Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. maj 2021
J nr.
2021 - 1918
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 377 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 377
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er korrekt forstået, at det i vejledningen om
overgangsordningen for spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning bliver
beskrevet, at overgangsordningen som udgangspunkt ikke bør blive benyttet? I fald
det er korrekt forstået, bedes ministeren forklare, hvorfor dette er tilfældet.
Svar
Energistyrelsen har udarbejdet vejledningen om overgangsordningen i foråret
2021. I den proces blev en række interessenter inddraget, blandt andet ved at
sende et tidligt udkast til vejledning i præhøring. I denne tidlige version indgik en
formulering, der kunne give anledning til misforståelser omkring intentionen med og
brugen af overgangsordningen, og hvorvidt ordningen kun undtagelsesvist bør be-
nyttes.
Som følge af input fra interessenterne blev den nævnte formulering derfor fjernet
fra vejledningen, der udkom i en endelig version d. 9. april 2021.
Så længe projekter overholder kravene i overgangsordningen, og projekterne blev
anmeldt til Forsyningssekretariatet inden d. 15. april 2021, kan selskaberne gen-
nemføre projekterne efter de tidligere regler, når blot de igangsættes inden 1. ja-
nuar 2027. Der er ikke øvrige begrænsninger på adgangen til eller brugen af over-
gangsordningen, hvilket heller ikke har været intentionen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
www.kefm.dk
Side 1/1