, danske vind- og offshoreindustri, som ikke alene kan fastholde, men også udbygge økonomi- og

beskæftigelsen (både den direkte og indirekte) fra olie- og gassektoren efterhånden som denne

afvikles.

Mulighederne er således til stede, og potentialet er enormt. Men konkurrencen er også betragteligt, og

Danmark er ikke forrest. Der er derfor behov for at den aftalte danske brint- og PtX strategi færdiggøres

senest ultimo 2020, og at den i kombination med investeringer anvendes til at sikre en bred opskalering

af den danske indsats på området, så Danmark kan indtage den førerposition vi kan og bør have.

Anbefalinger til Danmarks

brint- og PtX-strategi

Brintproduktion:

Nationalt mål om GW i

GW i

Danmark bør i brintstrategien, fastsætte et mål for, hvor meget elektrolysekapacitet, der skal være

installeret i henholdsvis 2025 og 2030.

Klimapartnerskabet for energi og forsyning sætter som nævnt behovet i 2030 til mellem 2 og 3 GW.

Det er alene til at opfylde behovet til indenlandske brændstoffer m.v. for at opfylde 70%-

målsætningen, og som tidligere beskrevet vurderer Brintbranchen, at behovet er steget siden

offentliggørelsen af færdiggørelsen af klimapartnerskabets rapport. Dertil kommer behovet til

shipping og udenrigsflyvning samt eksportpotentialet af både brændstoffer og brint til resten af

Europa.

Et nationalt mål vil sende signal til danske såvel som udenlandske investorer om de danske

ambitioner, og give en retning på den danske politik på området, som både offentlige og private

aktører kan navigere efter. Og det vil muliggøre, at industrien - både upstream i forhold til

VE-kapacitet, og downstream i forhold forædling, infrastruktur m.v. - har en planlægningshorisont.

I lyset af både indenlandsk behov, VE-potentialet samt eksportmuligheder og forpligtigelsen til at

bidrage til decarboniseringen af international transport, bør et nationalt dansk mål sættes til 1 GW i

2025 og 6 GW i 2030.

Figur

EU-lande med en brintstrategi

: Planlagt elektrolysekapacitet,

Tyskland

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Spanien

Danmark - reel og foreslået

Brintproduktion:

In ester mindst milliarder

i brint og PtX nu

Private virksomheder, pensionskasser og institutionelle investorer er klar til at løfte en meget stor

del af opgaven med at investere i den danske satsning på brint, PtX og VE-produktion. Men det er

urealistisk, at den private sektor kan løfte opgaven alene. Særligt i den første fase.

Der er brug for politisk handling for at skabe de nødvendige rammevilkår og en regulering, der

skaber efterspørgsel, de rette betingelser for langsigtede private investeringer fra f.eks.

pensionskasser m.v.. Men i tillæg til ny regulering kræves en betydelig statslig medfinansiering,

præcis som det har været tilfældet med de hidtidige investeringer i vind, sol og biogas.

For at sikre brint og PtX for alvor kommer i gang i Danmark, er der akut brug for et massivt statsligt

investeringsboost i brint og PtX. Først og fremmest for at understøtte den betydelige gevinst for

både klima, vækst og beskæftigelse, som brint og PtX potentielt indeholder for Danmark, men i høj

grad også for at stimulere det danske vækst- og eksportpotentiale i lyset af den globale, økonomiske

krise.

Brintbranchen forslår derfor, at Danmark prioriterer mindst 5 milliarder kroner til investeringer i

brint og PtX, som led i den danske brint- og PtX-strategi. Branchen er klar til at implementere nye,

store kommercielle anlæg, men det kan, i konkurrencen med fossile brændstoffer, ikke lade sig gøre

uden statslige tilskud.

En milliardindsats vil kunne understøtte etableringen af storskala elektrolyse og sætte gang i en

udvikling her og nu med etablering af anlæg af industriel karakter, såvel som forberedelsen af den

nødvendige infrastruktur. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en sådan investering ikke

opfylder det samlede investeringsbehov frem mod 2030.

Det er mindre end hvad f.eks. klimapartnerskabet for energi- og forsyning anslår, at der som

minimum er behov for, for at opfylde til det indenlandske behov i forhold til 70% målsætningen i

2030. Hertil kommer investeringsbehovet til eksport, samt brændsler til udenrigstransport, maritimt

såvel som i luftfarten.

Brintproduktion:

Hele brint- og

PtX- ærdikæden skal st rkes

Den forslåede investering på 5 milliarder er dermed heller ikke på ingen måde tilstrækkeligt til at

opfylde hverken det indenlandske behov eller bringe os hele vejen til 2030. Det kræver – som andre

dele af klimaindsatsen – løbende offentlige investeringer i de kommende år, kombineret med en

aktiv regulering og beskatning af den fossile energi.

Men en statslig investering på 5 milliarder kroner nu – i 2021 og 2022 – vil sammen med ændrede

rammevilkår og ny regulering, være tilstrækkeligt til at starte udviklingen i Danmark i storskala og

sætte os på niveau med de førende lande i Europa, og bør være det økonomiske boost, der for alvor

sætter gang i udviklingen.

Samtidig vil det, i kombination med Danmarks store potentiale på vind, åbne for private

investeringer, som Brintbranchen under forudsætning af at det offentlige engagement fastholdes,

estimerer, vil beløbe sig til mere end 40 milliarder kroner i samlede offentlige og private

investeringer inden 2030. Investeringer, der vil skabe 53.000 arbejdspladser langs hele den danske

brint- og PtX-værdikæde i 2030

(36).

De 5 milliarder bør investeres langs hele brint- og PtX-værdikæden. Det gælder således storskala

produktion af brint i form af især driftstilskud, produktionsfaciliteter til videreforædling til PtX, såvel

som til infrastruktur og – i samspil med regulering – sikring af den afgørende efterspørgsel efter

brint og PtX-brændstoffer i transportsektoren m.v.

Brintproduktion:

CCU-midler

skal sættes i spil

Produktionen af en række PtX-brændsler, bl.a. metanol og flybrændstof, kræver udover grøn brint

også CO2, og har dermed et ekstra produktionsled end selve brintproduktionen.

De allokerede midler fra ”Klimaaftale om energi og industri”, til CCU/S bør derfor søges

implementeret hurtigt, og tænkes sammen med brint- og PtX-investeringerne, således disse midler

mest effektivt anvendes til at støtte grønne brændsler, som metanol på baggrund af den

opsamlede CO2.

Brintproduktion:

Finansiér med

”Ne t Generation EU”

De grønne målsætningerne, såvel som beskæftigelses- og industrieffekterne, af en investering på 5

milliarder kroner er helt i tråd med ambitionerne bag EU’s genopretningsfond, ”Next Generation EU”,

der med et stærkt fokus på den grønne omstilling skal bidrage til genopretningen af den europæiske

økonomi efter Corona-krisen.

Her er det tillige understreget af Kommissionen, at den vil arbejde målrettet med medlemsstaterne

for at sikre at ”Next Generation EU”-midlerne for en stor dels vedkommende anvendes til

brintrelaterede projekter

(37).

Danmark modtager i første omgang 9,8 milliarder kroner fra fonden, som Danmark efter

godkendelse hos EU, kan anvende indenfor de definerede rammer

(38),

og det vil være oplagt at

finansiere denne første del af PtX-indsatsen med midler herfra. Først og fremmest fordi det er en

enkel vej til at kickstarte PtX-investeringerne i Danmark, men i tillæg fordi netop denne investering

stemmer endda rigtigt godt overens med målsætningerne for "Next Generation EU"-midlerne.

Figur : In esteringer i brint og Po er-to-X i milliarder danske kroner

EU-lande med en brintstrategi

Tyskland

Frankrig

Portugal

Spanien

Danmark - reel og foreslået

Milliarder danske kroner

Brintproduktion:

Bedre ramme ilkår for

produktion af brint

Hvis store brint- og PtX-anlæg skal realiseres i Danmark, så kræver det nye markedsvilkår for

produktionen. Først og fremmest er der brug for markant bedre muligheder for forbrug af VE-el til

elektrolyse. Det handler først og fremmest om nye tariffer, samt nye regler for anvendelsen af VE

direkte fra mølle eller solcelle til anvendelse i elektrolyseanlæg.

Til trods for pt. 4 års arbejde på en tarifreform, en ministeriel arbejdsgruppe om samme emne m.v.,

så er tarifsystemet i dag fortsat designet til en fossil forsyningssituation.

Som konsekvens er Danmark i dag endnu meget langt fra at have gode grundvilkår for anvendelsen

af elektrolyse. Det til trods for at Energinet, der selv har ansvaret for TSO-tarifferne, selv påpeger, at

netop tarifferne er af stor betydning for etableringen af PtX-anlæg i Danmark

(39).

Det bør derfor politisk sikres, at det vil være muligt at tilslutte elektrolyseanlæg til VE-

produktionsanlæg, hvad end der er tale om offshore eller onshore anlæg, direkte og uden at skulle

bidrage til det kollektive elnet som disse faciliteter ikke belaster. Ved tilslutning til det kollektive

elnet, bør elektrolyseanlæg kun faktureres reelle omkostninger for tilslutningen til nettet, og

anlæggene bør tariferes under hensyntagen til den betydelige fleksibilitet, de kan tilføre nettet.

Omkostningerne til anvendelse af det kollektive elnet er en meget betydelig faktor for såvel store

centrale, som mindre decentrale elektrolyseanlæg, og et meget vigtigt konkurrenceparameter i

forhold til placeringen af industrielle faciliteter på området. Det gælder ikke mindst i forhold til de

øvrige lande omkring Nord- og Østersøen. Her er det f.eks. en central komponent i den tyske

forbundsregerings brintstrategi at undtage elektrolyse for tarif.

Der bør derfor hurtigst muligt gennemføres ændringer i tarifsystemet, der belønner den fleksibilitet

som elektrolyseanlæggene kan give tilbage til elsystemet og dermed gøre tarifferne reelt kostægte

for elektrolyse. Derudover bør de nødvendige lov- og regelændringer gennemføres i henhold til at

sikre, at der skabes bedre og reel mulighed for at anvende el fra vind og sol direkte til

brintproduktion udenom det kollektive elnet og uden at skulle betale tarif til dette.

Off-shore

Off-shore vind vil udgøre en meget betydelig del af produktionskapaciteten for strøm til de danske

elektrolyseanlæg. Her er det en afgørende forudsætning, at kommende havvindmølleparker får

adgang til konkurrencedygtige landingzones, og at PtX-dedikeret strøm dermed ikke skal betale

tariffer for det samlede net, samt at etablering af off-shore produktion m.v. etableres i et tempo, der

kan understøtte udbygningen med PtX m.v., jf. afsnittet om VE-produktion.

Brintproduktion:

Udn ttelse af

o erskuds arme

Overskudsvarme fra elektrolyseanlæg såvel som anden PtX-produktion bør udnyttes. Både af

hensyn til den samlede energieffektivitet, og for at sikre den bedst mulige samfundsøkonomi, såvel

som økonomi i driften af PtX-anlægget.

Med ændringerne omkring overskudsvarme fra ”Klimaaftale for Energi og industri”(40) fra juni

2020 er der skabt gode forudsætninger for udnyttelsen af overskudsvarmen. Det bør i forbindelse

med aftalen om den konkrete model for certificeringsordningen og prisregulering af

overskudsvarme sikres, at modellen giver mulighed for fuld udnyttelse af overskudsvarmen fra

PtX-anlæg.

Ligeledes bør de betydelige varmemængder fra PtX indgå aktivt i planlægningen af den samlede

decarbonisering af varmesektoren således, at der ikke overinvesteres i f.eks. varmepumper i

områder, hvor der vil være varme fra PtX-anlæg til rådighed.

Ved en opfyldelse af målet om 6 GW installeret elektrolysekapacitet i 2030 vil der, afhængig af den

valgte teknologi, være mellem 6 og 12 TWh varme til rådighed fra anlæggene til anvendelse i

fjernvarmenettet

(41).

Forbrug:

Grøn transport -

Hjemmemarked er afgørende

PtX giver kun mening, hvis man også bruger produkterne, og at de erstatter fossile produkter, eller i

enkelte tilfælde biomasse. Her er transportsektoren, særligt i en dansk kontekst, helt central for

PtX-udviklingen. Og PtX er central for at sikre decarboniseringen af netop transporten.

Men der er pt. få danske initiativer til at understøtte forbruget af PtX-brændstoffer i den danske

transportsektor.

En dansk PtX -revolution kan til trods for det store eksportpotentiale ikke alene bygges op omkring

udenlandsk efterspørgsel. Det gælder ikke mindst ift. til teknologi, systemudvikling og

industriprodukter. Hjemmemarkedet er en nødvendighed for at udvikle – men vi kan heller ikke

blive stormagt på et område, hvor vi ikke selv tager vore egne løsninger i anvendelse.

Derfor er der – igen både af hensyn til klima og erhvervspotentialet – essentielt at indtænke brint,

metanol og andre PtX-brændstoffer i de både kort og langsigtede tiltag for at decarbonisere

transportsektoren i Danmark.

Forbrug:

Implementering af EU's andet Direkti

om Ved arende Energi

EU's andet Direktiv om Vedvarende Energi (RED II) skal implementeres i dansk lovgivning. Direktivet

giver en række muligheder for at fremme brugen af brint og andre PtX-brændstoffer i

transportsektoren, hvilket bør være et centralt mål med den danske implementering.

Danmark bør overimplementere direktivets målsætninger om VE i transporten, da direktivet ikke er

ambitiøst nok i forhold til 70-procent målsætningen.

Desuden forventes RED II revideret indenfor få år, som led i implementeringen af EU’s Green New

Deal, hvilket vil føre til højere mål også på EU-niveau. Danmark kan med overimplementering af de

nuværende regler skabe en bedre langsigtet sikkerhed for branchen til at investere, og kan samtidig

illustrere, at sådanne mål er realistiske, og at revisionen af direktivet derfor også kan være ambitiøs.

Direktivets mange bestemmelser er tekniske er derfor ofte ikke velegnede til offentlig eller politisk

debat. Men de er af stor betydning for at sikre at så stor mængde VE-baseret PtX-brændstof som

muligt kan finde anvendelse i den danske transportsektor hurtigst muligt.

Forbrug:

CO -fortrængningskrav som erstatning

for iblanding af biobrændstof

Implementeringen af RED II – og mere ambitiøse danske mål end de i direktivet fastsatte – bør

konkret ske ved nuværende iblandingskrav hurtigst muligt erstattes med et CO2-reduktionskrav,

hvilket også er en del af de aktuelle forhandlinger i Folketinget, og på linje med, hvad et bredt flertal i

Folketinget overordnet set blev enige om i 2019, og tillige anbefales af klimapartnerskabet for

landtransport

(42).

Hvis et CO2-fortrægningskrav skal have en reel effekt på klimaudviklingen, kræver det, at det

fremmer anvendelsen af PtX-brændstoffer, ikke kun til iblanding, men også til reel substitution af

f.eks. diesel med brint.

Det er derfor også vigtigt at fortrængningskravet ser på den samlede mængde drivmidler og ikke

alene på diesel, benzin og gas.

Fortrængningskravet skal muliggøre, at brændstofleverandørerne har incitament til erstatte

importen af biobrændsel med danskproducerede PtX-brændsler baseret på VE-strøm. Kravet bør

være ambitiøst, og forcere udviklingen, og bør derfor være på 30-40% reduktion i 2030, og det

bør ved brug af ILUC m.v. sikres, at PtX-brændstoffer kommer til at bidrage betragteligt til

reduktionerne.

Danmark har allerede, bl.a. gennem demonstrationsprojekter, været med til at illustrere

mulighederne i forhold til høj iblanding af metanol. Danmark bør både i egen lovgivning og i

indsatsen for tilretning af EU-regler, bidrage til at sikre, at iblanding med elektrofuels som metanol

understøttes, og ikke forhindres af utidssvarende brændstofstandarder.

Forbrug:

Grøn brint skal erstatte

fossil brint i raffinaderier

Selv i de mest ambitiøse scenarier for udskiftning af den danske vognpark til grønne køretøjer, vil

der fortsat være en stor mængde både person-, vare- og lastbiler, der drives af

forbrændingsmotorer i 2030, og formentlig i en længere årrække herefter.

En af de letteste og mest tilgængelige metoder til at gøre forbruget i disse køretøjer mindre

klimaskadeligt allerede før 2025, er muligheden for anvendelse af grøn brint i produktionen af

brændstof.

I dag er stort set hele Danmarks forbrug af fossil brint koncentreret omkring raffinaderierne, og det

er denne brint, der vil kunne erstattes med brint baseret på vedvarende energi, og dermed reelt

bringe grøn strøm ind i brændstofferne i den eksisterende vognpark. Samtidig er det en hurtig og

teknologisk ukompliceret måde at sikre en opskalering af PtX i Danmark.

Danmark bør derfor, som også en række andre EU-lande inkl. Tyskland, udnytte muligheden for i

forbindelse med implementeringen af EU’s andet Direktiv om Vedvarende Energi

(43)

sikre, at

brugen af grøn brint ved produktionen af konventionelle brændstoffer betragtes som grøn energi.

Disse regler bør implementeres hurtigst muligt, og så som i Tyskland med en erklæret målsætning

om at fremme VE-brint i raffinaderierne.

Det er ikke Brintbranchens vurdering, bl.a. på baggrund af de tyske erfaringer, at en sådan satsning

på brint i raffinaderier, vil have store konsekvenser økonomisk, hvilket tillige skal ses i sammenhæng

med opskaleringen af særligt elektrolyseenhederne.

Forbrug:

National definition af -emissionskøretøjer

og krav om -emission i offentlig transport

National definition af -emissionskøretøjer

Både stat, regioner og kommuner søger allerede i dag med en række forskellige tiltag at fremme

brugen af grøn energi i vejtransporten. Brugen af PtX-brændsler hæmmes desværre af forskellige

og ofte reelt, omend uintentionelt, PtX-ekskluderende definition af 0-emission.

Der bør derfor sikres en national definition af 0-emissionskøretøjer for både person-, vare-

og lastbiler, busser m.v. på linje med EU’s "Direktiv om fremme af renere og mere energieffektive

køretøjer til vejtransport", og at denne implementeres på tværs af alle myndighedsniveauer

(44).

Krav om -emission i offentlig transport

Under ovenstående standard, bør der i tillæg til de allerede etablerede tiltag med bl.a.

klimapartnerskaber med kommunerne, etableres krav til 0-emission i offentlig transport, således at

fremtidige udbud gennemføres med henblik på omlægning til 0-emission. Dette bør ligeledes gælde

for alle ikke elektrificerede jernbanestrækninger, og der bør være krav om, at nyindregistrerede

taxier fra senest 1.1.2023 skal være 0-emission, ligesom en kraftig CO2-progression på andre

områder, eksempelvis firmabilsbeskatning, bør gennemføres.

Forbrug:

Iblandingskrav

til luftfarten

Både dansk og international luftfart er pt. i en historisk krise. Men når COVID-19 slipper sit greb i den

globale mobilitet, vil luftfarten igen udgøre en massiv klimamæssig udfordring. Udfordringen kan

imidlertid vendes til en dansk styrkeposition. Med en aktiv dansk indsats for produktion af

klimaneutralt flybrændstof, kan det blive både en teknologisk styrkeposition og en eksportvare.

Derfor bør der indføres et iblandingskrav for PtX-brændstof basereret på VE-energi på minimum

30% i 2030, hvilket er på niveau med, hvad der er forslået af Luftfartens Klimapartnerskab

(45).

Denne indsats vil ikke alene kunne finansieres af luftfarten selv, ikke mindst i lyset af den COVID-19

påførte krise, som erhvervet gennemlever. Der bør etableres et regime, der med afgifter fra

flypassagerer bidrager til det grønne flybrændstof. Statslige investeringer bør ligeledes kunne finde

anvendelse som f.eks. anlægstilskud til produktionsfaciliteterne.

Det haster med en beslutning, da andre lande rykker kraftig i forhold til udviklingen af VE-PtX-

flybrændstof. F.eks. har Tyskland afsat 1,1 milliard euro til formålet i perioden 2020-2023

(46).

Danmark bør desuden indlede tæt dialog med både flyselskaber, EU og producenter med henblik på

partnerskab omkring CO2-neutral luftfart med udgangspunkt i brint. Verdens største flyproducent,

Airbus forventer at kunne indsætte 0-emissionsfly på ren brint i 2035

(47),

med en kombination af

brændselsceller og flydende brint til anvendelse i mere traditionelle motorer.

Det indeholder betydelige teknologiske muligheder for Danmark, der derfor bør vi søge at være aktiv

partner i den europæiske indsats på området, og Danmark bør aktivt og økonomisk understøtte

dansk baserede flyselskabers indsats i forhold til test af 0-emissionsfly m.v.

Forbrug:

Dansk CO -maut og

reform af brændstofbeskatningen

Danmark bør indføre en ny vejbenyttelsesafgift (MAUT) for lastbiler til erstatning for bl.a.

vejbenyttelsesafgiften og eurovignetten. Afgiften bør være baseret på CO2-udledningen for det

enkelte køretøj per transporteret ton gods. Det er også blandt de forslag, der er til aktuel politisk

diskussion. Afgiften bør aggressivt fremme 0-emissionskøretøjer.

Desuden bør afgiften for at krydse Storebæltsbroen differencernes efter klimabelastning og ikke

kun som i dag Euro norm. Køretøjer med 0-udledning bør fritages for broafgift frem til 2030 for at

fremme implementeringen af 0-emissionskøretøjer i trafikken på tværs af landet.

Afgiften bør kombineres med støtte til køretøjer for at lette branchens omstilling, i tråd med

anbefalingerne fra klimapartnerskabet for landtransport

(48).

Reform af brændstofbeskatningen

Beskatningen af brændstoffer bør afspejle klimabelastningen. Det bør ved en reform af

brændstofbeskatningen i forbindelse med en grøn skattereform, således at det sikres, at CO2-

neutrale PtX-brændstoffer beskattes på linje med andre 0-emissionsbrændstoffer.

Forbrug:

Tankinfrastruktur

til brint

Danmark er globalt helt i førerfeltet, når det gælder produktion af brinttankstationer.

Danskproducerede stationer er således centrale dele af infrastrukturen i bl.a. Sydkorea,

Nederlandene og Californien. I Danmark er infrastrukturen imidlertid særdeles begrænset, og er

med mindre undtagelser primært oprettet med tilskud til demonstration og test af teknologi

og ikke som en reel infrastruktur, der kan understøtte en omlægning af transportsektoren. Det er i

stor kontrast til f.eks. Tyskland, hvor en samlet national plan understøtter udrulningen af en national

dækkende infrastruktur for brinttankstationer, eller Spanien hvor det samme er tilfældet, og hvor

begge lande har høje måltal på hhv. 400 og 150 tankstationer

(49).

Hvis Danmark skal realisere omlægning af transportsektoren, herunder brint som drivmiddel for

lastbiler og taxaer, hvor brint af vognmænd m.v. fremhæves som centralt for decarboniseringen, så

kræver det en fungerende infrastruktur. For nærværende går udviklingen uden om Danmark, og

brintlastbiler m.v. introduceres bl.a. i Schweiz, Norge og Tyskland, men ikke på det danske marked.

Brintinfrastruktur er relativt billig, så snart antallet er i skala i forhold til køretøjer. Men

infrastrukturen kommer ikke af sig selv, og der er, som EU-Kommissionen også understreger i den

europæiske brintstrategi, behov for offentlig støtte og en overordnet udrulning.

En nationalt dækkende infrastruktur til både let og tung transport kan etableres for en samlet

investering på ca. 500 millioner kroner, hvoraf halvdelen vil være private investeringer. Udfordringen

for at få private aktører til at etablere netværket, er den betydelige driftsrisiko i, at der ikke er nogen

køretøjer, og at disse omvendt ikke indkøbes at vognmænd m.v., såfremt der ikke er en tilgængelig

og driftssikker infrastruktur.

Derfor er der behov for en national investeringsramme til anlæg af brintinfrastruktur, primært med

anlægstilskud, men, med inspiration fra Norge, bør det kombineres med et begrænset driftstilskud i

de første 3 år af stationens levetid, således, at markedet har tid til at etablere sig omkring den nye

infrastruktur.

Hvis udrulningen skal sikres, således Danmark er klar til inkorporering af brintlastbiler, taxaflåder

m.v., bør infrastrukturen udbygges snarest, hvilket stemmer overens med anbefalingerne fra

klimapartnerskab for landtransport

(50).

Ved en samlet tilskudsramme på 225 mio. kr. og etableringen af godt 30 brintstationer, vil der være

grundlag for den nationale udrulning af tusindvis af tunge og lette køretøjer. Det er en relativt

beskeden ambition i sammenligning med det øvrige Europa – ikke mindst Danmarks stærke

industrielle position på området taget i betragtning. Efterfølgende udbygninger af netværket

vil kunne ske på kommercielle vilkår.

Forbrug:

National og international

skibsfart og shipping

Danmark har stolte traditioner som søfartsnation, og som global leder på shippingområdet bør

Danmark gå forrest også i forhold til decarboniseringen af såvel den nationale som internationale

skibsfart.

Det planlagte studie om omlægning af samtlige danske færger til fossilfri drift som pt. er under

udarbejdelse i Transportministeriet, bør efter færdiggørelse i november, hurtigst muligt omsættes til

en implementeringsplan, hvor både brint og metanol indgår som centrale virkemidler.

Det maritime område – både i selve Danmark og i Nordatlanten – er samtidig et område, hvor

Danmark med stor fordel kan søge et tæt og formaliseret nordisk samarbejde. Den norske regering

har allerede inviteret til samarbejde om omlægning af færgerne mellem Danmark og Norge til brint

(51),og

har desuden et stort omstillingsprogram for den indenlandske færgefart.

Danmark bør derfor opstille nationalt mål om, at alle færger, indenrigs såvel som udenrigs, er CO2-

neutrale i 2030, og indlede et tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande omkring den fælles

implementering af dette mål på de intraskandinaviske ruter, såvel som udveksling af erfaringer, og

fælles teknologiudvikling på de indenlandske ruter.

Når det gælder den oceangående trafik, er danske rederier blandt verdens førende – også når det

gælder den grønne omstilling. Der er tale om et globalt marked, hvilket begrænser de nationale

handlemuligheder, men Danmark bør aktivt søge at understøtte branchens omstilling, herunder

som udviklingsland for produktion af nye drivmidler som f.eks. grøn ammoniak. Dette bør ske i et

tæt samarbejde med branchen, herunder det nyligt etablerede Mærsk McKinney Møller Center for

Zero Carbon Shipping.

Infrastruktur:

Gasnettet til national

distribution af brint

En af de afgørende fordele ved brint og PtX, er muligheden for at lagre og transportere den grønne

strøm i nye former. Men hvor de flydende produkter, som f.eks. metanol, kan transporteres på

samme måde som vi i dag håndtere flydende brændstoffer, så vil transporten af brint i store

mængder med fordel kunne foretages i rørlagt infrastruktur.

Og Danmark er – med en i europæisk sammenhæng relativt ung gasinfrastruktur – godt stillet, og

gasnettet er er en potentiel grøn ressource, som Danmark bør udnytte med henblik på at sikre både

den nationale distribution og den internationale transmission af den grønne brint.

Nationalt

Afhængig af elektrolyseteknologi vil placering af storskala brintproduktion placeres med optimal

adgang til transmissionsinfrastruktur, varmeinfrastruktur mv., for at optimere samspillet med det

samlede energisystem. Det er imidlertid ikke nødvendigvis der, hvor forbrugere, herunder de store

industrielle, findes.

Brinten vil således langt fra i alle tilfælde blive produceret, der hvor den skal bruges. Det gælder

uanset om brinten i sidste ende skal bruges i sin egen form i transport eller industri, eller f.eks.

omdannes til metanol eller andre flydende brændstoffer ved CCU, eller lagres med henblik på

senere anvendelse.

Transportbehovet er f.eks. også gældende i forbindelse med de potentielle synergieffekter mellem

brint og biogasproduktion. Her er potentialet – også i takt med den voksende biogasproduktion –

stort i forhold til udnyttelsen af CO2 fra biogas, til produktion af metanol og andre elektrofuels. En

stærk mulighed for at kombinere vedvarende energiformer, og udnytte den CO2-ressource,

som i dag blot udledes. Men det kræver, at infrastrukturen kan binde de forskellige dele af

energisystemet sammen.

Den danske gasinfrastruktur kan konverteres til både ren brint og iblandingsløsninger, også på

distributionssiden, og bør derfor indtænkes som en ressource i en dansk brint- og PtX strategi.

Lovgivning og regulering bør derfor tilrettes således, at gasnettet på DSO-niveau i takt med, at

elektrolyseanlæg står færdige, har mulighed for at omlægge dele af nettet, såvel som supplere med

nyetableret brintinfrastruktur. Det vil muliggøre, at de kollektive investeringer, Danmark har

foretaget i gasnettet, kan overgå fra oprindeligt at være et fossilt aktiv til at understøtte grøn

national distribution af brint, produktion af flydende brændsler og sektorkobling.

Infrastruktur:

Gasnettet til international

transmission af brint

Danmark har som vist et betydeligt potentiale for eksport af brint til det europæiske marked på op

mod 50 milliarder kroner årligt. En sådan eksport kræver imidlertid en infrastruktur, der kan

facilitere transporten til Tyskland og herfra ud i Europa. Brint transporteres i de mængder reelt kun

omkostningsbevidst i rørledninger, hvilket muliggør en langt lavere distributionsomkostning per

energienhed end ved transport i elkabler.

En række europæiske TSO-gasselskaber, herunder danske Energinet har i fællesskab udviklet den

såkaldte ”Backbone”-plan, der understreger potentialet i en europæisk brintinfrastruktur,

omfattende 6.800 km rørledning allerede fra 2030. Heri anslås omkostningerne til at være mellem

0,68 og 1,28 kr. per kg brint per 1000 km. Dermed sikres en effektiv intraeuropæisk transport af brint

med meget lave distributionsomkostninger

(52).

Det er en central og strategisk dansk interesse at være tæt forbundet med det europæiske

brintmarked via en stærk infrastruktur. Danmark bør derfor allerede nu, som en del af en brint- og

PtX strategien, sætte gang i både det tekniske og det regulatoriske arbejde, således at der hverken,

hvad angår lovgivning eller teknik, er hindringer for etableringen af brintinfrastruktur til Tyskland

eller øvrige nabolande.

Infrastrukturudbygningen og den regulatoriske ramme, bør inkludere danske kaverner inkl. de

eksisterende naturgaslagre, der skal have mulighed for at fungere som lagre for brint og

PtX-brændsler, således at Danmark kan udnytte mulighederne ikke bare i infrastrukturen, men også

sikre, at det strategiske potentiale i energilagring, de geopolitiske fordele inkl. forsyningssikkerhed,

som gaslagrene allerede i dag bidrager med, kan fastholdes og udbygges i en fossilfri

forsyningssituation.

De regulatoriske rammer bør fastlægges allerede i 2021, og i et tæt samarbejde med vores

nabolande og særligt Tyskland. Spørgsmål om gaskvalitet, sikkerhedsstandarder og harmonisering

bør i vides muligt omfang for både DSO og TSO-nettet, søges gennemført på baggrund af det

samarbejde EU, i henhold til kommissionens brintstrategi, påtænker at gennemføre på området.

Målrettet

industristrategi

Potentialet i brint og PtX ligger som nævnt ikke alene i den afgørende betydning for klimaet, eller

den rene energieksport. Det er også en industriel strategi – for både Danmark og Europa. Det

understreges også af EU-kommissionen, der netop påpeger, at der er et betydeligt industrielt

potentiale, og at satsningen på brintbaserede teknologier er en af nøglerne til at fastholde

produktion i Europa.

Som nævnt forventes markedet alene for elektrolyseanlæg at kunne være på over 300 milliarder

kroner i 2030. Og det er en erklæret målsætning for de dominerende lande i EU, at der skal være

tale om europæiske produkter. Således har den franske finansminister Bruno Le Marie

understreget, at Frankrig ikke vil ”gentage fejlene begået omkring solceller og subsidiere

kinesiske producenter”(53). Og der er også for Danmark et endog meget stort industripotentiale. Det

bør aktivt understøttes, gennem fortsat støtte til F&U samt etableringen af et hjemmemarked for

brint- og PtX-produkter, men indsatsen bør følges op af en aktiv erhvervs- og industripolitik.

Danmark er allerede godt i gang, i forlængelse af Danmarks deltagelse i ”European Green Hydrogen

Alliance”, og brints placering som én af de 6 strategiske værdikæder i EU’s industristrategi.

Den danske deltagelse i den Europæiske IPCEI-proces er i den sammenhæng af stor betydning, da

den giver mulighed for langt mere strategiske statslige investeringer og støtte til den industrielle

udvikling på området. En sådan tilgang er ny i forhold til den traditionelle danske tilgang til statslig

støtte til industriudvikling, men da langt de fleste EU-lande pt. er ved at etablerede strategiske

samarbejder under IPCEI-programmet, er det imperativt for den danske konkurrencekraft, at

Danmark også gør det. Her kræves en betydelig investeringsramme, da finansieringen af IPCEI-tiltag

er nationale, hvilket i lyset af, at der er tale om erhvervsinvesteringerne, ikke bør finansieres direkte

fra recovery-midlerne, men af selvstændige nationale bevillinger. Danmark bør fastholde den

positive udvikling, der er igangsat i forlængelse af indtrædelsen i brintalliancen og hurtigst muligt

lancere det planlagte nationale Call of Interest. Derudover bør også Danmark aktivt søge at

underbygge de industrielle styrkepositioner indenfor elektrolyse, brændselsceller til både metanol

og brint, samt tankstationer m.v. gennem aktive demonstrations- og udrulningsprojekter. Bl.a. EUDP

har traditionelt skabt gode rammer herfor, men i takt med den industrielle satsning, rundt om i

Europa, er der tillige behov for målrettet demonstrationsmuligheder, af f.eks. nyudviklede køretøjer

med dansk teknologi, som f.eks. brændselsceller.

Danmark bør samtidig styrke promoveringsindsatsen af disse nøgleteknologier på

eksportmarkederne. Det er et område, hvor konkurrerende lande fra både Europa og Asien er

særdeles aktive, og der er derfor behov for, at Danmark styrker indsatsen, og gør teknologierne

(elektrolyse, brændselsceller m.v.) omkring både brint- og PtX-brændsler som metanol, til centrale

elementer af den vedvarende værdikæde, der fremhæves i eksportindsatserne.

Behov for strategisk forsknings-

og udviklingsindsats

En udbredt misforståelse er ofte, at brint og PtX er nye og ukendte teknologier, der først skal

udvikles. Det er ikke tilfældet. Brint og PtX kan allerede i dag spille en afgørende rolle som teknologi i

industriel skala.

Men det er naturligvis ikke det samme, som at forskning og udvikling ikke bør være en central og

strategisk del af den danske brint- og PtX-strategi. Tværtimod. Der er – også i forhold til at

nedbringe omkostningsniveauet – behov for en strategisk forsknings- og udviklingsindsats.

Enhver langsigtet strategi på VE-området kræver løbende forskning og teknologisk udvikling, og der

er særligt forhold til de avancerede PtX-produkter, et betydelig F&U behov. Derfor bør Danmark

målrettet og i tråd med regeringens ambitioner om mere grøn, og målrettet forskning, afsætte

en flerårig ramme for forskning i brint og PtX.

Der er brug for en samlet indsats på tværs af TRL-niveauer og både hos universiteter og erhvervsliv.

En indsats, der med fordel vil kunne kobles til Dansk Center for Energilagring. Regeringen har

allerede annonceret en ny grøn forskningsstrategi

(54),

der gør PtX til nationalt grønt fokusområde.

Det er vigtigt og godt, og Danmark er dermed godt på vej. Der er dog behov for stabile langsigtede

rammer, så der opfordres til, at der laves en minimum 5-årig aftale med 500 millioner årligt i

målrettede forskningsmidler til PtX.

Indsatsen bør finansieres særskilt, og ikke tages fra de eksisterende energimidler i

Innovationsfonden og EUDP.

Danmark i front i EU

Standarder, AFID-revison og statsstøtte

Som nævnt er brint centralt i Von der Leyen-Kommissionens indsats i forhold til klimaet såvel som

genopretningen af den europæiske økonomi efter COVID-19 krisen. Danmark bør aktivt understøtte

Kommissionens arbejde på området, og bidrage aktivt til arbejdet i bl.a. European Clean Hydrogen

Alliance, sådan som regeringen også har annonceret.

Det er afgørende, at Danmark sætter sig i spidsen for at sikre at den megen debat om grå (fossilt

produceret), blå (fossil produktion med CCS) og grøn (VE) brint i EU, erstattes af et ensidigt fokus på

grøn brint. Det er kun brint, der er produceret på baggrund af VE-strøm, der er et reelt redskab i den

grønne omstilling, og Danmark bør arbejde aktivt for at sikre, at det også hurtigst muligt bliver en

fælles europæisk tilgang.

Danmark bør samtidig arbejde aktivt for, at EU på tværs af en række andre områder, tager initiativer

til at styrke brintindsatsen.

Standarder

Der er behov for en hurtig udvikling og implementering af fælles europæiske standarder for grøn

brint – herunder certifikater, der sikrer etableringen af et reelt indre marked for grøn brint i hele EU.

De fælles standarder skal gælde både for brint og brintbaserede PtX-brændstoffer som f.eks.

metanol. Ligeledes skal standarder i forhold til udvikling af rørlagt infrastruktur m.v. etableres

hurtigst muligt, og Danmark bør arbejde aktivt herfor.

AFID-revision

Danmark bør arbejde for en ambitiøs og grænseoverskridende indsats for brintinfrastruktur i

forbindelse med den kommende revision af Alternative Fuel Infrastructure Directive.

Statsstøtte

Danmark bør aktivt arbejde for en ændring af EU’s statsstøtteregler således, at reglerne ikke er en

hindring for implementeringen af grønne brintinitiativer, når disse efter planen kommer til revision i

2021, netop med henblik på at tilpasse reglerne til ambitionerne ift. brint og andre initiativer i

New Green Deal.

Danmark i front i EU

RED II og EU-ETS

RED II

Ud over den tidligere nævnte nationale implementering af direktivet, bør Danmark i EU sikre, at RED

II-direktivet

(55)

også i EU-systemet implementeres hensigtsmæssigt. Særligt fortolkningen af

direktivets artikel 27 er af stor betydning for den kommende brintproduktion, og Danmark bør

arbejde aktivt for, at den delegerede retsakt EU-Kommissionen skal præsentere senest ved

udgangen af 2021 med regelsættet for produktionen af grøn brint og andre brændstoffer,

færdiggøres hurtigst muligt, og muliggør at brint produceret på anlæg tilsluttet det kollektive elnet,

også kan betragtes som 100% vedvarende ved opfyldelse af en række kriterier i henhold til

direktivet.

EU-ETS

EU’s European Trading System (EU-ETS) skaber grundet den gratis tildeling af EU-ETS-kvoter via

EU-ETS-systemet til betydelig andel af den fossile brintproduktion, incitament for forbrugere af

fossil brint til at fastholde dette forbrug frem for at omlægge til VE-brint.

På kort sigt bør Danmark nationalt sikre en unilateral tildeling af gratis kvoter i forbindelse med

produktion af vedvarende brint i henhold til direktivets artikel 24

(56).

Danmark bør i forbindelse med den i EU’s brintstrategi annoncerede revision af EU-ETS-direktivet

arbejde for at sikre at et princip om at samme slutprodukt får samme kvotetildeling – uanset

produktionsform, således at der ikke skabes utilsigtede incitamenter for fossil brintproduktion i EU.

Referencer

(1) https://www.fch.europa.eu/sites/default/files/Hydrogen%20Roadmap%20Europe_Report.pdf

(2) https://www.fch.europa.eu/sites/default/files/Hydrogen%20Roadmap%20Europe_Report.pdf

(3) https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/hydrogen_strategy.pdf

(4) https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/hydrogen_strategy.pdf

(5) BNEF (2020) Hydrogen Economy Outlook

(6) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/SPEECH_20_1692

(7) https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/hydrogen_strategy.pdf

(8) https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2020/jun/regeringen-sikrer-massiv-investering-i-power-to-x

(9) https://www.economie.gouv.fr/presentation-strategie-nationale-developpement-hydrogene-decarbone-

france

(10) https://www.government.nl/binaries/government/documents/publications/2020/04/06/government-

strategy-on-hydrogen/Hydrogen-Strategy-TheNetherlands.pdf

(11)https://participa.pt/contents/consultationdocument/Estrate%CC%81gia%20Nacional%20para%20o%20Hidr

oge%CC%81nio%20DRAFT%20publicac%CC%A7ao.pdf

(12) https://www.miteco.gob.es/images/es/h2executivesummary_tcm30-513831.pdf

(13) https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Publikationen/Energie/die-nationale-wasserstoffstrategie.html

(14) https://www.euractiv.com/section/energy/news/franco-german-team-up-aims-to-drive-hydrogen-

production-forward/

(15) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1593086905382&uri=CELEX:52020DC0102

(16) https://www.miteco.gob.es/es/prensa/ultimas-noticias/el-miteco-abre-el-periodo-de-

informaci%C3%B3n-p%C3%BAblica-de-la-hoja-de-ruta-del-hidr%C3%B3geno-una-apuesta-por-el-

hidr%C3%B3geno-renovable/tcm:30-510855

https://www.bloomberg.com/amp/news/articles/2020-10-05/green-hydrogen-industry-in-spain-set-to-be-

on-par-with-france-and-germany?sref=qh7vealN&__twitter_impression=true

(17) https://www.reuters.com/article/us-portugal-energy-hydrogen-idUSKCN24T1S5

(18) https://www.gov.uk/government/news/uk-embraces-hydrogen-fuelled-future-as-transport-hub-and-

train-announced

(19 )https://hoyre.no/aktuelt/nyheter/2020/vi-trenger-flere-jobber-og-mer-hydrogen/

(20) https://www.dn.no/politikk/jonas-gahr-store/erna-solberg/arbeiderpartiet/jonas-gahr-store-ut-mot-

erna-solbergs-hydrogenplan-det-er-ikke-noe-vits-a-vente/2-1-874014

(21) https://orsted.com/en/media/newsroom/news/2019/12/945369984118407

(22) https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article12395520.ece

(23)https://orsted.com/da/media/newsroom/news/2020/08/771688610350719

(24) https://www.everfuel.com/wp-content/uploads/2019/12/2019_12_18_HySynergy.pdf

(25) https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/hydrogen_strategy.pdf

(26) https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2020-

03/I_maal_med_den_gronne_omstilling_2030_klimapartnerskab_energi_forsyningssektor.pdf

(27) https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2020-

03/I_maal_med_den_gronne_omstilling_2030_klimapartnerskab_energi_forsyningssektor.pdf

(28) https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2020/09/20/Elnettet-udfordres-af-solcelleboom-nyt-kort-

viser-muligheder-og-begraensninger

(29) https://www.bmwi.de/Redaktion/EN/Publikationen/Energie/the-national-hydrogen-strategy.pdf?

__blob=publicationFile&v=6

(30) https://www.industry.gov.au/news-media/australia-germany-working-together-on-renewable-hydrogen

(31) https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/hydrogen_strategy.pdf

(32) https://s3-eu-west-1.amazonaws.com/media.newore.catapult/app/uploads/2020/09/07105124/Solving-

the-Integration-Challenge-ORE-Catapult.pdf

(33) https://s3-eu-west-1.amazonaws.com/media.newore.catapult/app/uploads/2020/09/07105124/Solving-

the-Integration-Challenge-ORE-Catapult.pdf

https://www.danskenergi.dk/klimapartnerskab-energi-

forsyning#:~:text=Regeringen%20har%20sammen%20med%20erhvervslivet,klimapartnerskaber%20omhandler

%20energi%2D%20og%20forsyningssektoren

Samt Brintbranchens egne beregninger

(34) https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/kef/spm/36/svar/1591755/2080663/index.htm

(35) https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2020/09/20/Elnettet-udfordres-af-solcelleboom-nyt-kort-

viser-muligheder-og-begraensninger

(36) https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2019-2024/simson/announcements/speech-

commissioner-simson-high-level-conference-hydrogen_en samt egne beregninger

(37) https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2019-2024/simson/announcements/speech-

commissioner-simson-high-level-conference-hydrogen_en

(38) https://www.eu.dk/da/aktuelt/nyheder/2020/sep/eus-genopretningsfond-danmark-faar-9-mia-

kr#:~:text=Danmark%20forventes%20at%20modtage%209,igen%20efter%20covid%2D19%20krisen.

(39) https://energinet.dk/-/media/DB8C23DA02B944F3A5BC8F7A4E89261A.pdf

(40) https://fm.dk/media/18085/klimaaftale-for-energi-og-industri-mv-2020.pdf

(41) Brintbranchens egne beregninger

(42) https://www.trm.dk/publikationer/2020/klimapartnerskabsrapport-landtransport/

(43) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L2001&from=fr

(44) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32019L1161&from=EN

(45) http://www.dansk-luftfart.dk/wp-content/uploads/2020/05/Luftfartens-Klimapartnerskab-

afrapportering_Endelig-MAJ2020.pdf

(46) https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Publikationen/Energie/die-nationale-wasserstoffstrategie.html

(47) https://www.airbus.com/newsroom/press-releases/en/2020/09/airbus-reveals-new-zeroemission-

concept-aircraft.html

(48) https://www.trm.dk/publikationer/2020/klimapartnerskabsrapport-landtransport/

(49) https://h2.live/en/h2mobility

https://www.miteco.gob.es/images/es/h2executivesummary_tcm30-513831.pdf

(50 )https://www.trm.dk/publikationer/2020/klimapartnerskabsrapport-landtransport/

(51) https://hoyre.no/aktuelt/nyheter/2020/vi-trenger-flere-jobber-og-mer-hydrogen/

(52) https://gasforclimate2050.eu/sdm_downloads/european-hydrogen-backbone/

(53) https://www.euractiv.com/section/energy/news/franco-german-team-up-aims-to-drive-hydrogen-

production-forward/

(54) https://ufm.dk/publikationer/2020/filer/1-fremtidens-gronne-losninger-strategi-for-investeringer-i-

gron.pdf

(55) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L2001&from=EN

(56) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L0410&from=EN

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til materiale fra Brintbranchens foretræde den 5/11-20 om potentialerne for en udbredelse af brint og PtX i Danmark, til klima-, energi- og forsyningsministeren KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til materiale fra Brintbranchens foretræde den 5/11-20 om potentialerne for en udbredelse af brint og PtX i Danmark, til klima-, energi- og forsyningsministeren