KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om en opdatering af besvarelsen af KEF alm. del - spm. 184 baseret på KF 2021 i stedet for BF 2020, og hvor tung landtransport er 100 pct. elektrificeret, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

14. juni 2021

J nr.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. juni 2021 stillet mig følgende

spørgsmål 430 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Martin Lidegaard.

Spørgsmål 430

Vil ministeren i forlængelse af KEF alm. del

–

svar på spm. 184 foretage en opdate-

ring af besvarelsen baseret på KF 2021 i stedet for BF 2020, og hvor tung land-

transport er 100 pct. elektrificeret?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende:

”I

forlængelse af KEF alm. del svar på spm. 184 er der foretaget en opdatering af

besvarelsen med følgende ændringer og udvidelser:

”Klimastatus og –fremskrivning 2021” (KF21) er lagt til grund for den opdate-

rede og udvidede opgørelse.

Opgørelsen og scenariet bygger derved videre

på den allerede forventede udvikling i forsyningssektorens, erhvervslivets og

transportsektorens energianvendelse og teknologiske omstilling frem mod

2030.

Der er regnet på 100 pct. direkte elektrificering af tung vejtransport samt inden-

landsk søtransport, der samtidig er opgjort hver for sig.

Der er regnet på 100 pct. indirekte elektrificering af industriens forbrug af led-

ningsgas til højtemperaturformål og direkte indfyring ved det, at ledningsgasfor-

bruget erstattes af brint, der produceres pba. elektricitet på PtX anlæg. Dette er

medtaget for at afspejle et mere komplet elektrificeringsscenarium.

Der er regnet på en teoretisk 100 pct. direkte elektrificering af Nordsøens eget-

forbrug af naturgas, dog under særlig stor usikkerhed som redegjort for i note.

KF21 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til

2019, samt en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og

–produktion

vil udvikle sig frem mod 2030 i et såkaldt

”frozen policy”-scenarie. ”Frozen policy” indebæ-

rer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima-

og energiområdet

ud over dem, som Folketinget har besluttet før 1. januar 2021, eller som følger af bindende aftaler.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om en opdatering af besvarelsen af KEF alm. del - spm. 184 baseret på KF 2021 i stedet for BF 2020, og hvor tung landtransport er 100 pct. elektrificeret, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 1 præsenterer på den baggrund et opdateret overslag på et elektrificerings-

scenarie for 2030. Overslaget angiver elforbrug og VE-udbygning for de adspurgte

indsatsområder i forhold til KF21’s fremskrivningsresultat for 2030 hver for sig og

alt andet lige, samt angiver et samlet elforbrug og VE-udbygning. Noter under ta-

bellen detaljerer opgørelsens forudsætninger.

Der er ikke foretaget en vurdering af indsatsområdets tekniske realiserbarhed og

rentabilitet i 2030. Der er således tale om en teoretisk potentialeopgørelse,

der ikke nødvendigvis er udtryk for en mulig eller forventelig omstilling.

Hvad angår indsatsområder, der er rettet mod forbruget af ledningsgas (D, E, F, G),

peges på, at en del af ledningsgassen udgøres af bionaturgas, der ikke er fossil.

Når forbruget af ledningsgas fortrænges, vil forbruget af bionaturgas dog ikke blive

fortrængt, da produktionen af bionaturgas ikke er direkte påvirket af indsatsområ-

derne. En fortrængning af forbruget af ledningsgas vil således betyde en forøgelse

af andelen af bionaturgas i den resterende anvendelse af ledningsgas. Fortræng-

ning af ledningsgas svarer derfor fuldt ud til fortrængning af fossil naturgas.

Side

2/5

Tabel 1. Overslagsscenarie for elforbrug og VE-udbygning i form af havvind eller

solceller for adspurgte indsatsområder. Fuldlasttimer i 2030: havvind 4.500, solcel-

ler: 1.400. Der antages forenklet et gennemsnitligt effektivitetsforhold ml. varme-

pumpers effektfaktor (COP) og olie- og gaskedlers virkningsgrad på 3 samt et gen-

nemsnitligt effektivitetsforhold ml. elkedlers virkningsgrad og gaskedlers virknings-

grad på 1. Fsva. sammenligningen med KF21 fremskrivningsresultatet skal det be-

mærkes, at Energiøerne, der blev besluttet ifm. Klimaaftale for energi og industri,

ikke indgår i grundforløbet før 2030. Det skyldes, at etablering af øerne er betinget

af endnu ikke besluttede tiltag, fx ift. udlandsforbindelser. Ekskl. nettab ved trans-

mission af elektricitet.

Opgørelse ift. KF21 for 2030

Yderligere

elforbrug

Yderligere

VE-udbygning

Ved

havvind

Indsatsområde

TWh

Ved

solceller

1,5 mio. elbiler (inkl. 730,000 elektriske køretøjer alle-

rede forventet, dvs. 770,000 rene elbiler yderligere)

2,0

0,4

1,4

Fuld direkte elektrificering af tung vejtransport

Fuld direkte elektrificering af indenrigs søtransport

80 pct. af olie- og gasforbruget i individuel opvarmning

erstattes af eldrevne varmepumper

6,8

1,3

1,7

1,5

0,3

0,4

4,9

0,9

1,2

Fuld udfasning af fossile brændsler i kollektiv varmefor-

syning (bortset fra affald) til fordel for elektriske varme-

pumper og elkedler

0,3

0,1

0,2

Udfasning af forbruget af ledningsgas i industrien (mel-

lemtemperatur og indirekte fyring) til fordel for elektri-

ske varmepumper og elkedler

- Fremstillingserhverv

- Landbrug, gartnerier

3,2

0,7

2,3

3,0

0,2

1,5

0,7

0,04

0,3

2,1

0,14

1,1

Udfasning af derpå resterende forbrug af ledningsgas i

industrien (højtemperatur og direkte fyring) til fordel for

ren brint produceret på PtX anlæg. Alene til indikativ il-

lustration. Ren brint er i mange tilfælde ikke et teknisk

alternativ til ledningsgas.

Fuld udfasning af egetforbrug af naturgas på Nordsøen

til fordel for direkte elanvendelse. Meget stor usikker-

hed om denne angivelse af et teoretisk elektrificerings-

potentiale.

1,1

3,6

2,5 GW elektrolyse/Power-To-X kapacitet (inkl. 0,137

GW allerede forventet, dvs. 2,363 GW yderligere)

2,7

8,6

Alle indsatsområder (A-I)

33,8

7,5

24,1

Side

3/5

KF21 fremskrivningsresultat

KF21 + alle indsatsområder

83,8

4,8

12,3

8,5

32,6

Add. A: Bestanden af elektriske køretøjer forventes i 2030 at være omkring

730,000 køretøjer, hvoraf rene elbiler (BEV) udgør 565,000 køretøjer. Det samlede

elforbrug forventes at være 1,65 TWh (BF20: 350,000 elektriske køretøjer og et el-

forbrug på 0,9 TWh). Det anslås, at en samlet bestand på 1,5 mio. elektriske køre-

tøjer i 2030 (heraf 1,35 mio. BEVs) vil have et elforbrug på 3,6 TWh (BF20: 3,5

TWh. Det højere elforbrug sammenlignet med tidligere opgørelse skyldes et opda-

teret grundlag for forventninger til elbilers gennemsnitlige energiintensitet (MJ/km).

Det forventes aktuelt, at rene elbilers energiintensitet svarer til 25-30 pct. af energi-

intensiteten for biler med forbrændingsmotor (faktor 3,5-4,0)).

Add. B og C: Opgørelsen er baseret på direkte elektrificering af tung vejtransport

og indenlandsk søtransport. Grænsehandel med diesel (herunder iblandet biodie-

sel) tilskrives indenlandsk tung vejtransport i opgørelsen. Søtransport for Grønland

og Færøerne er medregnet. Et lille forventet forbrug af brint i den tunge vejtransport

er ikke omlagt til direkte elektrificering. Der er aktuelt kun begrænsede data for ef-

fektiviteten af elektriske transportformer ved tung vejtransport og søtransport. Det

skønnes under øget usikkerhed, at elforbruget inkl. lagringstab for disse tungere

elektriske transportformer svarer til 60 pct. (faktor 1,67) af energiforbruget ved an-

vendelse af forbrændingsmotorer (40 pct. blev anvendt i forgående opgørelse (fak-

tor 2,5).

Add. D: Forbruget af olie og ledningsgas til individuel opvarmning (rum- og brugs-

vandsopvarmningsformål i husholdninger og erhverv) forventes at være 23,1 PJ i

2030 (BF20: 36,6 PJ). Opgørelsen er baseret på, at 80 pct. af dette forbrug erstat-

tes af eldrevne varmepumper.

Add. E. Forbruget af fossile brændsler (bortset fra affaldsforbrænding) i form af led-

ningsgas og olie i den indenlandske el- og fjernvarmeforsyning forventes at være

reduceret til 7 PJ i 2030. Fjernvarmeproduktion på disse fossile kilder udgør 3 PJ.

Heraf produceret 0,5 PJ fjernvarme på fossil olie, hvilket overvejende skyldes et

teknisk behov ifm. opstart og reservelast på biomassefyrede værker. Dette forbrug

vurderes aktuelt ikke at være omfattet af et teknisk elektrificeringspotentiale, men

vil kunne erstattes af bioolie. Affaldsforbrænding vurderes aktuelt ikke at være om-

fattet af et teknisk elektrificeringspotentiale. Det antages på denne baggrund, at en

fjernvarmeproduktion på 2,5 PJ erstattes af 90 pct. eldrevne varmepumper og 10

pct. elkedler.

Add. F: Forbruget af ledningsgas til industriel proces fordeler sig på mellem- og

højtemperaturformål ved hhv. indirekte og direkte fyring. Forbruget af ledningsgas

til mellemtemperaturformål ved indirekte fyring forventes i 2030 at være

Side

4/5

14,5 PJ i fremstillingsindustrien (BF20: 19,1 PJ) og 1,0 PJ i landbrug og gartnerier

(BF20: 2,2 PJ). Det antages, at 40 pct. af dette forbrug erstattes af eldrevne varme-

pumper, mens den resterende del erstattes af elkedler. Det antages, at 100 pct. af

landbrugets og gartneriers forbrug erstattes af eldrevne varmepumper.

Add. G: Forbruget af ledningsgas til højtemperaturformål og direkte fyring forventes

i 2030 at være 3,9 PJ. Det antages forenklet og alene til illustration, at dette forbrug

1:1 målt på energiindhold erstattes af ren brint produceret på PtX/elektrolyse med

en effektivitet på 70 pct. Ren brint er i mange tilfælde ikke et teknisk alternativ til

ledningsgas. Ledningsgassen vil i praksis kunne erstattes af en kombination af

grønne gasser, herunder biogas. Der må forventes at være et effektivitetstab ved

omlægning til grøn gas, fx. 5-10 pct.

Add. H: Nordsøens egetforbrug af naturgas (undtaget flaring) forventes fortsat at

være omkring 18 PJ i 2030. Det tekniske elektrificeringspotentiale er tidligere

skønsmæssigt ansat til 25 pct. I nærværende opgørelse angives dog fuld udfasning

(100 pct.) af egetforbruget af naturgas til fordel for direkte elanvendelse og angivel-

sen skal derfor samlet set betragtes som et teoretisk elektrificeringspotentiale. Der

er ikke sikker viden om udnyttelsen af varme fra de eksisterende gasfyrede motor-

og turbineanlæg. Det antages forenklet, at egetforbruget af naturgas anvendes til

produktion af el og varme med en totalvirkningsgrad på 1 og at varmeforbruget er-

stattes af elkedler. Dermed svarer egetforbruget af naturgas til elforbruget. Der ta-

ges derfor forbehold for, at elforbruget kan være væsentligt lavere end her angivet,

måske helt ned til 40 pct. af det angivne (svarende til elvirkningsgraden for et gas-

motor eller

–turbineanlæg).

Dermed kan det tekniske elektrificeringspotentiale være

helt ned til 10 pct. af det her angivne (25 pct. af 40 pct.). Der er særlig stor usikker-

hed om denne del af opgørelsen, herunder stor usikkerhed om udviklingen på

Nordsøen. Udfasning af egetforbruget af naturgas til fordel for omstilling til direkte

elanvendelse vil i sagens natur kræve etablering af elkabler til de enkelte platforme

fra et elforsyningssted.

Add. I: Med KF21 forventes 132 MW PtX og et elforbrug på 0,5 TWh i 2030 (BF20:

32 MW). Det antages, at PtX opererer med 5.000 fuldlasttimer.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

5/5