Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. november 2020
J nr.
2020 - 4818
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. oktober stillet mig følgende
spørgsmål 36 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 36
Er det korrekt, at der ikke gives tilskud til udskiftning af oliefyr i sommerhuse, der
benyttes hele året, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om regeringen på-
tænker at lade sommerhuse, der benyttes til helårsbeboelse, være omfattet af til-
skudsordningen?
Svar
Såfremt et sommerhus er registreret i BBR-registret som værende anvendt til hel-
årsbeboelse, vil dette kunne modtage tilskud til udskiftning af et oliefyr gennem
hhv. Bygningspuljen og Skrotningsordningen efter samme regler som andre boli-
ger. Fjernvarmeselskaber vil kunne modtage tilskud ved Fjernvarmepuljen, hvis et
oliefyret sommerhus tilslutter sig fjernvarmen, også selvom sommerhuset ikke er
helårsbeboet. Fjernvarmeselskabet forventes at anvende tilskuddet til at nedsætte
det tilsluttende sommerhus’ forbrugerpris.
Såfremt sommerhuset ikke er registreret til helårsbeboelse, kan der ikke søges om
tilskud ved Bygningspuljen og Skrotningsordningen. Sommerhuse er udelukket fra
at modtage tilskud gennem puljerne, da der vil være en langt mindre energibespa-
relse (og CO2-besparelse) i et hus, der kun bruges en del af året, mod et hus der
benyttes i hele opvarmningssæsonen. Energibesparelsen vurderes over hele tilta-
gets tekniske levetid, hvilket er sat til 20 år for varmepumper, så en bygning, der
midlertidigt benyttes til helårsbeboelse, vil heller ikke nødvendigvis levere samme
energibesparelse som en bygning til permanent helårsbeboelse. Det er derfor en
forudsætning, at huset er registreret som helårsbeboelse, for at man kan modtage
et tilskud gennem de to puljer.
Det er ikke umiddelbart hensigten at ændre ved denne afgrænsning, eftersom det
ikke vurderes at være en hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne i puljerne.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1