KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om de økonomiske og CO2-mæssige konsekvenser, såfremt CO2-afgiften hæves til samme niveau som den forventede kvotepris og følger denne op frem mod 2030, til skatteministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

5. februar 2021

J.nr. 2020 - 10012

Til Folketinget

–

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 41 af 2. november 2020 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om de økonomiske og CO2-mæssige konsekvenser, såfremt CO2-afgiften hæves til samme niveau som den forventede kvotepris og følger denne op frem mod 2030, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse både de økonomiske og CO

-mæssige konsekvenser, såfremt CO

afgiften hæves til samme niveau som den forventede kvotepris og følger denne op frem

mod 2030, jf. Energistyrelsens forventninger til udviklingen i kvoteprisen 2021-30, som

angiver en forventet kvotepris på 300 kr. i 2030? Vil ministeren foretage samme beregnin-

ger, men baseret på en 2030-kvotepris på henholdsvis 400 kr./t, 500 kr./t og 600 kr./t?

Såfremt det gør en forskel, bedes ministeren levere beregningerne både med og uden en

samtidig afskaffelse af dobbeltreguleringen af varmesektoren (CO

-afgift på kvoteomfat-

tede brændsler).

Svar

-afgiften omfatter en række fossile brændsler som kul, olie og naturgas samt ikke-bio-

nedbrydeligt affald. I 2021 udgør afgiftssatsen 178,5 kr./ton CO

. Afgiftssatsen indekse-

res hvert år med nettoprisudviklingen. Ud over CO

-afgiften er fossile brændsler også

omfattet af en energiafgift. Energiaften er differentieret efter anvendelse, hvormed den

samlede afgift relateret til CO

-udledninger varierer efter anvendelse.

Brændsler anvendt til fremstillingsvirksomhed (proces), der ikke er omfattet af EU’s CO

kvotehandelssystem, pålægges CO

-afgift, mens erhverv, der er omfattet af kvotesyste-

met, er fritaget for CO

-afgift. Det er således alene den lette industri og landbrug mv., der

betaler CO

-afgift.

Brændsler til produktion af fjernvarme og individuel varme er omfattet af CO

-afgift.

Fjernvarmeproduktion er således typisk omfattet af både CO

-kvoter og CO

-afgift (så-

kaldt dobbeltregulering). Endeligt er diesel og benzin mv. til transport omfattet af CO

afgiften.

Vedvarende energi (biomasse mv.) er fritaget for CO

-afgift, idet brændslerne forudsættes

at være CO

-neutrale

i EU’s opgørelser af medlemslandenes CO

-udledninger.

En forhøjelse af CO

-afgiften fra 178,5 kr./ton til 300 kr./ton skønnes med stor usikker-

hed at medføre et umiddelbart merprovenu på 2 mia. kr. i 2030, men er omtrent provenu-

neutralt efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Ved højere afgiftsforhøjelser vil der samlet

være et mindreprovenu. Det skyldes, at der særligt for rumvarme og transport i forvejen

er meget høje afgifter, hvormed adfærdsændringerne medfører et betydeligt mindrepro-

venu. En forhøjelse af afgiften til 300 kr./ton CO

skønnes at medføre en CO

-reduktion

på 1,1 mio. ton. CO

-reduktionerne skyldes et lavere varmeforbrug, skifte til VE (bio-

masse og el) samt øget grænsehandel med benzin og diesel.

Adfærdseffekter, herunder fremskrivninger af grundlag frem mod 2030, er usikre. Ad-

færdseffekterne vurderes at være særligt usikre vedr. rumvarme, hvor fjernvarmen er dob-

beltreguleret med CO

-kvoter og afgifter. Hvis dobbeltreguleringen afskaffes, vil det

medføre en afgiftslempelse på 178,5 kr./ton CO

for den kvoteomfattede fjernvarme,

hvilket isoleret set vil øge CO

-udledningen. Ligeledes vil den kvoteomfattede varme ikke

blive berørt af afgiftsforhøjelser. Med de anvendte forudsætninger vil en afskaffelse af

Side 2 af 4

dobbeltreguleringen og en forhøjelse af den generelle CO

-afgift til 300 kr./ton medføre

et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på usikkert 0,4 mia. kr. Yderligere forhøjelser vil

ikke medføre et øget merprovenu efter tilbageløb og adfærd, pga. reduktioner i afgifts-

grundlaget, der har et højt afgiftsindhold. Ved forhøjelser på omkring 600 kr./ton CO

vil

merprovenuet blive reduceret til 0,2 mia. kr.

Tabel 1. Provenu- og klimaeffekt af forhøjelser af CO

-afgift i 2030

Forhøje CO

-afgift til kr./ton:

Mia. kr. (2021-niveau)

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Ændring i CO

-udledning (mio. tons)

300

2,0

0,0

-1,1

400

3,6

-0,1

-1,8

500

5,3

-0,4

-2,7

600

6,9

-0,8

-3,5

-afgiftsforhøjelse og afskaffe dobbeltregulering

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Ændring i CO

-udledning (mio. tons)

1,6

0,4

-0,4

3,1

0,4

-0,9

4,6

0,4

-1,6

6,1

0,2

-2,2

Højere CO

-afgifter vil direkte påvirke husholdninger, der har konventionelle biler og op-

varmede boliger med fossil varme. Forhøjes CO

-afgiften fx til 600 kr./ton CO

, vil det

for en typisk husstand med naturgas medføre en øget årlig afgiftsstigning på ca. 1.950 kr.

inkl. moms,

jf. tabel 2.

Har husstanden også en dieselbil, øges afgiftsstigningen med yder-

lige ca. 1.450 kr. Højere varmepriser på fossilvarme kan også medføre højere varmepriser

fra VE-fjernvarme, i det omfang varmekontrakterne er koblet til ændringer i afgifterne.

Tabel 2. Årlig afgiftsforhøjelse for husstand med fossil varme og for benzin- og dieselbiler

-afgift, kr./ton

Kr.

Typisk husholdning, fossil varme

Gennemsnitlig kørsel, benzinbil

Gennemsnitlig kørsel, dieselbil

300

575

300

425

400

1.025

550

775

500

1.500

775

1.100

600

1.950

1.025

1.450

Anm.: Der er antaget et varmebehov på 65 GJ naturgas. Der er antaget en gennemsnitlig årskørsel og brændstofforbrug på

ca. 14.000 km og 16,2 km/l for benzinbiler og ca. 22.000 km og 18,0 km/l for dieselbiler. Effekt af afgiftsforhøjelserne er vist

inkl. moms.

For en kvoteomfattet virksomhed svarer forhøjelsen til 600 kr./ton CO

til en afgiftsfor-

højelse på ca. 24 kr./GJ for naturgas. Til sammenligning er den aftalte forhøjelse i

Aftale

om Grøn skattereform af 8. dec. 2020

på 6 kr./GJ.

Side 3 af 4

En generel forhøjelse af CO

-afgiften vil medføre høje samfundsøkonomiske CO

-reduk-

tioner vedr. de i forvejen højt beskattede områder som transport og rumvarme. For rum-

varm vil en afgift på fx 600 kr./ton CO

medføre en samfundsøkonomisk omkostning på

ca. 1.700 kr./ton,

jf. tabel 3.

De samfundsøkonomiske omkostninger vil være lavere vedr.

proces. De mest CO

-intensive erhverv, der har de laveste afgifter relateret til CO

, vil

dermed ikke blive berørt af en generel forhøjelse af CO

-afgiften.

Tabel 3. Marginale skyggeomkostninger, kr./ton CO

-afgift, kr./ton

178,5

(gældende)

Rumvarme

Benzin

Diesel

Proces

1.280

2.020

1.235

365

300

1.400

2.140

1.360

485

400

1.500

2.240

1.460

585

500

1.600

2.340

1.560

685

600

1.700

2.440

1.660

785

1) Beregnet for naturgas. 2) Alene medtaget afgifter på benzin og diesel, men ikke øvrige bilafgifter. 3) Ikke-kvoteomfattede

kvoteomfattet proces efter indfasning af forhøjelse af energiafgift til 10,5 kr./GJ. Beregnet for naturgas.

Side 4 af 4