Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2426616_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-9282
Den 30. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 448 (KEF alm. del) stillet 11. juni 2021 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 448
”Vil
en udpegning til fuglebeskyttelsesområde i Smålandsfarvandet medføre, at jagt på andefugle og
brug af bundtrawl i området skal reduceres?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Danmark
skal efter EU's fuglebeskyttelsesdirektiv udpege fuglebeskyttelsesområder for visse
ynglefugle samt for regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter. Udpegning som
fuglebeskyttelsesområde udelukker ikke nødvendigvis erhvervsmæssig og anden anvendelse af
udpegede fuglebeskyttelsesområder, men forpligter medlemslandet til at undgå forringelser af
områderne og betydelige forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for.
Når det skal vurderes hvilke aktiviteter, der kan være forenelige med et fuglebeskyttelsesområde, er
det vigtigt at se på, hvilke fugle der er på udpegningsgrundlaget, hvilke særlige behov og karakteristika,
disse fugle har, og hvornår de er til stede. En vurdering af forskellige aktiviteters forenelighed med
fuglebeskyttelsesområderne kræver en konkret vurdering for hvert enkelt område.
Der er også en forpligtelse for myndighederne til at sikre, at eksisterende aktiviteter i de foreslåede
områder er forenelige med de beskyttelseshensyn, der skal varetages, og myndighederne kan evt. blive
nødt til at gribe ind over for eksisterende aktiviteter, hvis de indebærer en forringelse for eller en
forstyrrelse af arterne på udpegningsgrundlaget.
Eksisterende tilladelser vil ikke blive berørt ved selve udpegningen, men de vil indgå i den almindelige
vurdering i forbindelse med planprocessen med henblik på, om målsætningerne for området kan
opnås. Dette vil ske næste gang i forbindelse med planperioden 2028-2033, idet de nye
fuglebeskyttelsesområder i perioden 2022-2027 vil indgå i den generelle NOVANA-overvågning af
Natura 2000-områderne, og der vil på den baggrund blive udarbejdet basisanalyser af de nye og
eksisterende Natura 2000-områder.”
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm., om en udpegning til fuglebeskyttelsesområde i Smålandsfarvandet vil medføre, at jagt på andefugle og brug af bundtrawl i området skal reduceres, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2