Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. juni 2021
J nr.
2021 - 2407
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 10. juni 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 444 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 444
Vil ministeren redegøre for, hvordan det forholder sig med kapaciteten af testplad-
ser for store vindmøller? Er kapaciteten tilstrækkelig til at dække behovet?
Svar
Med klimaaftalen for energi og industri fra juni 2020, som et bredt flertal af folketin-
get står bag, blev det aftalt at analysere rammerne for forsøgsmøller. På den bag-
grund har Energistyrelsen i samarbejde med andre relevante myndigheder igang-
sat et analysearbejde, som forventes afsluttet medio 2021. Analysen ser nærmere
på vilkårene for opstilling af forsøgsmøller, herunder kapacitet både inden for de
nuværende to nationale testcentre for forsøgsmøller ved henholdsvis Høvsøre og
Østerild og uden for testcentrene.
Test af fuldskala vindmøller er et nødvendigt skridt i udviklingen af næste generations
vindmøller, og jeg ser frem til at læse analysen og dens konklusioner. Når dette er
sket vil jeg drøfte konklusionerne med partierne bag klimaaftalen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1