Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. maj 2021
J nr.
2021 - 1869
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 370 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 370
Er ministeren enig med Klimarådets (24/02-21) og De Økonomiske Råds (09/03-
21) aktuelle vurderinger af, at CCS og BECCS har stor betydning for 70 procent-
målsætningen i 2030? Er ministeren herunder enig i, at det haster med at indkalde
forligskredsen bag klimaaftalen for energi og industri til forhandlinger om en natio-
nal CCS-strategi, og vil ministeren oplyse, hvornår forligskredsen kan forvente
dette? Endelig bedes ministeren forholde sig til, om det store potentiale for BECCS,
der i kombination med de danske lovkrav til bæredygtig biomasse kan sikre negativ
udledning, ikke understreger, at der er behov for at skabe ro om kriterierne for og
forbruget af bæredygtig biomasse
–
frem for at arbejde for en udfasning, som dele
af Folketingets partier har udtrykt ønske om.
Svar
Jeg er helt enig i, at fangst og lagring af CO
2
kommer til at spille en vigtig rolle i kli-
maindsatsen både i Danmark og verden over. Teknologien er dog endnu ikke an-
vendt i Danmark i stor skala. I klimaprogrammet fra 2020 er det tekniske redukti-
onspotentiale for teknologien vurderet til, at være 4-9 mio. ton. i 2030 i industri-,
energi- og affaldssektorerne samt ved fangst af CO
2
fra biogasanlæg. Herudover er
der med klimaaftalen for energi og industri fra juni 2020 afsat en markedsbaseret
pulje til at reducere CO
2
-udledninger gennem fangst og lagring eller fangst og an-
vendelse. Det forventes, at puljen i 2030 vil kunne føre til årlige CO
2
-reduktioner på
0,9 mio. ton.
Udbredelsen af teknologien kræver strategisk planlægning og et grundigt og omfat-
tende analysearbejde. Mit ministerium er derfor i fuld gang med at udarbejde det
grundlag, som en strategi for fangst og lagring af CO
2
skal hvile på. Forligskredsen
vil blive inddraget snarest.
Som følge af klimaaftalen for energi og industri 2020 er igangsat en analyse, som
skal se på konsekvenserne ved på sigt at begrænse brugen af træbiomasse til el-
og varmeproduktion. Herunder effekter på forsyningssikkerheden og omkostninger
for forbrugerne. Forligskredsen orienteres om analysen jf. svar på spm 369.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2