Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2449940_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. september 2021
J nr.
2021-2587
Endeligt svar på KEF alm. del spm. 454
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 17. juni stillet mig følgende
spørgsmål 454 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 454
Hvad er ministerens holdning til at give kommunerne mulighed for at forpligte
lodsejere eller ejere af solcelleanlæg til at afsætte midler til eventuel bortskaf-
felse af solcelleanlægget i det tilfælde, at ejeren går konkurs?
Svar
Jeg har forelagt Energistyrelsen spørgsmålet om, hvilke regler der i dag eksisterer
på området. Energistyrelsen har sendt nedenstående svar, som jeg kan henholde
mig til:
”Etablering
af solcelleanlæg kræver tilladelse efter elforsyningslovens § 11, så-
fremt anlægget er over 10 MW. Såfremt anlægget er over 25 MW, kræver det
yderligere en elproduktionsbevilling efter elforsyningslovens § 10. Der kan som
følge af elforsyningslovens § 12 fastsættes vilkår i tilladelser efter § 11 og bevil-
linger efter § 10 om, at ejeren stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg. I praksis
stilles vilkåret om sikkerhedsstillelse for nedtagning alene i bevillinger, dvs. for
store solcelleanlæg over 25 MW.
Ved sikkerhedsstillelse skal elproduktionsvirksomheden dokumentere, at den har
økonomi til at kunne afholde de udgifter, som er forbundet med nedtagning af
anlægget, oprensning af jord m.v., når virksomheden ophører. Det skal dokumen-
teres, at der er tilstrækkelige midler til reetablering af solcelleanlæg senest 10 år
efter idriftsættelsen”.
Den fysiske planlægning for solcelleanlæg reguleres i medfør af planloven, som
ligger inden for indenrigs- og boligministerens ressort og administreres af Bolig-
og Planstyrelsen. Bolig- og Planstyrelsen oplyser, at:
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om at give kommunerne mulighed for at forpligte lodsejere eller ejere af solcelleanlæg til at afsætte midler til eventuel bortskaffelse af solcelleanlægget i det tilfælde, at ejeren går konkurs, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2449940_0002.png
”Kommunerne
har mulighed for at fastsætte betingelse om nedtagning af tekniske
anlæg, såsom solcelleanlæg, efter endt drift som led i kommunernes fysiske plan-
lægning. Det kan ske i enten en landzonelokalplan, jf. planlovens § 15, stk. 4,
eller en landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1 og § 55. Ved planlægning
for mindre anlæg kan planlægning ske på baggrund af landzonetilladelse. I al
almindelighed vil planlægning for store solcelleanlæg dog udløse lokalplanpligt,
jf. planlovens § 13, stk. 2.
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ikke retligt
eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, jf. planlovens §
18. Betingelser, der er knyttet til en landzonetilladelse, er bindende for ejere og
indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten
er stiftet, jf. planlovens § 55. Kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig in-
teresse tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning.
Kommunalbestyrelserne kan håndhæve en nedtagningsforpligtelse, som er fast-
sat i en landzonelokalplan eller landzonetilladelse, gennem planlovens § 63. Det
påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt for-
hold.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2