KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om, hvor mange af regeringens teknologiske potentialer fra klimaprogrammet der kan realiseres allerede i 2025, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

7. juni 2021

J nr.

2021

–

2158

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. maj 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål 393 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Mona Juul (KF).

Spørgsmål 393

Hvor mange af regeringens teknologiske potentialer fra klimaprogrammet kan reali-

seres allerede i 2025?

Svar

Jeg har stillet spørgsmålet videre til Energistyrelsen, Miljøministeriet og Fødevare-

ministeriet. Energistyrelsen har oplyst mig følgende om den nuværende viden:

”Klimaprogrammet

2020 indeholder fem grupper af tekniske reduktionspotentialer

på energiområdet:



Fangst og lagring eller anvendelse af CO



Grønne brændstoffer, herunder:

Power-to-X

Biobrændstoffer

Biogas



Elektrificering og energieffektivitet inden for industrisektoren



Samarbejdsaftaler med erhverv

Der vurderes at være overlap mellem flere af potentialerne.

Det vurderes overordnet set vanskeligt, at angive teknologiernes tekniske redukti-

onspotentialer allerede i 2025 grundet de store usikkerheder forbundet med udvik-

ling og implementering samt udformning af konkrete virkemidler til at realisere re-

duktionerne. Der er endvidere en række forskelligartede problemstillinger forbundet

med udbredelsen af teknologierne, hvilket generelt vurderes vanskeligt at over-

komme i stort omfang på kort sigt.

Udfordringerne er beskrevet for de fem grupperinger herunder, inkl. vurderinger af

reduktionspotentialer i 2025 i den udstrækning, det har været muligt. I disse vurde-

ringer er der ikke taget højde for omkostningerne ved at indfri reduktionerne, som

kan være betydelige.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/6

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om, hvor mange af regeringens teknologiske potentialer fra klimaprogrammet der kan realiseres allerede i 2025, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Der henvises i øvrigt til metodenotatet bag regeringens Klimaprogram 2020, som

uddyber forudsætningerne bag beregningerne af de tekniske reduktionspotentialer

og opstiller de relevante forbehold, som også gælder for denne besvarelse.

Fangst og lagring eller anvendelse af CO

(CCUS)

Det vurderes, at kun en mindre andel af det tekniske reduktionspotentiale for CCS

kan være realiseret i 2025. Ifølge Klimaaftale for energi og industri mv.

af 22. juni 2020 skønnes den afsatte CCUS-pulje at levere en CO

e-reduktionsef-

fekt på 0,4 mio. ton CO

e i 2025. Dette skyldes primært, at en større udbredelse af

CCS i 2025 vil kræve yderligere infrastruktur, herunder anlæg til fangst og efterbe-

handling af CO

fra punktkilder, infrastruktur til transport og mellemlagring samt

etablering af geologisk lagringskapacitet enten i Danmark eller i nabolande. Beslut-

ninger om investeringer i

–

og efterfølgende etablering af

–

denne infrastruktur for-

ventes at tage en årrække, hvilket giver væsentlige usikkerheder om realisering af

yderligere reduktionspotentiale i 2025. Anvendelse af CO

behandles nedenfor un-

der ”power-to-X”.

Power-to-X (PtX) og biobrændstoffer

Anvendelse af PtX-brændstoffer og biobrændstoffer kan føre til reduktioner i driv-

husgasudledningen i det omfang, disse brændstoffer erstatter fossile brændstoffer.

Potentialet for reduktioner med PtX- og biobrændstoffer i klimaprogrammet er ba-

seret på anvendelse i hhv. vejtransport, skibsfart og luftfart i Danmark og er altså

uafhængig af, om brændstofferne produceres i eller uden for Danmark.

Både PtX- og biobrændstoffer er dog dyrere end de fossile alternativer, og realise-

ring af reduktioner gennem anvendelse af disse kræver derfor stimulering af efter-

spørgslen. Vægtningen mellem anvendelse af PtX- og biobrændstoffer afhænger af

de relative omkostninger samt af indretningen af de konkrete tiltag. PtX-brændstof-

fer vurderes i en periode at værre forbundet med højere omkostninger end bio-

brændstoffer.

Der eksisterer endnu ikke egentlig produktion eller et internationalt marked for PtX-

produkter, hvorfor reduktioner gennem PtX-produkter i Danmark allerede i 2025

vurderes at ville kræve opbygning af produktionskapacitet i Danmark. En storskala

udbygning af PtX afhænger af etablering af en række anlæg og infrastruktur, samt

en yderligere udbygning af elproduktionen fra vedvarende energi og eventuel ud-

bygning af elnettet.

Anvendelse og produktion af biobrændstoffer er i modsætning til PtX overvejende

baseret på kendte teknologier, og der eksisterer et udbygget internationalt marked

for handel med biobrændstoffer. Det vil være teknisk muligt at realisere relativt

store reduktioner via biobrændstoffer allerede fra starten af dette årti ved anven-

delse af importerede biobrændstoffer.

Side

2/6

Potentialet for reduktioner i vejtransporten gennem anvendelse af PtX- elle bio-

brændstoffer er i klimaprogrammet opgjort til 0,3-2,7 mio. ton i 2030. Det vurderes

under stor usikkerhed, at en betydelig del af potentialet vil kunne realiseres i 2025

gennem en markant øget iblanding af VE-brændstoffer i benzin og diesel. Dette vil

dog være forbundet med øgede omkostninger for forbrugerne samt med et yderli-

gere finansieringsbehov. Udtømning af potentialet vil kræve anvendelse af store

mængde biobrændstoffer, mens PtX-brændstoffer vurderes kun at ville kunne le-

vere en mindre andel heraf inden 2025, grundet behovet for udbygning af både pro-

duktionsanlæg og evt. yderligere VE-produktionskapacitet samt el-infrastruktur.

Potentialet for reduktioner i indenlandsk skibs- og luftfart gennem anvendelse af

PtX- og biobrændstoffer opgøres i klimaprogrammet til i alt ca. 0,6 mio. ton. Så-

fremt de fornødne incitamenter, produktionsfaciliteter og infrastruktur kan etableres

i tide, vurderes disse anvendelser under stor usikkerhed at kunne bidrage med op

mod 0,3 mio. ton reduktioner i 2025. Dette vurderes dog at ville kræve en samlet,

målrettet indsats.

Samlet set vurderes reduktionspotentialet for anvendelse af PtX- og biobrændstof-

fer i indenrigstransporten i 2025 at være op mod omkring 3 mio. ton CO

under for-

udsætning af, at der kan skabes de rette incitamenter til en betydelig udvidelse af

anvendelsen. Hovedparten forventes at ville komme fra biobrændstoffer. Såfremt

PtX-brændstoffer skal levere en væsentlig andel, vil der være behov for at sikre

særskilte incitamenter til anvendelse af denne type brændstoffer, samt etablering af

infrastruktur og produktionsanlæg til PtX-brændstoffer i Danmark samt yderligere

udbygning af VE-produktionskapacitet.

Biogas

Reduktionspotentialet fra Klimaprogram 2020 forventes at være indfriet frem mod

2025. I Klimaprogram 2020 var der angivet et reduktionspotentiale på ca. 0,6 mio.

ton CO

som var baseret på en forudsætning om, at biogasproduktionen kunne

øges med ca. 9 PJ ud over den forventede biogasmængde i Basisfremskrivningen

2020 og tiltagene i klimaaftalen.

Med energiaftalen fra 2018 blev der indført et stop fra 1. januar 2020 for nye støtte-

modtagere på de eksisterende biogasordninger. Som en del heraf skulle alle bio-

gasprojekter inden d. 1. januar 2020 med dispensation til d. 1 juli 2020 ansøge om

tilsagn om støtte. Her viste det sig, at antallet af biogasprojekter og størrelsen på

disse lå over den forventede mængde. På den baggrund er prognosen for biogas-

produktion i den netop udgivne Klimastatus og -fremskrivning 2021 hævet betyde-

ligt i forhold til Basisfremskrivningen 2020 og potentialet i Klimaprogram 2020 for-

ventes derfor indfriet.

Elektrificering og energieffektivitet inden for industrisektoren

Det vurderes, at potentialet for reduktioner i industrisektoren kan realiseres med

Side

3/6

overvejende kendt teknologi, og at potentialet rent teknisk vil kunne realiseres line-

ært fra 2021 til 2030. En væsentlig del af konverteringer fra fossile brændsler til el i

industrien er imidlertid ikke rentable med nuværende rammevilkår. Det gælder sær-

ligt ved konvertering til elkedler, men også i nogen udstrækning til eldrevne varme-

pumper. Den igangværende analyse af udfasning af fossile brændsler i erhverv vil

belyse dette nærmere.

Samarbejdsaftaler med erhverv

Tempoet i CO

-reduktioner via samarbejdsaftaler afhænger af de konkrete aftaler

og partnere. Derfor kan reduktionerne ikke fremskrives generelt.”

Miljøministeriet har oplyst mig følgende:

”Realiseringen

af det tekniske reduktionspotentiale inden for genanvendelse og re-

duktion af plastikaffald kræver yderligere teknologiudvikling over de næste 10 år

samt implementering af de nye løsninger. Grundet de store usikkerheder forbundet

hermed er det derfor ikke muligt at skønne over det tekniske reduktionspotentiale i

årene frem til 2030.”

Fødevareministeriet og Miljøministeriet har oplyst mig følgende:

”Det

vurderes på det foreliggende vidensgrundlag ikke muligt at angive et teknisk

reduktionspotentiale allerede i 2025 for de tekniske reduktionspotentialer på land-

brugsområdet angivet i Klimaprogrammet 2020. Det skyldes bl.a. usikkerheder om-

kring forskningsresultater, yderligere finansiering samt udbredelse.

Fsva. håndtering af gylle og gødning er forskningen i gylletilsætningsstoffer stadig

på et udviklingsstadie. Udviklingen understøttes med midler fra klimaforsknings-pro-

grammet bl.a. i projektet ’NoGas’, hvorfra de første resultater vil kunne foreligge ul-

timo 2022. Reduktionseffekten af de nye tilsætningsstoffer skal dokumenteres i stor

skala, for både svine- og kvæggylle, og analyseres for potentielle sideeffekter og

samspil med øvrige virkemidler og teknologier i landbruget. Prisen og omkostnings-

effektiviteten spiller herudover en stor rolle for den endelige udbredelse i erhvervet,

hvorfor det ikke er muligt at fremskrive en konkret indfasningsprofil for effekten på

nuværende tidspunkt. Fsva. håndtering af gødning ved nitrifikationshæmmere pågår

der pt. en række forskningsprojekter på Aarhus Universitet. Projekterne arbejder i

øjeblikket på at klarlægge nedbrydning af forskellige nitrifikationshæmmere i brug og

risikoen for tab til vandmiljøet. Projekterne forventes færdige i slutningen af hhv. 2021

og 2022. Afhængigt af resultaterne derfra kan der tages stilling til, om der er måder,

hvorpå tilsætning af nitrifikationshæmmere som klimavirkemiddel kan forenes med

miljø- og sundhedshensyn. Uagtet resultaterne vil der være behov for yderligere ud-

redning som opfølgning på AU’s forskningsprojekt.

Side

4/6

Med hensyn til fodertilsætningsstoffer er der pt. et fodertilsætningsstof Bovaer un-

der godkendelse i EU, som forventes godkendt i 2022, hvorefter det kan markeds-

føres. Det estimeres at have en metanreducerende effekt under danske forhold på

20-30 pct. For at CO2e-effekterne fra Bovaer vil kunne medregnes i den nationale

emissionsopgørelser er der behov for at udarbejde den nødvendige dokumentation

i form af undersøgelser baseret på danske forhold og indhentning af data for brug

af stoffet i DK. Dette arbejde er der i regeringens landbrugsudspil afsat 3 mio. kr. i

2021 til. Derudover udfører Aarhus Universitet pt. forsøg med et stof, der officielt

benævnes ’X’. Reduktionen ved anvendelse af stoffet ”X” er pt. estimeret til at være

20-30 pct., men har et teknisk potentiale op til 40 pct. Det bemærkes, at teknolo-

gien stadig er præmatur, og at der fortsat udestår en betydelig forskningsindsats for

at kunne kvantificere den endelige reduktion og udelukke negative afledte effekter.

Aarhus Universitet fremkommer løbende med estimater om den forventede reduk-

tion ved brug af stoffet ”X”. Reduktionspotentialet på op til 40 pct. svarer

til en be-

sparelse på 0,94 mio. ton CO2e årligt. Ud over reduktionspotentialet for det enkelte

fodertilsætningsstof ved anvendelse til konventionelle malkekvæg er det muligt, at

der også kan findes addittive effekter ved anvendelse af en kombination af flere fo-

dertilsætningsstoffer. Endvidere er der mulighed for, at der kan udvikles metanre-

ducerende fodertilsætning til økologiske malkekvæg. Der er endnu ikke indgivet an-

søgning om godkendelse af stoffet

”X”

som fodertilsætningsstof. Aarhus Universitet

estimerer, at der vil gå minimum 3 år, før stoffet kan markedsføres.

Med hensyn til produktion af biokul er der fortsat brug for forskning og udvikling,

hvorfor der er usikkerhed i forhold til, hvornår det samlede potentiale kan realise-

res. Potentialet indfries i takt med at bioraffineringskapaciteten opstår, og teknolo-

gien til produktion af biokul kommer på plads, hvilket bestemmes af bl.a. investerin-

ger. DTU vurderer under betydelig usikkerhed, at kulstofbindingen fra biokul har et

teknisk reduktionspotentiale på op til 6 mio. ton CO2e om året. Klimarådet vurde-

rede i marts 2020, at en tredjedel af potentialet kan realiseres inden 2030, såfremt

teknologien fungerer og kan opskaleres. Der er med Aftale om finanslov 2021 afsat

200 mio. kr. til pyrolyse mv. i 2021 og 2022, mens regeringen i deres landbrugsud-

spil forslår at afsætte 196 mio. kr. til pyrolyse mv. i 2023 og 2024.

Det bemærkes, at de tekniske reduktionspotentialer er behæftet med betydelig

usikkerhed, opgjort partielt, og der kan være overlap mellem potentialerne.”

Jeg kan derudover supplere besvarelsen med, at der pågår et arbejde med at af-

dække de teknologiske potentialer og virkemidler i forbindelse med arbejdet med

Klimaprogrammet for 2021, som vil udkomme i september 2021. Der kan derfor ske

eventuelle opdateringer af ovenstående vurderinger frem mod offentliggørelsen af

Klimaprogrammet i september.

Med venlig hilsen

Side

5/6

Dan Jørgensen

Side

6/6