KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om fremsendelse af en liste med baggrundsinformation over de forventede punkter til forhandling under COP26, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

13. september 2021

J nr.

2021 - 3295

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. august 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål 485 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Signe Munk (SF) og Rasmus Nordqvist (SF).

Spørgsmål 485

Vil ministeren fremsende en liste med baggrundsinformation over de forventede

punkter til forhandling under COP26? Ministeren bedes herunder oplyse eventuelle

udfordringer i forhandlingerne.

Svar

COP26 har en omfattende dagsorden for forhandlinger under klimakonventionen

(UNFCCC), Parisaftalen samt Kyoto Protokollen. Der vil være tekniske forhandlin-

ger relateret til implementeringen af aftalerne indgået under klimakonventionen, Pa-

risaftalen og Kyoto Protokollen blandt andet via løbende arbejde i de etablerede or-

ganer, undergrupper og komiteer.

De forhandlinger, der forventes at få størst politisk fokus, relaterer sig primært til

færdiggørelsen af Parisaftalens regelsæt, klimafinansiering til udviklingslandenes

klimaindsats, klimatilpasning, tab og skader samt videnskabens rolle.

Baggrundsinformation om de forventede centrale emner og udfordringer i forhand-

lingerne i dansk perspektiv fremgår nedenfor. Vedlagt i bilag er en udtømmende li-

ste over forventede forhandlingsemner.

Færdiggørelsen af Parisaftalens regelsæt

1) Vedrørende regler for en ny markedsmekanisme (artikel 6) er der tre cen-

trale udestående politiske knaster. Disse omhandler transitionen fra Kyoto

Protokollen ift. overførsel af kreditter og projekter, behovet for tilsvarende

justering i værtslandes emissionsopgørelser, så emissionsreduktionen ikke

tæller med hos både sælger og køber samt finansiering af tilpasningsind-

satser via ”share of proceeds”.

2) Forhandlinger om fastlæggelse af fælles tidsrammer for parternes klimabi-

drag (NDC’er)

centreres primært om længden på tidsrammer, samt hvorvidt

der skal fastlægges én fælles tidramme eller en kombination på fx fem- og/el-

ler tiårige rammer. Danmark støtter en fælles femårig tidsramme for alle par-

ter. EU har endnu ikke en fælles holdning til spørgsmålet, men Danmark

arbejder for, at der antages en holdning på linje med den danske.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om fremsendelse af en liste med baggrundsinformation over de forventede punkter til forhandling under COP26, til klima-, energi- og forsyningsministeren

3) Forhandlinger om den konkrete udmøntning af reglerne vedrørende trans-

parens og rapportering, som er afgørende for at vurdere, hvorvidt parterne

leverer på deres klimabidrag. Forhandlinger er delvist tekniske i forhold til at

få fastlagt fælles formater, tabeller, systemer mv. til parternes rapportering,

herunder om man kan tage udgangspunkt i eksisterende systemer. På mere

politisk niveau er forhandlingerne centreret om, hvordan man skal implemen-

tere den grad af fleksibilitet, som tidligere er besluttet iht. udviklingslandenes

indfasning af de nye formater inkl. kapacitetsopbygning. Her kobler udvik-

lingslandene fremskridt på transparens og rapportering sammen med dis-

kussionerne om finansiel støtte og kapacitetsopbygning.

Klimafinansiering

Klimafinansieringsdagsordenen på COP26 ventes at blive omfattende både i de

tekniske forhandlinger og politiske drøftelser. Under dagsordenspunktet Long Term

Finance er det forventningen, at der vil være en drøftelse af fremdriften på de ud-

viklede landes kollektive mål om at mobilisere min. 100 mia. USD om året fra 2020

til 2025 til udviklingslandenes klimaindsats. Det ventes at afføde kritik særligt fra

udviklingslandene og efterspørgsel på øget klimafinansiering. På COP26 begynder

også forhandlingerne om et nyt klimafinansieringsmål post-2025, forventeligt med

etableringen af et nyt dagsordenspunkt herom. Forventningen er, at drøftelserne på

COP26 primært vil omhandle fastlæggelsen af en teknisk proces for forhandlin-

gerne om det nye mål frem mod 2024, hvor den endelige beslutning vil skulle træf-

fes på politisk niveau.

Klimatilpasning

Der forventes vanskelige forhandlinger om klimatilpasning, særligt under dagsor-

denspunktet for

drøftelse af rapporten fra UNFCCC’s Adaptation Committee,

her-

under komitéens vurdering af fremskridt med at operationalisere Parisaftalens Glo-

bal Goal on Adaptation (GGA). Én af udfordringerne er, at der er markant uenighed

om, hvordan GGA defineres, eksempelvis ift. øget finansiering til klimatilpasning,

erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning, landespecifikke planer, data til monitore-

ring af økonomisk og social udvikling, egnede tilpasningsprojekter og kobling til

FN’s 2030 Agenda.

Tab og skader

Inden for emnet om tab og skader vil der på COP26 blive forhandlinger om det så-

kaldte Santiago Network on Loss and Damage, som har som formål at katalysere

støtte til udviklingslandene til afbødning af de tab og skader, som klimaforandrin-

gerne medfører. Sagen blev ikke færdigforhandlet på COP25 i Madrid. Derfor ude-

står det at opnå enighed om Netværkets funktioner, samt hvor og hvordan Netvær-

ket etableres og drives. Forhandlingerne kan blive vanskeliggjort af, at der ikke for-

ventes andre forhandlingsspor på COP26 hvor tab og skader forhandles. Derfor

kan større spørgsmål relateret til tab og skader, herunder økonomisk støtte, forsik-

ringsinstrumenter og lign. dukke op under forhandlingerne om Santiago Network.

Side

2/3

Videnskabens rolle

FN’s Klimapanel (IPCC) vil

på COP26 præsentere sin seneste klimastatusrapport

fra august. Rapporten understreger, at der omgående skal kraftige reduktioner i

drivhusgasudledninger til, for at holde den globale temperatur under 1,5 grader.

Rapporten spiller direkte ind i drøftelser på COP26 om evaluering af Klimakonven-

tionens langsigtede målsætning om at holde temperaturen et godt stykke under 2

grader og gerne under 1,5 grader.

Af vedlagte bilag fremgår forventede dagsordenspunkter til forhandling, baggrunds-

information og links til yderligere information om punkterne.



Bilag 1

–

Dagsorden for partsmøde under UNFCCC

Bilag 2

–

Dagsorden for partsmøde under Parisaftalen

Bilag 3

–

Dagsorden for partsmøde under Kyoto Protokollen

Bilag 4

–

Dagsorden for møde i kontaktgruppe for implementering

Bilag 5

–

Dagsorden for møde i kontaktgruppe for videnskabelige og tekni-

ske anliggender

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3