Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2403013_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. maj 2021
J nr.
2021 - 1912
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. april stillet mig følgende
spørgsmål 374 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 374
Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmarks fortrængningskrav vedtaget med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten kan sammenlignes med tilsvarende lov-
givning i Sverige, Norge, Finland og Tyskland?
Svar
Der er ikke kendskab til større internationale evalueringer angående regulering ba-
seret på et CO
2
-fortrængningskrav. Det skyldes blandt andet, at brændstofkvalitets-
direktivet, som indeholder muligheden for et nationalt CO
2
-fortrængningskrav, først
trådte i kraft i 2020. Der er kendskab til, at implementering er forskellig på tværs af
lande.
Generelt er det vanskeligt at sammenligne brændstofreguleringen på tværs af
lande, eftersom fx opgørelsesmetode, øvrig regulering samt landespecifikke fakto-
rer kan variere.
I Danmark erstattes det nuværende iblandingskrav med et CO
2
-fortrængningskrav
for benzin, diesel og gas i 2022. Et iblandingskrav er forskelligt fra et CO
2
-fortræng-
ningskrav, da iblandingskravet fokuserer på andelen af biobrændstof der iblandes
benzin og diesel, hvorimod et CO
2
-fortrængningskrav fokuserer på, hvor meget
CO
2
der fortrænges ud fra et vugge-til-grav princip.
CO
2
-fortrængningskravet indfases ved 3,4 pct. i 2022 stigende til 7 pct. i 2030,
jf.
aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020.
Det danske CO
2
-
fortrængningskrav bygger på en teknologineutral regulering, hvorfor der fx ikke an-
vendes dobbelttælling af bestemte VE-brændstoffer. VE-brændstoffer tæller med i
målopfyldelsen af CO
2
-fortrængningskravet i henhold til vugge-til-grav princippet,
hvilket følger af brændstofkvalitetsdirektivets opgørelsesmetode.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvordan Danmarks fortrængningskrav af vejtransporten kan sammenlignes med tilsvarende lovgivning i Sverige, Norge, Finland og Tyskland, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2403013_0002.png
Sverige har foreslået et differentieret CO
2
-fortrængningskrav (reduktionspligt) til
benzin og diesel på hhv. 4,2 pct. og 21 pct. i 2020, stigende til 28 pct. og 66 pct. i
2030, jf.
Reduktionsplikt för bensin och diesel
kontrollstation 2019.
Kravene for-
ventes at føre til et øget forbrug af biobrændstof for Sverige, svarende til en stig-
ning fra ca. 70 PJ i 2019 til 130 PJ i 2030. Til sammenligning forventer Energistyrel-
sen, at Danmarks forbrug stiger fra ca. 12 PJ i 2021 til 16 PJ i 2030.
Norge har indført et iblandingskrav på 20 pct. i 2020 stigende til 24,5 pct. i 2021.
Det norske iblandingskrav er dog ikke sammenligneligt med dansk regulering, efter-
som Norge stiller krav til iblanding efter volumen og ikke energi. Derudover kan bio-
gas medtælle i målopfyldelsen af det danske fortrængningskrav, men ikke i det nor-
ske iblandingskrav.
Finland har et iblandingskrav for den samlede mængde solgt brændstof i vejtrans-
porten på 18 pct. i 2021 stigende til 30 pct. i 2030.
Endeligt har Tyskland foreslået et gradvist stigende fortrængningskrav fra 6,5 pct. i
2022 til 22 pct. i 2030. Fortrængningskravet i Tyskland inkluderer energi fra elbiler,
som indregnes med en faktor 3. Det tyske niveau er dermed også vanskeligt at
sammenligne med det danske krav, som ikke inkluderer energi fra elbiler og hvor
der ikke gøres brug af mertælling.
I
Aftale om grøn omstillingen af vejtransporten af 4. december 2020
er det aftalt, at
nationale ILUC-værdier eller lignende, der tager højde for globale effekter ved pro-
duktionen af biobrændstoffer, skal indgå i den nationale regulering senest fra 2025.
Ministeriet er ikke bekendt med, at andre lande har tilkendegivet et ønske om ind-
regningen af ILUC-værdier i national lovgivning.
Det danske CO
2
-fortrængningskrav er derfor vanskeligt at sammenligne med lov-
givningen i Sverige, Norge, Finland og Tyskland.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2