Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. november 2020
J nr.
2020 - 5086
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. oktober stillet mig følgende
spørgsmål 37 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål 37
Vil ministeren
–
idet der henvises til statsministerens udtalelse om, at regeringens
to planlagte energiøer selvfølgelig kan blive forsinkede (åbningsdebatten den 8. ok-
tober 2020)
–
redegøre for, hvordan regeringen vil sikre sig at overholde klimalo-
ven, når regeringen selv anerkender usikkerheden om tidsplanen for de byggepro-
jekter, som skal levere en væsentlig del af CO2-reduktionen i 2030?
Svar
Under de forudsætninger som ligger til grund for klimaaftalen om energi og industri
af 22. juni 2020 forventes den første fase af energiøerne at bidrage med en CO
2
-
reduktion på 20.000 tons i 2030. Dermed forventes energiøerne at bidrage med en
begrænset del af CO
2
-reduktionen i 2030. En eventuel forsinkelse af energiøerne
forventes derfor ikke at have væsentlig betydning for indfrielsen af klimalovens 70
pct.-mål.
Men energiøerne udgør et væsentligt fundament for det danske samfunds omstil-
ling mod klimaneutralitet, da den grønne strøm fra energiøerne er en grundlæg-
gende forudsætning for, at der kan ske en grøn elektrificering af samfundet. Europa
Kommissionen har vurderet, at det kræver op til 450 GW havvind at nå målet om
klimaneutralitet i Europa i 2050. Energiøerne er med til at sikre, at vi har den ved-
varende energi til rådighed, som kan understøtte en øget elektrificering og derigen-
nem bidrage til CO
2
-reduktioner frem mod målet om klimaneutralitet i både Dan-
mark og Europa senest i 2050.
Energiøerne er et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter, og som ved an-
dre anlægsprojekter er der altid en risiko for forsinkelser. Energiøerne udgør en ny
epoke i havvindudbygningen. Her udbygges større og på tværs af grænser frem for
enkeltstående parker. Det er en forudsætning for energiøernes rentabilitet, at de til-
kobles flere lande, så strømmen kan afsættes. Derfor vil realiseringen af øerne
være betinget af, at og hvornår vi kan få udlandsforbindelser.
Samtidig er det en grundlæggende præmis for klimalovens mål om 70 pct. reduk-
tion af drivhusgasser i 2030 ift. 1990 - og klimamålsætninger i det hele taget - at
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2