Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2406735_0001.png
Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. maj 2021
J nr.
2021 - 1632
Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget har i brev af 16. april stillet mig følgende
spørgsmål 346 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF)
Spørgsmål 346
Hvordan kan det være, at 22.560 (eller flere) personer, som den 7. april 2021 præ-
cis kl. 10 klikkede ind på ansøgningsportalen for at søge, aldrig kom igennem og
ikke fik så meget som en krone af de 250 mio. kr. i 1. ansøgningsrunde af Byg-
ningspuljen 2021?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
Ӂrsagen
til, at mange af dem, som klikkede ind på ansøgningsportalen kl. 10, da
første ansøgningsrunde i 2021 åbnede d. 7. april, ikke har fået mulighed for at søge
om tilskud, er den overvældende interesse for at søge om tilskud fra Bygningspul-
jen. Interessen oversteg langt både ansøgningsrundens puljemidler på mindst 250
mio. kr. samt de samlede puljemidler for 2021, hvor der er afsat 675 mio. kr.
Energistyrelsen registrerede op mod 91.000 enheder i køen i løbet af dagen og ud
af disse blev der modtaget ca. 9.000 ansøgninger i denne ansøgningsrunde, hvoraf
alle vil kunne få tilsagn, hvis ansøgningskriterierne er opfyldt.”
Det er således klart, at interessen for at søge om tilskud til varmepumper og energi-
renoveringer indtil videre har været enorm. Det er med den opfølgende aftale ifm.
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
af d. 30. oktober 2020 aftalt, at Byg-
ningspuljen
sammen med de andre tre puljer til udfasning af olie- og gasfyr
eva-
lueres løbende. Jeg vil derfor sammen med de andre partier bag klimaaftalen følge
tæt med i, om Bygningspuljen bør justeres yderligere på baggrund af den enorme
interesse.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1