Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. juni 2021
J nr.
2021-2596
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. juni 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 457 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 457
Hvordan forholder ministeren sig til den af Energistyrelsen bestilte COWI-rapport
(januar 2021), hvori der er anbefalinger og beregninger på sø- og landkabler? Dette
set i sammenhæng med Energinets planlagte 500 stk. 400 kV-højspændingsmaster
ned gennem seks kommuner i Vestjylland.
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges om, hvorvidt anbefalingerne og be-
regningerne i Cowi-rapporten påvirker Energinets planlagte 400 kV-højspændings-
master gennem seks kommuner i Vestjylland.
Jeg vil derfor henvise til mit svar på KEF alm. del spm. 320, hvor jeg svarede:
”COWI A/S har udarbejdet en såkaldt ”Cost benefit
analyse og klimaaftryk af ener-
giøer i Nordsøen og Østersøen” for Energistyrelsen i januar 2021. Denne rapport
beskriver bl.a. mulig ilandføring af den strøm, der produceres på Energiøerne. Der
er ikke tale om ny teknologi men om jævnstrømsforbindelser, der typisk anvendes,
når der skal transporteres strøm over lange, ubrudte afstande fx mellem en energiø
og Danmark. Jævnstrømsforbindelser kan i modsætning til 400 kV-vekselstrøms-
forbindelser kabellægges.
Den kommende højspændingsforbindelse i Syd- og Vestjylland er en vekselstrøms-
forbindelse, der både skal opsamle og transportere strøm. Det danske elnet er ba-
seret på vekselstrøm. Energinet redegjorde i 2018 for, hvorfor det ikke er teknisk
muligt at anvende jævnstrøm på strækningen fra Idomlund til grænsen. Energinets
tekniske redegørelse om mulighederne for kabellægning af den kommende høj-
spændingsforbindelse, herunder faktaark om muligheden for at anvende jævnstrøm
kan tilgås her
Teknisk redegørelse
Energinets konklusioner om kabellægning blev bakket op af danske og udenland-
ske eksperter på den tekniske høring, der blev afholdt på Christiansborg i novem-
ber 2019. Præsentationer fra høringen kan findes her
Præsentationer
og den tekni-
ske høring kan genses på Folketingets hjemmeside her
Teknisk høring”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2