Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2297793_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. december 2020
J nr.
2020 - 5160
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. november stillet mig følgende
spørgsmål 49 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 49
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget i forbin-
delse med foretræde den 5. november 2020 fra Neste om avancerede biobrænds-
ler, jf. KEF alm. del - bilag 54.
Svar
Neste anfører i det tilsendte materiale, at de er verdens største producent af anden
generations biodiesel, hvilket er brændstof produceret af affaldsprodukter såsom
brugt madolie og animalsk fedtaffald. Anden generations biobrændstof er generelt
kendetegnet ved at have en høj CO
2
-fortrængningsevne. Neste anfører, at de frem
mod 2030 udbygger virksomhedens produktionskapacitet væsentligt og vil kunne
levere store mængder anden generations biodiesel til det danske marked.
Historisk set har Neste baseret størstedelen af sin produktion af biodiesel på råva-
rer fra palmeindustrien. Virksomheden har dog tilkendegivet, at de er i gang med
en udfasning af disse råvarer fra produktionen. Andelen af palmeolie og biprodukt
fra palmeolie i Nestes totale produktion er således faldet fra omkring 75 pct. til 20
procent i dag, og virksomheden stiler efter en totaludfasning i 2025
1
.
Neste understreger vigtigheden af, at der fra regeringens side fastsættes et lang-
sigtet og ambitiøst CO
2
-fortrængningskrav, som aktørerne på markedet kan konkur-
rere mod hinanden om at opfylde mest effektivt.
Jeg er enig med Neste i vigtigheden af en langsigtet regulering af VE- og bio-
brændstoffer i Danmark. Derfor har regeringen i sit klimaudspil for vejtransport
foreslået at indføre et CO
2
-fortrængningskrav, der løbende skærpes frem mod
2030. Med et CO
2
-fortrængningskrav for benzin, diesel og gas gives brændstofle-
verandørerne et incitament til teknologineutralt at anvende bæredygtige brændstof-
fer med en højere global reduktionseffekt. Her forventes anden generations biodie-
sel at være et konkurrencedygtigt produkt. Det er således positivt at Neste ønsker
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
1
Energiwatch 20.10.2020 ’Finsk bejler til dansk biomarked kommer med kødaffald og friture’
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til materiale fra Nestes foretræde den 5/11-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2297793_0002.png
at bidrage til konkurrencen på det danske marked for bæredygtige biobrændstoffer
til gavn for de danske forbrugere.
Derudover er det vigtigt for mig at understrege, at bæredygtigheden er i fokus med
regeringens CO
2
-fortrængningskrav i vejtransportudspillet. Det er således også po-
sitivt, at Neste selv pointerer, at virksomheden udfaser anvendelsen af palmeolie i
produktionen af biodiesel.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2