KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om, hvilke aktører der er involveret og ressortfordelingen mellem de forskellige myndigheder med hensyn til energiplanlægning og øvrige regler og krav, til klima-, energi- og forsyningsministeren, erhvervsministeren, miljøministeren og indenrigs- og boligministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

7 juni 2021

J nr.

2021 - 1831

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. april stillet mig, erhvervsmi-

nisteren, miljøministeren samt indenrigs- og boligministeren følgende spørgsmål

362 alm. del, som vi hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ud-

valget ifm. afholdelse af samråd Q.

Spørgsmål 362

Vil ministrene redegøre for, hvilke aktører der er involveret og ressortfordelingen

mellem de forskellige myndigheder med hensyn til energiplanlægning og øvrige

regler og krav, herunder klageproces, som har betydning for opsætning af vind-

møller, såvel landvindvindmøller som havvindmøller?".

Svar

Der er i nedenstående svar taget udgangspunkt i ministerier, der er involveret i

energiplanlægningen af landvindmøller såvel som havvindmøller.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Landvindmøller

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet har overordnet ressort over følgende dele,

der har betydning for opsætning af landvindmøller fsva. energiplanlægning og øv-

rige regler og krav i den forbindelse:

Energistyrelsen afholder og administrerer de teknologineutrale udbud af pristillæg

til bl.a. landvindmøller jf. VE-loven. Derudover administrerer Energistyrelsen de tid-

ligere pristillægsordninger til landvindmøller, som følger af VE-loven.

Energistyrelsen administrerer bekendtgørelse for teknisk certificering og service af

vindmøller (BEK nr 1773 af 30/11/2020), hvori der er krav om bl.a. hhv. type- og

projektcertifikat for vindmøller, der opstilles i Danmark.

Energistyrelsen står for implementeringen af EU-regulering og sikrer i øvrigt det for-

nødne lovgrundlag for netvirksomhedernes og Energinets tarifering af forbrugere

og producenter. Netvirksomhederne og Energinet udvikler de faktiske tarifmetoder

inden for lovens rammer, og den uafhængige regulator Forsyningstilsynet har an-

svaret for at godkende tarifmetoderne.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om, hvilke aktører der er involveret og ressortfordelingen mellem de forskellige myndigheder med hensyn til energiplanlægning og øvrige regler og krav, til klima-, energi- og forsyningsministeren, erhvervsministeren, miljøministeren og indenrigs- og boligministeren

Energistyrelsen udsteder bevillinger til at drive kollektivt elforsyningsnet og har an-

svaret for implementeringen af reglerne, der sikrer tredjepartsadgang til det kollek-

tive elnet.

Energistyrelsen administrerer reglerne for tilslutning af landvindmøller til elforsy-

ningsnettet.

Energistyrelsen udsteder elproduktionsbevillinger, der er obligatoriske for elproduk-

tion fra landvindmølleanlæg over 25 MW jf. elforsyningsloven.

Havvindmøller

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet har overordnet ressort over følgende dele,

der har betydning for opsætning af havvindmøller på havet og øvrige regler og krav

i den forbindelse.

Opsætning af havvindmøller på havet kan ske efter åben dør-ordningen eller stats-

lige udbud.

For åben dør-ordningen gælder, at klima-, energi- og forsyningsministeren er be-

myndiget til at udstede tilladelser til at foretage forundersøgelser for ansøgninger

om forundersøgelsestilladelse modtaget efter 1. januar 2017. Før 2017 var kompe-

tencen delegeret til Energistyrelsen. Energistyrelsen er desuden bemyndiget til at

godkende rapport om forundersøgelser efter reglerne i lov om fremme af vedva-

rende energi og til at udstede øvrige tilladelser til opsætning og drift af havvindmøl-

ler under åben dør-ordningen.

For havvindmøller opstillet efter udbud gælder, at Energistyrelsen pålægger Energi-

net at udarbejde SMV’er. Energistyrelsen er for udbudsparker bemyndiget til at ud-

stede forundersøgelsestilladelserne samt øvrige tilladelser til opsætning og drift af

havvindmøller efter udbud, og til at godkende forundersøgelserne. Dertil kommer,

at Energistyrelsen afholder og afgør selve udbuddet.

Energistyrelsen udsteder derudover elproduktionsbevillinger, der er obligatoriske

for elproducerende anlæg over 25 MW,

jf. elforsyningsloven.

Dette er relevant for

såvel udbudsparker som parker etableret efter åben dør-ordningen.

Energiklagenævnet er klageinstans for alle tilladelser, godkendelser og bevillinger

udstedt af klima-, energi- og forsyningsministeren samt Energistyrelsen. Der kan i

særlige tilfælde være klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette gør

sig eksempelvis gældende for Energistyrelsens screeningsafgørelser i henhold til

miljøvurderingslovens § 21.

Energiplanlægning på havet

Den overordnede energiplanlægning på havet sker i et samarbejde med øvrige

myndigheder, herunder erhvervsministeriet, miljøministeriet m.fl. Der kan etableres

Side

2/7

VE i de områder, der er udlagt hertil i havplanen. Hvis der er ønske om at etablere

VE andre steder, kræver det ændring af havplanen.

Miljøministeriet

Miljøministeriet oplyser, at der ikke er regler om energiplanlægning i de regler, Mil-

jøministeriet har ressortansvar for.

Miljøministeriet har ansvaret for at udpege Natura 2000-områder, jf. lov om miljø-

mål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), hvorefter

miljøministeren udpeger internationale naturbeskyttelsesområder på land og på ha-

vet. Når et område er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, er regi-

onsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved udøvelse af beføjelser

i medfør af lovgivningen i øvrigt forpligtet af udpegningen.

Udpegning af Natura 2000-områder sker ved bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse

om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter.

Regler om vurdering af, om planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område

(habitatvurdering) og den generelle artsbeskyttelse er sektorimplementeret, dvs. at

Miljøministeriets regler i habitatbekendtgørelsen kun gælder ved tilladelse mv. efter

de regler, der i øvrigt hører under Miljøministeriet, mens andre ministerier har lig-

nende regler i de regler, der hører under deres ressort, fx VE-loven og planhabitat-

bekendtgørelsen.

Ved siden af reglerne i habitatbekendtgørelsen om generel artsbeskyttelse i admi-

nistration af lovgivningen, gælder et generelt forbud efter naturbeskyttelseslovens

kapitel 5 (§ 29 a m.fl.) mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder

for bilag IV-arter. Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder også en række bestem-

melser om artsbeskyttelse for dyr, herunder særligt fugle, ligesom den indeholder

regler om vildtreservater, som spiller en stor rolle i beskyttelsen af Natura 2000-om-

råder mod forstyrrelser. Artsfredningsbekendtgørelsen supplerer jagt- og vildtfor-

valtningsloven og naturbeskyttelseslovens kapitel 5, og indeholder regler om fred-

ning af vildtlevende fugle (og deres reder) samt arter, der er beskyttet af habitatdi-

rektivet, forbud mod jagt på visse arter, forbud mod handel med arterne m.v.

Reglen i naturbeskyttelsesloven er subsidiær i forhold til reglerne om artsbeskyt-

telse, som skal varetages ved habitatvurdering efter den relevante sektorlovgivning,

men finder anvendelse, hvis en aktivitet ikke forudsætter forudgående myndigheds-

behandling, f.eks. hvis der ikke er krav om tilladelse eller dispensation fra en myn-

dighed.

Hensynet til beskyttede arter bør inddrages så tidligt som muligt i beslutningspro-

cessen, hvor der ansøges om en tilladelse eller lignende eller udarbejdes en plan.

Side

3/7

Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne

kan være vanskelig at vurdere i fx en overordnet planlægning, der skal følges op af

efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning, og endelig stillingta-

gen derfor må udskydes. Udskydes endelig stillingtagen, indebærer det risiko for, at

de efterfølgende tilladelser m.v. ikke kan gives som forudsat i den overordnede

plan. De efterfølgende tilladelser/detailplaner er selvstændigt bundet af kravet om

at varetage bilag IV-hensyn. Det bør i givet fald fremgå af den overordnede plan, at

denne risiko foreligger.

Det er Miljøstyrelsen, der i forbindelse med høringer efter planloven varetager de

nationale interesser i forhold til Miljøministeriets ressort, jf. oversigt over nationale

interesser. Miljøstyrelsen tager stilling til, om styrelsen skal anmode Indenrigs- og

Boligministeriet om at fremsætte indsigelse mod kommunens planforslag på Miljø-

styrelsens vegne. Når planen er endeligt vedtaget, har de klageberettigede adgang

til at klage til Planklagenævnet i forhold til retlige spørgsmål.

I forhold til miljøvurdering af planer og programmer er det de planlæggende myn-

digheder, der har ansvaret for at gennemføre en miljøvurdering af planen/program-

met, såfremt planen/programmet er omfattet af miljøvurderingsloven. I forhold til de

konkrete projekter er det kommunalbestyrelsen, der har myndighedskompetencen

for projekter på land.

Miljøministeriet har ansvaret for bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, der er ud-

stedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven, og hvis støjgrænser gæl-

der for driften af både land- og havvindmøller. I de miljøvurderinger, der ligger til

grund for planprocesserne, gennemføres støjberegninger, der skal påvise, at støj-

bekendtgørelsens støjgrænser vil blive overholdt. Opstilling af vindmøller på land

skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med, at bekendtgørelsens

bestemmelser overholdes. For havvindmøller er det Miljøstyrelsen, der er tilsyns-

myndighed. Opstilling af vindmøller på havet skal ikke anmeldes til Miljøstyrelsen.

Miljøministeriet har også ansvaret for skovloven, der indeholder regler om fredskov.

Hvis man fx ønsker at opstille vindmøller i fredskov, så vil dette kræve enten en op-

hævelse af fredskovspligten eller en dispensation efter skovloven.

Miljøministeriet har også ansvaret for havstrategiloven, der bl.a. hjemler fastsæt-

telse af miljømål og indsatsprogram, som binder andre offentlige myndigheder.

Miljøministeriet har endvidere ansvaret for naturbeskyttelsesloven, der blandt andet

indeholder regler om forbud mod tilstandsændring inden for strandbeskyttede og

klitfredede arealer samt regler om beskyttelseslinjer for placering af bebyggelse

mv. ved søer, vandløb, skove, fortidsminder og kirker. Placering af byggeri og an-

læg, herunder energianlæg som vindmøller og solcelleanlæg, inden for strandbe-

skyttede og klitfredede arealer forudsætter Kystdirektoratets forudgående dispen-

sation. En dispensation må ikke udnyttes før klagefristens udløb, dvs. fire uger.

Side

4/7

Kystdirektoratet påser overholdelsen af bestemmelserne om strandbeskyttelse og

klitfredning, hvor det fsva. søer, vandløb, skove, fortidsminder og kirker er kommu-

nalbestyrelsen, der påser overholdelsen af disse regler. Afgørelserne kan påklages

til Miljø- og

Fødevareklagenævnet. En klage har opsættende virkning.”

Indenrigs- og Boligministeriet

Indenrigs- og Boligministeriet oplyser, at den fysiske planlægning for landvindmøl-

ler reguleres i medfør af planloven, som fastlægger, at det er landets kommuner,

der er ansvarlige for den fysiske planlægning for opstilling af vindmøller.

Alle kommuner har i medfør af planloven pligt til at opretholde og vedligeholde en

kommuneplan. Planen formidler kommunalbestyrelsens prioriteringer i relation til

arealanvendelsen i kommunen og skal bl.a. indeholde retningslinjer for beliggenhe-

den af tekniske anlæg, herunder arealer til vindmøller. Det følger endvidere af vind-

møllebekendtgørelsen, at der kun må opstilles vindmøller inden for områder, der er

udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer, bortset fra visse mindre husstands-

møller. Ved udpegningen af vindmølleområder skal kommunerne foretage en afvej-

ning af en lang række interesser, som kan være modstridende, fx hensynet til be-

skyttelsen af landskabet og naturværdier over for hensynet til udbygningen med

vedvarende energi.

Kommuneplaner skal indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner

for de enkelte dele af kommunen, herunder rammer for lokalplanlægning for vind-

mølleområder. Rammen skal indeholde bestemmelser om møllernes forventede

maksimale antal og totalhøjde. Større vindmøller vil som udgangspunkt udløse lo-

kalplanpligt. Det betyder, at kommunen skal tilvejebringe en lokalplan, inden an-

lægsarbejde må påbegyndes.

En lokalplan for et vindmølleområde skal indeholde bestemmelser om møllernes

præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udformning. Der må

ikke gives tilladelse efter planloven til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire

gange møllens totalhøjde. Kommunerne må ikke fastsætte retningslinjer med gene-

relle bestemmelser i kommuneplanen, der øger dette afstandskrav til nabobebo-

else, eller fastsætte retningslinjer med generelle bestemmelser om vindmøllers to-

talhøjde.

Det følger af planhabitatbekendtgørelsen, at kommuner i forbindelse med planlæg-

ning efter planloven skal foretage en vurdering af forholdet til internationale natur-

beskyttelsesområder og arter, som er beskyttet efter EU's naturbeskyttelsesdirekti-

ver.

Indenrigs- og boligministeren skal fremsætte indsigelse over for forslag til kommu-

neplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med na-

tionale interesser i kommuneplanlægningen. For alle ministerområder gælder der-

udover, at en minister kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de

Side

5/7

særlige hensyn, som ministeren varetager. Retten til at fremsætte indsigelse gæl-

der også for stiftsøvrigheden. En indsigelse mod et planforslag indebærer, at pla-

nen først kan vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om

nødvendige ændringer. Nabokommuner kan også gøre indsigelse mod en anden

kommunes planlægning, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens ud-

vikling. Uafklarede spørgsmål kan af parterne indbringes for indenrigs- og boligmi-

nisteren.

Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet oplyser i denne forbindelse følgende:

Den maritime fysiske planlægning for havvindmøller reguleres med hjemmel i

havplanloven

, som fastlægger, at erhvervsministeren gennemfører en planlæg-

ning for de danske havområder, herunder for energisektoren til søs.

Forslag til Danmarks første havplan er i øjeblikket i høring og med planen udlæg-

ges udviklingszoner til vedvarende energi samt udviklingszoner til vedvarende

energi og energiøer. Statslige og kommunale myndigheder må efter offentliggø-

relsen af forslaget til havplan ikke efter anden lovgivning vedtage planer om eller

meddele tilladelser m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med forsla-

get. Der kan således efter den 31. marts 2021 alene planlægges for eller medde-

les tilladelser m.v. til VE-anlæg på havet, såfremt dette sker inden for de i havpla-

nen udlagte udviklingszoner hertil.

Derudover er der under Erhvervsministeriets ressort en række nævn, som sekre-

tariatsbetjenes af Nævnenes Hus, der er en styrelse under Erhvervsministeriet,

som behandler klager over vindmølleprojekter.

Nævnene er uafhængige og domstolslignede. Nævnene påser, at lovgivningen

inden for deres kompetenceområder overholdes.

Planklagenævnet

Nævnet behandler klager over vedtagelse af planer efter planloven, herunder kom-

muneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner, som muliggør større vindmøllepro-

jekter. I forbindelse med disse planer bliver der normalt også udarbejdet en miljøvur-

dering efter miljøvurderingsloven (SMV), som munder ud i en miljørapport og en

sammenfattende redegørelse, der typisk vedtages samtidig med den eller de planer,

de vedrører. Disse påklages tit samtidig med planerne. I enkelte tilfælde træffes en

screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven om, at planen ikke skal miljøvurde-

res. Dette sker typisk i forbindelse med vedtagelse af forslag til planen. I forbindelse

med både planvedtagelser og miljørapporter/miljøscreeninger skal habitatdirektivet

overholdes (Natura 2000 og bilag IV-arter). Planklagenævnet behandler ofte klage-

punkter i forhold til habitatdirektivet i klagesagerne.

Bekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020 af lov om maritim fysisk planlægning med senere

ændringer.

Side

6/7

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Nævnet behandler klagesager om dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3,

der kan være nødvendig i forbindelse med planlægning af større vindmølleprojekter,

hvor projektområdet er beliggende i et beskyttet naturområde. Nævnet behandler

endvidere sager vedrørende dispensationer efter naturbeskyttelsesloven i øvrigt -

blandt andet i forhold til beskyttelseslinjer, som f.eks. strand, skov og fortidsminder,

samt sager om dispensationer til at foretage ændringer inden for et fredet område.

Nævnet behandler ligeledes sager efter miljøvurderingsloven om screeningsafgørel-

ser af konkrete projekter (SMV) samt tilladelser efter foretaget vurdering af virkninger

for miljøet (VVM), herunder tilladelser i forbindelse med vindmølleprojekter på land.

Energiklagenævnet

Nævnet behandler klager over Energistyrelsens tilladelser til at etablere havvindmøl-

ler. Det kræver tre tilladelser at opstille havvindmøller; en forundersøgelsestilladelse,

en etableringstilladelse og en tilladelse til at udnytte energien. Alle tre tilladelser (af-

gørelser) kan påklages til Energiklagenævnet i medfør af Lov om fremme af vedva-

rende energi. Energiklagenævnet vil også i nogle tilfælde skulle tage stilling til en

klage over en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven (SMV/VVM) på samme måde

som Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Derudover vil Klagenævnet for Udbud kunne få klager over projekter om vindmølle-

projekter, som det offentlige udbyder.

Det bemærkes, at der i nogle tilfælde skal indgives klage til flere nævn, da samme

projekt kan kræve afgørelser, der er truffet i henhold til forskellige regelsæt.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

7/7