KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om, hvilken kompenserende effekt udvidelse af fuglebeskyttelsesområdet til de dele af Smålandsfarvandet, som ikke er omfattet, vil have på den gråstrubede lappedykker og edderfuglen, til miljøministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 436

Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål Q

Der ønskes en drøftelse med ministrene om

energiplanlægning og øvrige regler og krav,

herunder klageproces, som har betydning for

opsætning af vindmøller, såvel landvindmøller

som havvindmøller. Sagerne om landvindmøller i

Vesthimmerland og havvindmøller

ved Omø i Smålandshavet bedes inddraget.

Svar

Regeringen ønsker at passe godt på naturen og

opfylde direktivforpligtelser på naturområdet, både

på land og på havet.

Der er forskellige regler, der skal sikre, at vi tager

hensyn til naturen, og der er klageregler, der sikrer

adgang til at få prøvet, om reglerne overholdes.

Beskyttelse af Natura 2000-områder

Det gælder også Natura 2000-områder, der er

omfattet af beskyttelsen i naturdirektiverne.

Det betyder bl.a., at planer eller projekter, der kan

påvirke de arter og naturtyper, som et Natura 2000-

område er udpeget for, skal underlægges en

habitatvurdering.

Reglerne om habitatvurdering findes i mange

forskellige danske regler. Det afhænger af det

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om, hvilken kompenserende effekt udvidelse af fuglebeskyttelsesområdet til de dele af Smålandsfarvandet, som ikke er omfattet, vil have på den gråstrubede lappedykker og edderfuglen, til miljøministeren

TALEPAPIR

konkrete projekt, hvilke regler der finder

anvendelse, og hvilken klageadgang der er.

På havet er det Energistyrelsen, der har

kompetencen i forhold til opsætning af vindmøller.

Det gælder også i forhold til havvindmøller

ved Omø i Smålandshavet.

På land er det kommunerne, der i forbindelse med

planlægning skal varetage naturhensyn ved

opsætning af landvindmøller. Det gælder også for

sagerne i Nordjylland.

Det er kommunerne, som har været myndighed

både for plansagerne og miljøvurderingssagerne i de

konkrete sager.

I forbindelse med høringer efter planloven varetager

Miljøstyrelsen de nationale interesser bl.a. på

naturområdet. Hvis kommunernes planlægning er i

strid med de nationale interesser, har Miljøstyrelsen

pligt til at anmode Bolig- og Planstyrelsen om at

fremsætte indsigelse mod planen.

Miljøstyrelsen har ikke gjort indsigelse i de konkrete

sager i Nordjylland.

Ved Nørrekær Enge har Miljøstyrelsen ikke gjort

indsigelse, fordi man var af den opfattelse, at

flagermusundersøgelsen har været tilstrækkelig i

forhold til praksis på området på tidspunktet for

høringen i 2017.

TALEPAPIR

Ved Thorup Sletten har Miljøstyrelsen ikke opdaget,

at der i konsekvensvurderingen ikke er foretaget

vurdering af arterne rørhøg og blå kærhøg.

Det er beklageligt, at Miljøstyrelsen ikke har fanget

det i den konkrete sag. Det er usædvanligt i forhold

til de mange sager, som styrelsen sædvanligvis

vurderer.

Miljøstyrelsen vil på baggrund af de to sager

præcisere styrelsens forvaltningsprocedure.

Det forhold, at Miljøstyrelsen kunne have gjort

indsigelse, fritager imidlertid ikke kommunerne for

ansvaret i de konkrete sager.

Når en plan er endeligt vedtaget, har de klageberet-

tigede adgang til at klage til Planklagenævnet i

forhold til retlige spørgsmål.

I forhold til miljøvurdering af planer er det de

planlæggende myndigheder, der har ansvaret for at

gennemføre en miljøvurdering af planen, såfremt

planen er omfattet af miljøvurderingsloven.

I forhold til de konkrete projekter i Nordjylland er

det kommunalbestyrelserne, der har myndig-

hedskompetencen. Miljøkonsekvensrapporten er

bygherres, men kommunen skal stå på mål for den

faglige vurdering og stille de nødvendige vilkår i

miljøvurderingstilladelsen.

TALEPAPIR

Der kan klages over afgørelser efter miljøvurde-

ringsloven til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

De konkrete sager er afgjort af Planklagenævnet og

Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er uafhængige

nævn under Erhvervsministeriet, og jeg har

–

ligesom erhvervsministeren - ingen beføjelser i

forhold til nævnenes vurderinger og afgørelser i

konkrete klagesager.

Udpegning af Natura 2000-områder

Danmark er et centralt stop på mange

trækfugleruter. Vi har derfor et særligt ansvar for at

beskytte de fugle, der er afhængige af de danske

havområder.

I Smålandsfarvandet er det fx ederfuglen og den

gråstrubede lappedykker.

Regeringen har en ambitiøs natur- og klimapolitik.

Der skal være plads til både fugle og vind.

Vi har med havplanen udlagt væsentlige arealer til

vedvarende energi og energiøer, men vi har også

udpeget nye beskyttede havområder, som bringer os

op på næsten 30 pct. beskyttede havområder.

Vi kan ikke altid forene alle hensyn. I nogle tilfælde

kan flere interesser varetages samtidig, men det er

ikke alle steder, hvor der kan være både fugle og

vindmøller.

TALEPAPIR

Udpegning af seks nye fuglebeskyttelsesområder er

opfølgning på en pilotsag, dvs. en uformel dialog

med EU-Kommissionen om overholdelse af

direktivforpligtelser.

Det er EU-Kommissionen, der har peget på de

områder og de fuglearter, der har været i spil.

Vi har udpeget fuglebeskyttelsesområder, der hvor

trækfuglene er i et tilstrækkeligt stort antal og en vis

koncentration ud fra de tilgængelige data. Der ligger

et stort fagligt arbejde og mange data bag vores

udpegning af fuglebeskyttelsesområderne.

Datagrundlaget er tilvejebragt af DCE, Aarhus

Universitet, der har lavet fire faglige rapporter om

datagrundlaget.

Det er fugledata, som er afgørende for udpegning og

muligheden for opstilling af havvind.

Der er derfor ikke et politisk handlerum i forhold til

at vælge ikke at udpege.

Vi skal desuden passe på fuglene, når der laves nye

havvindmølleparker, uanset om områderne udpeges

eller ej.

Regeringen lægger vægt på at overholde direktivfor-

pligtelser og står på mål for fuglebeskyttelsen.

TALEPAPIR

Konsekvenser af udpegning

Når et område er udpeget, skal aktiviteter, der kan

påvirke området, vurderes i forhold til de

beskyttelseshensyn, der er lagt til grund for

udpegningen.

Hvis en aktivitet ikke er forenelig med

beskyttelsesinteresserne i et område, kan der som

udgangspunkt ikke gives tilladelse.

Direktivkravene kan dog fraviges i særlige tilfælde,

hvis betingelserne herfor konkret er opfyldt, dvs. at

der er bydende nødvendige hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, der ikke findes nogen alternativ

løsning, og der træffes alle nødvendige

kompensationsforanstaltninger.

Det er strenge krav, der kan være svære at opfylde.

Fravigelsesmuligheden har hidtil kun været anvendt

i begrænset omfang i Danmark, typisk i forbindelse

med store infrastrukturprojekter.

Hvad en udpegning betyder for konkrete

ansøgninger om havvindmølleparker er det op til

Energistyrelsen at vurdere.

Afslutning

Vi skal sikre balance mellem alle de interesser, der

er på havet og på land.

Det er komplekst at få alle disse hensyn til at gå op i

en højere enhed.

TALEPAPIR

Jeg mener, at regeringen på havet er kommet med

det bedst mulige bud herpå i form af havplanen. På

land sikres det gennem de regler, der gælder for

opstilling af vindmøller, og hvor naturen indgår som

et hensyn, der skal varetages.

Som klima-, energi- og forsyningsministeren også

var inde på, så har han og jeg har indledt en dialog

med Kommissionen om rammevilkår for

sameksistens mellem naturbeskyttelsestiltag og

klimatiltag. Dialogen er ikke afsluttet, så det er for

tidligt at sige noget om udfaldet endnu.

Det er mit indtryk, at Kommissionen har forståelse

for problemet med de eksisterende vindmølleparker

ved Horns Rev, men ikke for, at der fremadrettet

skabes lignende problemer ved at give tilladelse til

nye vindmøller i områder, hvor det påvirker

fuglebestande, som vi gerne vil beskytte med

fuglebeskyttelsesdirektivet.

Tak for ordet.