KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm., om kommentar til forskningsartiklen i det videnskabelige tidskift Nature den 24/3-21: Old-growth forest carbon sinks overestimated, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

26. maj 2021

J nr.

2021 - 1869

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. april 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål 371 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).

Spørgsmål 371

Vil ministeren kommentere forskningsartiklen i det videnskabelige tidskift Nature

den 24. marts 2021: ”Old-growth

forest carbon sinks overestimated”,

hvor danske

forskere fra Københavns Universitet konstaterer, at urørte skoves evne til at optage

og lagre kulstof er stærkt overvurderet? Studiet er også omtalt af JA Aktuelt den 12.

marts 2021 i artiklen: ”Fundament vakler under historisk studie

om CO2-lagring i

skove” (https://www.jaaktuelt.dk/artikler/2021/fundamentet-vakler-under-historisk-

studie-om-co2-lagring-i-skove/). Er ministeren enig i, at studiet fra et rent kli-

mamæssigt perspektiv peger på, at skovdrift er mere klimavenligt, idet der optages

og lagres mere kulstof end i urørt skov? Er ministeren samtidig enig i, at studiet be-

kræfter, at træbiomasse, der stammer fra restprodukter og fra skove i vækst, er en

bæredygtig energikilde, som er vigtig i opnåelsen af det danske 70-procentsmål?

Svar

Studiet der spørges til ser på gamle skove (over 200 år), der har været urørt i

mange år (kategorien

old-growth forest).

Som jeg forstår det, er tidsperspektivet og

den konkrete skovhistorik vigtig for tolkningen af det konkrete studie. Når man be-

regner klimaeffekter stiger usikkerheden generelt, jo længere ud i fremtiden man

kigger. Dertil får vi hele tiden bedre og mere opdateret viden, og det må derfor for-

ventes, at beregninger af skovenes historiske bidrag og forventninger til optag mv. i

fremtiden bliver revurderet løbende.

Set fra et rent klimamæssigt perspektiv peger forskningen fra Københavns Univer-

sitet på, at det årlige optag af CO

er størst i unge til midaldrende skove, men om-

vendt at kulstoflagret er størst i gamle skove uden hugst, da det leder til en større

opsparing af kulstof i skovens blivende træer og jordbund på grund af fortsat højt

optag af CO

i årtier efter ophørt hugst.

Det skal i den sammenhæng også bemærkes, at det primære formål med udlæg-

ning af urørt skov er at genoprette naturlige skovøkosystemer af hensyn til biodiver-

siteten. Der er imidlertid også en klimaeffekt ved udlægning af urørt skov idet al

skov optager CO

og indbygger det i træernes og i jordens biomasse.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm., om kommentar til forskningsartiklen i det videnskabelige tidskift Nature den 24/3-21: Old-growth forest carbon sinks overestimated, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Der er således forskel på måden, hvorpå urørt skov og drevet skov bidrager til kli-

maregnskabet. Urørt skov opbygger f.eks. et større lager af kulstof i økosystemet.

Forskningen ved Københavns Universitet peger desuden på, at de urørte skove

over mange år opnår en form for balance mellem optag og udledning af CO

. I den

drevne skov lagres CO

i form af kulstof både i skoven, men også i det høstede

træ, der fjernes fra skoven, som f.eks. kan erstatte fossile ressourcer. Kuldioxiden

udledes igen efter kortere eller længere tid, når det høstede træ bruges til energi-

produktion eller kasseres efter endt brug som materialer.

Biomasse fra skove kan udnyttes på en sådan måde, at man undgår at fjerne mere

træbiomasse fra skoven, end der løbende gendannes, når træerne vokser. Dette

kan betegnes som et bæredygtigt udtag i den forstand, at ressourcen hele tiden

genskabes. Klimaeffekten af forbruget af træbiomasse vil afhænge af forskellige

forhold, bl.a. typen af træbiomasse og hvilken tidsperiode man ser på. Desuden

spiller alternativet og udviklingen i andre sektorer en rolle, idet det kan være gavn-

ligt for klimaet at erstatte kul med biomasse, men belastende at erstatte vind- og

solenergi med bioenergi.

Den positive klimaeffekt ved brugen af træ til energi kan derfor forventes at blive

mindre i takt med, at andre klimavenlige energikilder vinder frem og chancen for at

fortrænge fossil energi bliver mindre. Jeg ser derfor træbiomasse til el og varme

som en overgangsløsning i omstillingen til et klimaneutralt samfund, der er vigtig i

en periode, hvor Danmark går væk fra fossile brændsler. Brug af biomasse må dog

uanset ikke lede til rovdrift på verdens skove. Derfor har regeringen sammen med

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Libe-

ral Alliance og Alternativet indgået aftale om, at indføre ambitiøse bæredygtigheds-

krav til træbiomasse. Lovkrav om bæredygtighed af den biomasse vi bruger i Dan-

mark blev vedtaget i Folketinget den 6. maj.

Som led i Klimaaftale for energi og industri 2020, er iværksat en analyse af konse-

kvenserne ved på sigt at begrænse brugen af træbiomasse til energi. Analysen skal

se på relevante virkemidler og konsekvenserne af disse. Analysen forventes afslut-

tet i 2021.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2