Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2411345_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8017
Den 5. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 407 (KEF alm. del) stillet d. 20. maj 2021 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 407
”Har
ministeren undersøgt, om det er muligt at opnå samme fuglebeskyttelse i Smålandsfarvandet ved
at begrænse området og give plads til havvindmølleprojektet Omø Syd?”
Svar
Ja, afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet har været nøje undersøgt.
Området er udpeget, der hvor trækfuglene er. Der er ikke bare frit valg i forhold til sted eller størrelse
og der kan ikke lovligt varetages erhvervsøkonomiske eller samfundsmæssige hensyn ved
udpegningen.
Der ligger et stort fagligt arbejde og mange data bag vores udpegning af fuglebeskyttelsesområderne.
Datagrundlaget er tilvejebragt af DCE, Aarhus Universitet, der har lavet fire faglige rapporter om
datagrundlaget
1
.
Fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger medlemsstaterne at udpege de bedst egnede områder til
beskyttelse af de arter, der er omfattet af direktivet. Det følger af EU-Domstolens praksis, at udpegning
skal ske ud fra ornitologiske, videnskabelige kriterier, og at der kan tages udgangspunkt i IBA-
områder, som er identificeret af BirdLife International. Danmark har ligesom ved tidligere
udpegninger benyttet 1 % kriteriet, dvs. tilbagevendende tilstedeværelse af 1 % af flyway-bestanden
(trækrutebestanden) af en trækfugl.
Direktivet stiller endvidere krav om at vurdere både projekter i selve områderne og projekter, der kan
påvirke ind i områderne. Selv hvis man kunne undtage det område, hvor møllerne skal stå, ville de
kunne påvirke ind i det udpegede område og dermed blive underlagt vurdering i forhold til
fuglebeskyttelsesområdet.
1
Se følgende links:
http://dce2.au.dk/pub/TR202.pdf
http://dce2.au.dk/pub/TR203.pdf
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2021/N2020_19.pdf
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2021/N2020_32.pdf
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm., om Europa-Kommissionen har forholdt sig til mulig sameksistens mellem havvindmøller og havfugle i Smålandsfarvandet, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
2