Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt
2393108_0001.png
Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. maj 2021
J nr.
2021 - 1597
Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget har i et brev af 14. april stillet mig følgende
spørgsmål 338 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 338
Mange borgere har under ansøgningen af Bygningspuljen oplevet sig forbigået,
fordi der tilsyneladende allerede var kø på ansøgningsportalen inden klokken 10,
hvor portalen var sat til at åbne. Vil ministeren redegøre for, hvorvidt man kunne
”stille sig i kø” på portalen, inden den åbnede, herunder hvorfor ministeriet valgte
denne model samt om det var kommunikeret klart forud for ansøgningsrunden?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Der
var en overvældende interesse for at søge om tilskud fra Bygningspuljen ved
første puljerunde i oktober, og for at imødegå eventuelle systemnedbrud, da puljen
åbnede anden gang i april, valgte Energistyrelsen at anvende et digitalt køsystem
foran Energistyrelsens ansøgningsportal. Det valgte køsystem er velafprøvet og
anvendes bl.a. af SKAT. Ansøgere, der gik ind på ansøgningsportalens side før
puljeåbningen, blev placeret i et digitalt venteværelse. Adgang til portalen var lukket
ind til puljeåbningen.
De personer, der tilgik venteværelset, fik ikke tildelt et kønummer, da køen først er
dannet umiddelbart efter kl. 10. Ansøgere i venteværelset og ansøgere, der logge-
de på umiddelbart efter kl. 10.00, men inden køen blev dannet, fik tildelt et kønum-
mer uafhængigt af, hvornår de ankom til venteværelset. På siden for ansøgnings-
portalen stod det beskrevet, at man ville få tildelt et vilkårligt nummer i køen, når
køen blev dannet kl. 10. Det har derfor ikke været muligt at stille sig i kø før kl. 10.
Energistyrelsen har siden den 23. marts 2021 kommunikeret via Sparenergi, at
Bygningspuljen ville åbne for ansøgninger den 7. april kl. 10.00. Den konkrete ind-
retning af køsystemet blev dog udelukkende kommunikeret på selve ansøgnings-
portalen i forbindelse med puljens åbning.
Energistyrelsen vil frem mod næste puljeåbning arbejde på at forbedre ansøgnings-
portalen og vejledningsmaterialet.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om forbigåede borgere ifm. ansøgning af Bygningspuljen, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2393108_0002.png
Som det fremgår ovenfor, vil Energistyrelsen fremadrettet se på, om ansøgnings-
processen kan forbedres. Derudover er det med den opfølgende aftale ifm.
Klima-
aftale for energi og industri mv. 2020
af d. 30. oktober 2020 aftalt, at Bygningspul-
jen
sammen med de andre tre puljer til udfasning af olie- og gasfyr
evalueres
løbende. Jeg vil derfor sammen med de andre partier bag klimaaftalen følge tæt
med i, om Bygningspuljen bør justeres yderligere på baggrund af den enorme inte-
resse.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2