KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om, hvor meget merinvesteringerne i elnettet som følge af stemmeaftalen En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen samlet set forventes at påvirke de danske elforbrugeres tarifbetalinger frem mod 2030, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

13. august 2021

J nr.

2021-2625

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. juni 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål 459 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 459

Kan ministeren oplyse, hvor meget merinvesteringerne i elnettet som følge af stem-

meaftalen ”En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den

grønne omstilling og elektrificeringen” samlet set

forventes at påvirke de danske el-

forbrugeres tarifbetalinger frem mod 2030?

Svar

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges om, hvor meget forbrugerne for-

ventes at blive påvirket som følge af tiltaget i stemmeaftalen af 4. juni 2021 vedr.

fremtidssikret eldistributionsnet, da det udelukkende er dette tiltag, der relaterer sig

til merinvesteringerne i elnettet.

Tiltaget er en justering af den eksisterende indtægtsrammeregulering af elnetvirk-

somhederne, som betyder, at indtægtsrammen vil skulle tilpasses for at afspejle

netvirksomhedernes meromkostninger til elektrificeringen ved hjælp af en automa-

tisk indikator samt ansøgningsbaserede tillæg. De justerede indtægtsrammer skal

understøtte netvirksomhedernes investeringer i et fremtidssikret eldistributionsnet.

Tiltaget forventes

alt andet lige isoleret set at indebære en marginal prisstigning for

den enkelte elforbruger.

Forudsætningen om

alt andet lige

indebærer, at den mar-

ginale tarifstigning vurderes ud fra et uændret elforbrug. Tiltaget har ikke yderligere

konsekvenser. Den marginale tarifstigning skyldes netop de forventede højere ind-

tægtsrammer.

De forventede højere indtægtsrammer skal ses i sammenhæng med, at indtægts-

rammerne skal understøtte en rettidig og hensigtsmæssig dækning af netvirksom-

hedernes omkostninger relateret til merudgifter som følge af elektrificeringen, som

blandt andet forventes at medføre en stigning i elforbruget i de kommende år. Den

stigning vil betyde, at netvirksomhedernes indtægter, der bestemmes af indtægts-

rammereguleringen, fordeles på et større samlet elforbrug, hvilket trækker i retning

af lavere tariffer på trods af højere samlede omkostninger.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om, hvor meget merinvesteringerne i elnettet som følge af stemmeaftalen En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen samlet set forventes at påvirke de danske elforbrugeres tarifbetalinger frem mod 2030, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Baggrund for den forventede stigning i indtægtsrammen

Den forventede stigning i indtægtsrammen skyldes primært tre forhold: 1) Under-

støttelse af netvirksomhedernes rettidige og effektive investeringer i et fremtidssik-

ret eldistributionsnet, 2) administrative meromkostninger i netvirksomhederne, og 3)

finansiering af Forsyningstilsynets meromkostninger ifm. tiltaget.

Tiltaget vil medføre tillæg til netvirksomhedernes indtægtsrammer til at understøtte

deres rettidige og effektive investeringer i et fremtidssikret eldistributionsnet. Tilta-

get bevirker derfor, at netvirksomhederne får fremrykket kompensationen for deres

merinvesteringer som følge af elektrificeringen ved, at deres indtægtsrammer øges

på et tidligere

–

og mere rettidigt

–

tidspunkt.

De årlige ekstra administrative omkostninger i netvirksomhederne vurderes at være

lave. De administrative meromkostninger hos netvirksomhederne vedrører udarbej-

delse af ansøgninger om tillæg, samt indberetning af data til den automatiske indi-

kator. Det medfører meromkostninger i netvirksomhederne, som over tid vil afspej-

les i højere indtægtsrammer.

Forsyningstilsynet skal sikre præcisionen i tillæggene, så netvirksomhederne får

dækket meromkostningerne, men ikke overkompenseres på bekostning af elforbru-

gerne eller underkompenseres, så der ikke er tilstrækkelige midler til merinvesterin-

gerne. Dette indebærer administrative omkostninger vedrørende udvikling af den

automatiske indikator og ansøgningsbaserede tillæg samt den efterfølgende drift af

den nye ordning. Forsyningstilsynets meromkostninger finansieres ved gebyrop-

krævning fra netvirksomhederne, som videreføres direkte som forhøjelser til net-

virksomhedernes indtægtsrammer.

På grund af blandt andet usikkerheden om det kommende investeringsbehov, jf.

også svar på KEF alm. del spm. 458, er det ikke muligt at give et samlet estimat

for, hvordan forbrugerne vil blive påvirket. Det er dog vurderingen, at tiltaget isole-

ret set vil betyde en marginal tarifstigning for den enkelte forbruger sammenlignet

med forventede tariffer under den eksisterende regulering. Denne stigning skal dog

ses i lyset af den forventede stigning i elforbruget, som betyder at netvirksomheder-

nes indtægter i henhold til indtægtsrammen fordeles over et større elforbrug, hvilket

trækker i retning af lavere tariffer. Tiltaget understøtter rettidig og effektive investe-

ringer i eldistributionsnettet til gavn for den grønne omstilling og forsyningssikkerhe-

den.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2