KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om kommentar til artiklerne Intern mail sår tvivl om hovedargument bag lurende stopklods for grøn udbygning og Myndigheder har ikke spurgt EU til udligningsordning bragt på Energiwatch.dk den 16/8-21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

16. september 2021

J nr.

2021-3101

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. august 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål 481 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).

Spørgsmål 481

Vil ministeren kommentere artiklerne ”Intern mail sår tvivl om hovedargument bag

lurende stopklods for grøn udbygning” og ”Myndigheder

har ikke spurgt EU til udlig-

ningsordning” bragt på Energiwatch.dk den 16. august 2021, og vil ministeren vur-

dere, om der er indgået en politisk aftale på et ikke-tilstrækkeligt oplyst grundlag?

Ministeren bedes særligt uddybe forløbet omkring den interne mail omtalt i artik-

lerne ift. forligskredsnotatet, og hvorfor mailen ikke har givet anledning til at gå vi-

dere i spørgsmålet, om udligningsordningen ville kunne godkendes som statsstøtte.

Svar

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev med

Klimaaftale for energi og indu-

stri mv.

af 22. juni 2020 enige om at afskaffe udligningsordningen fra 2023 og frem.

Samtidig blev det besluttet at indføre lovgivning, der muliggør indførelsen af et geo-

grafisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter. Det

gjorde vi dels for i højere grad at give økonomisk incitament til, at nye VE-anlæg

placeres der, hvor elnettet bedst kan håndtere det, dels henset til potentielle stats-

støtteudfordringer ved en videreførelse af udligningsordningen på finansloven.

Udligningsordningen finansieres i dag gennem PSO-systemet, som udfases med

udgangen af 2021. Som udgangspunkt skal PSO-udgifterne herefter finansieres

over finansloven, jf.

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

af 17. november 2016.

I foråret 2020 foretog Energistyrelsen en vurdering af, om udligningsordningen i sin

nuværende form med en finanslovsfinansiering vil kunne godkendes inden for Eu-

ropa-Kommissionens

Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi

2014-2020.

Energistyrelsen vurderede, at der ville være risiko for, at Europa-Kom-

missionen ville afvise at godkende ordningen fremadrettet. Afskaffelsen af udlig-

ningsordningen baserede sig således både på faglige og juridiske argumenter.

Når vi besluttede at afskaffe udligningsordningen fra 2023 og ikke fra 2022, hvor

den nuværende finansiering gennem PSO-systemet afskaffes, skyldtes det, at vi

gerne ville give tid til, at netvirksomhederne kunne udarbejde en ny tarifmetode

med tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for elproducenter, som kunne træde i

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om kommentar til artiklerne Intern mail sår tvivl om hovedargument bag lurende stopklods for grøn udbygning og Myndigheder har ikke spurgt EU til udligningsordning bragt på Energiwatch.dk den 16/8-21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

stedet for udligningsordningen. Der var således behov for at finde en midlertidig

overgangsordning i 2022, som kunne bygge bro mellem den nuværende udlig-

ningsordning og en ny tarifmetode med producentbetalinger.

Der blev derfor taget kontakt til Danmarks Faste Repræsentation ved den Europæi-

ske Union mhp. at indlede en uformel drøftelse med Kommissionens Generaldirek-

toratet for Konkurrence (GD Konkurrence) om overgangsperioden i 2022.

Repræsentationen gav ministeriet en tilbagemelding fra dialogen i mail af 29. juli

2020. Heraf fremgår det, at sagsbehandleren i GD Konkurrence bl.a. nævnte, at

”nettilslutning

som finansieres direkte af staten omfattes ikke af statsstøtteretnings-

linjer, dvs. udligningsordningen”. Denne sætning er i de omtalte artikler bragt af

EnergiWatch 16. august 2021 blevet tolket som, at der ikke skulle være nogle stats-

støtteudfordringer ved en finanslovsfinansiering af udligningsordningen. Energisty-

relsen har i den forbindelse oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”I forhold til mailens tekst og navnlig anvendelse af betegnelsen ”statsstøtteret-

ningslinjer” er det styrelsens klare opfattelse, at der henvises til Kommissionens

meddelelse af 28. juni 2014 om

Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og

energi 2014-2020

(2014/C 200/1). Disse retningslinjer regulerer ikke, hvornår et

energi-, miljø- eller klimatiltag udgør statsstøtte, men er derimod retningslinjer for,

hvilke statsstøttetiltag på energi-, miljø- eller klimaområdet, som Kommissionen

med sikkerhed vil godkende som lovlig statsstøtte, hvis de blev anmeldt.

Det er derfor styrelsens forståelse af mailen af 29. juli 2020, at Kommissionen ind-

ledende og uformelt har tilkendegivet, at en finanslovsfinansiering af udligningsord-

ningen ikke med sikkerhed ville kunne godkendes. Mailen har derfor ikke givet an-

ledning til at ændre på styrelsens statsstøtteretlige vurdering af den nuværende ud-

ligningsordning og overgangsordningen i 2022.”

Jeg mener derfor ikke, at der skulle være blevet indgået en politisk aftale på et

ikke-tilstrækkeligt oplyst grundlag, da Energistyrelsens vurdering fra foråret 2020

fortsat vurderes at være dækkende.

De førnævnte artikler fra EnergiWatch kan give indtryk af, at en finanslovsfinansie-

ring af udligningsordningen ikke vil udgøre statsstøtte fremadrettet henset til Eu-

ropa-Kommissionens udkast til

Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyt-

telse og energi 2022.

Der henvises til en formulering i udkastet om, at investeringer

i energiinfrastruktur, der er foretaget inden for rammerne af et juridisk monopol,

ikke er omfattet af statsstøtteregler. Energistyrelsen har derfor foretaget en vurde-

ring af mulighederne for en finanslovsfinansiering af den nuværende udligningsord-

ning set i lyset af udkastet til de nye statsstøtteretningslinjer. De har oplyst føl-

gende, hvortil jeg kan henholde mig:

Side

2/3

”Det

er Energistyrelsens vurdering, at de nye retningslinjer ikke ændrer på, hvad

der er omfattet af EU’ statsstøtteregler. F.eks. er undtagelsen om, at der i visse til-

fælde kan ydes støtte til monopolvirksomheder uden om statsstøttereglerne, ikke

ny. Kommissionen har heller ikke ændret opfattelse af, hvornår undtagelsen kan

være relevant. Denne vurdering er foretaget i samarbejde med Kammeradvokaten.

Energistyrelsen vurderer derudover, at de nye retningslinjer heller ikke udvider mu-

lighederne for at få godkendt statsstøtte til energiinfrastruktur (f.eks. elnettet) eller

de omkostninger, som udligningsordningen dækker. Det er fortsat Kommissionens

klare udgangspunkt, at investeringer i energiinfrastruktur skal finansieres via tarif-

ferne. Energistyrelsen vurderer derfor fortsat, at der er risiko for, at Kommissionen

ikke vil godkende en finanslovsfinansieret forlængelse af udligningsordningen.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3