KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om evt. fastholdelse af reglen om, at f.eks. kirker, museer, skoler, hospitaler, plejehjem og øvrige offentlige institutioner ikke kan betale den lave elvarmeafgift på lige fod med øvrige energiforbrugere, til skatteministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

20. november 2020

J.nr. 2020 - 9148

Til Folketinget

–

Klima- Energi- og Forsyningsudvalget.

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 3 af 9. oktober 2020 (KEF alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om evt. fastholdelse af reglen om, at f.eks. kirker, museer, skoler, hospitaler, plejehjem og øvrige offentlige institutioner ikke kan betale den lave elvarmeafgift på lige fod med øvrige energiforbrugere, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvad er årsagen til, at kommuner og kommunalt ejede selskaber ikke kan få samme lave

elafgift til varmepumper, som andre kan, og vil regeringen sikre, at det indføres, således

at bliver attraktivt for kommuner at skifte fra fossile brændsler til varmepumper?

Svar

Elafgiften er differentieret i forhold til, hvad forbruget af elektricitet er anvendt til. Der

skelnes mellem tre anvendelsesområder: almindeligt elforbrug, elektricitet anvendt til

rumvarme mv. og elektricitet anvendt til proces. Elafgiftens størrelse afhænger af, hvilken

type af forbrug der er tale om

jf. tabel 1.

Husholdninger, ikke-momsregistrerede erhverv og det offentlige, herunder kommunerne,

betaler for alt elforbrug almindelige elafgift, som udgør 89,2 øre/kWh i 2020. Den almin-

delige elafgift nedsættes gradvist fra 89,2 øre i 2020 til 78,9 øre/kWh i 2025 (2020-priser)

som følge af

Energiaftale 2018.

Momsregistrerede virksomheder har adgang til godtgørelse af elafgift af elektricitet, der er

anvendt til procesformål og opvarmning. Den almindelige elafgift for momsregistrerede

virksomheder godtgøres pr. 1. januar 2021 ned til 0,4 øre/kWh for el anvendt til både op-

varmning og proces. Det bemærkes hertil, at rumvarmesatsen for momsregistrerede virk-

somheder frem til den 31. december 2020, udgør 21 øre/kWh.

Rumvarmesatsen finder endvidere anvendelse for elopvarmede helårsboliger, sommer-

huse og ferielejligheder, der kan opnå en nedsat elvarmeafgift, når forbruget af elektricitet

overstiger 4.000 kWh årligt. Elvarmeafgiften udgør 21,0 øre/kWh i 2020, men nedsættes

pr. 1. januar 2021 til 0,8 øre/kWh som følge af

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Der

er tale om en ordning, der bygger på et særligt administrativt grundlag. Det er bl.a. en be-

tingelse, at boligen er registreret som elopvarmet i BBR-registret, og at Energinets syste-

mer har registreret, at det enkelte aftagenummer er berettiget til at modtage elektricitet til

en lavere afgiftssats.

Tabel 1. Elafgiftens satser fordelt på typer af forbrug

Øre/kWh (2020-priser)

Almindeligt elforbrug

El anvendt til opvarmning

- Momsregistrerede erhverv

- Husholdninger

El anvendt til proces

Kilde: Skatteministeriet

2020

89,2

0,4

2021

89,2

0,4

0,8

0,4

Den danske elafgift sondrer således grundlæggende mellem momsregistrerede virksomhe-

der, der har adgang til lavere satser (elvarmesats og processats), og ikke-momsregistrerede

virksomheder, herunder kommunerne, der ikke har adgang til lavere satser.

Side 2 af 3

Momskriteriet til brug for afgiftslempelse for virksomheder er historisk betinget og blev

indført som en praktisk metode til at gennemføre lavere satser for erhverv, da elafgiften

blev indført i 1977. Energibeskatningsdirektivet giver mulighed for at anvende differentie-

rede satser for erhverv og ikke-erhverv. Den danske sondring mellem momsregistrerede

og ikke-momsregistrerede erhverv bliver i relation til direktivet betragtet som en sondring

mellem erhverv og ikke-erhverv

Godtgørelse af elafgift anvendt til procesformål og rumvarme mv. er betinget af, at virk-

somheden tilsvarende har fradrag for moms. I praksis opnås godtgørelse af elafgift via

virksomhedens momsangivelse. En momsregistreret virksomhed betaler dermed den al-

mindelige elafgift af sit elforbrug og søger efterfølgende tilbagebetaling af elafgiften af

elektricitet anvendt til procesformål og rumvarme mv. via momsangivelsen.

Der findes ikke et tilsvarende system for ikke-momsregistrerede virksomheder og kom-

muner, og der vil derfor være en række administrative udfordringer forbundet med at

skulle godtgøre elafgiften for ikke-momsregistrerede virksomheder.

Elafgiften skal endvidere indrettes i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet,

hvor der fastsættes regler for medlemsstaternes beskatning af energiprodukter og elektri-

citet. Direktivet fastsætter minimumssatser og opstiller rammerne for, hvilke differentie-

ringer medlemsstaterne kan foretage. Direktivet giver bl.a. mulighed for at anvende diffe-

rentierede satser for erhvervsmæssig- og ikke-erhvervsmæssigt forbrug.

I dansk sammenhæng anvendes momskriteriet til at skelne mellem erhvervsmæssigt for-

brug og husholdningsforbrug. Det vil give en række administrative udfordringer at ændre

denne skelnen. Desuden vil en ny metode skulle være forenelig med energibeskatningsdi-

rektivet. Det vurderes derfor ikke for nuværende muligt at lempe elafgiften for enkelte

dele af den ikke-momsregistrerede sektor og dermed give den ikke-momsregistrerede sek-

tor, herunder kommuner og kommunalt ejede selskaber, adgang til den samme lave elaf-

gift til varmepumper som den momsregistrerede sektor.

Side 3 af 3